spot_img

Kaotiske scener, da Taliban nåede Kabul

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Søndag morgen nåede oprørsbevægelsen Taliban den afghanske hovedstad, og på få timer henfaldt storbyen i et kaos af panik, flygtende diplomater, helikopterevakueringer og trafikpropper i retning mod lufthavnen. Afghanistan er nu endegyldigt i Talibans hænder.

Situationen udvikler sig mandag stadig minut for minut, men allerede søndag blev det ikke desto mindre klart, at Taliban-bevægelsen har generobret, hvad den mistede for 20 år siden: Afghanistan er faldet og er atter på den fundamentalistiske oprørsbevægelses hænder.

Søndag omringede Talibans krigere Kabul og opstillede kontrolposter på indfaldsvejene til den afghanske hovedstad. Dermed var spørgsmålet pludselig alene, hvor hurtigt magtovertagelsen skulle gå, og hvor blodig den ville ende med at blive.

Erobringen af Kabul og den afghanske regerings endelige fald står som kulminationen på de seneste ugers hastige fremmarch, hvor Taliban på rekordtid har taget kontrollen med Afghanistans provinser og provinshovedstæder. Én efter én er provinserne faldet, mange steder uden den store modstand fra de afghanske sikkerhedsstyrker. Da byen Jalalabad øst for Kabul faldt til Taliban tidligere på søndagen, skete det således helt uden kamp.

Talibans succesfulde offensiv har sat ambassaderne i Kabul på overarbejde, og der arbejdes nu på højtryk på at dels evakuere diplomater og afghanere i vestlig tjeneste og dels at slette dokumenter og skriftlige spor, som kan føre til repressalier mod de afghanere, som bliver tilbage

Stormoffensiv afsluttet i Kabul

Forud for erobringen af Kabul er gået nogle dramatiske uger, som bedst kan beskrives som et langt triumftog for Taliban. Den islamistiske oprørsbevægelse indledte ganske vist sin stormoffensiv mod de afghanske sikkerhedsstyrker kort efter, at den amerikanske præsident, Joe Biden, 14. april annoncerede, at USA ville forlade Afghanistan inden 11. september – på 20-året for terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon, som udløste krigen i Afghanistan.

Det er dog særligt de seneste uger, der har fået Vesten til at spærre øjnene op. Blot to og en halv måned efter Bidens udmelding sad bevægelsen på cirka halvdelen af landdistrikterne, men det er ikke mere end ti dage siden, at byen Zaranj i det sydvestlige Afghanistan faldt som den første af en lang række provinshovedstæder. Siden er det gået uhyre stærkt med Talibans erobringer, og da Jalalabad øst for Kabul søndag faldt uden kamp, viste det sig kun at handle om timer, før turen kom til Kabul.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Heller ikke i Kabul kom det til kamphandlinger. Her omringede Taliban-krigerne indledningsvis hovedstaden og bevogtede indfaldsvejene, mens bevægelsens ledere bedyrede, at man ikke ønskede at ty til vold i forbindelse med indtagelsen af byen. I stedet forhandlede Taliban og den siddende regering sig frem til en fredelig magtoverdragelse, idet den afghanske præsident Ashraf Ghani dog flygtede ud af landet, mens Taliban på live tv indtog præsidentpaladset.

Evakuering af diplomater i gang

Talibans pludselige ankomst hensatte Kabul i et regulært kaos af helikopterevakueringer, trafikpropper og civilbefolkningens paniske forsøg på at slippe ud af landet via lufthavnen. Alt imens arbejdede de vestlige ambassader med at evakuere deres egne medarbejdere og de afghanere, som de forgangne år har bistået med assistance i det diplomatiske og militære arbejde.

Den danske ambassade blev i ly af mørket natten til søndag flyttet til Kabuls lufthavn, hvorfra al sagsbehandling af de afghanske medarbejdere nu foregår. Den danske udenrigstjeneste arbejder i skrivende stund – og i samarbejde med Forsvarsministeriet – på at evakuere de berørte medarbejdere og har fået sin sag for i en lufthavn, der er fyldt til randen med desperate afghanere, der ønsker at forlade landet.

Artiklen fortsætter under tweetet …

De første danskere er allerede fløjet ud af landet ombord på danske militærfly, skriver Forsvarsministeriet på Twitter. Mandag er der imidlertid forlydender om, at lokale ambassademedarbejdere er blevet overladt til sig selv, mens danske statsborgere er blevet fløjet ud.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Regeringen har tidligere i forløbet fået kritik for at være for passiv i sine forberedelser af, hvordan særligt de lokale afghanske tolke og ambassademedarbejdere skulle hjælpes. Først mandag indkaldte regeringen til forhandlinger med Forsvarets partier om sagen, og siden skulle der gå yderligere to dage, før en aftale var på plads.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Striden mellem jakkesæt og uniformer har udviklet sig til »borgerkrig«

Abonnement
INTERVIEW. Håndteringen af fregatsagen udstiller den gensidige mistillid mellem politikere, officerer og embedsmænd, der gennemsyrer forsvarsområdet. Det mener politisk analytiker Lars Trier Mogensen, som samtidig peger på, at Elbit-sagen i sig selv kunne have kostet Flemming Lentfer jobbet. Til syvende og sidst skal der dog andet og mere til...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...