Et møde mellem regeringen og Folketingets partier om hjælp til afghanske tolke og ambassadeansatte førte ikke til enighed om konkrete tiltag. I stedet sætter partierne hinanden stævne igen senere på ugen for at arbejde videre på en løsning på sagen, der har vist sig mere kompleks end som så.

Mens Taliban generobrer den ene afghanske provinshovedstand efter den anden og formentlig snart retter øjnene mod Kabul, risikerer hundredevis af afghanske tolke at blive jaget vildt som straf for at have arbejdet for vestlige – herunder danske – tropper. Sagen har fyldt meget i den politiske debat den seneste uge, hvor regeringen har fået kritik af både sine egne støttepartier og oppositionen for ikke at reagere hurtigt nok på problematikken. Desuden har fire tidligere forsvarschefer udtalt sig kritisk om den fodslæbende danske håndtering af sagen.

Flere af Danmarks allierede, herunder Storbritannien og USA, har allerede etableret ordninger, der skal hjælpe de truede tolke. Mange håbede derfor på, at regeringen og Folketingets partier ved dagens møde i Udenrigsministeriet kunne nå til enighed om en løsning og følge trop. Ikke desto mindre førte det fremrykkede møde ikke til en konkret aftale i første omgang. Parterne mødes i stedet til endnu et møde senere på ugen, fortalte udenrigsminister Jeppe Kofod (S) på et kort pressemøde uden for Eigtveds Pakhus efter eftermiddagens drøftelser:

»Vi har haft et rigtig godt og konstruktivt møde, hvor vi dels har orienteret om sikkerhedssituationen i Afghanistan og dels om, hvordan vi håndterer de lokalansatte afghanske medarbejdere, som har stået Danmark bi i kampen i Afghanistan. Jeg er glad for at sige, at vi fik berørt mange af de problemstillinger og dilemmaer, som vi står med. Senere i denne uge vil regeringen og partierne sætte sig sammen for at finde konkrette svar på de spørgsmål, der er blevet rejst.«

Kun tre ansatte under Forsvaret

Jeppe Kofod understregede, at det fortsat er regeringens klare holdning, at de medarbejdere, der har hjulpet Danmark, ikke bliver ladt i stikken.

»Jeg er glad for, at der var bred opbakning til det synspunkt blandt partierne,« sagde han til den fremmødte presse.

Ikke desto mindre er de afghanske tolkes samt de øvrige danskansatte afghaneres skæbne for nuværende stadig uvis. Flere af Folketingets partier – blandt andet støttepartierne Enhedslisten og Radikale – har op til dagens mødte gjort klart, at de helst ser, at de pågældende afghanere bliver evakueret til Danmark, mens deres sager behandles. Andre partier er mere tilbageholdende, og særligt Dansk Folkeparti har agiteret for, at tolkene får hjælp i nærområdet.

Trods de fortsatte uenigheder om den eksakte fremgangsmøde, kom partierne et stykke hen ad vejen alligevel hinanden i møde, fortalte Enhedslistens forsvarsordfører Eva Flyvholm efterfølgende til DR Nyheder:

»Jeg synes, der er en forståelse for, at det her er rigtig alvorligt,« lød det fra ordføreren efter mødet, hvor det desuden kom frem, at kun tre afghanske medarbejdere har været ansat i regi af Forsvarsministeriet, og at ingen af dem har arbejdet som tolke.

De fleste af de tolke, som gennem årene har hjulpet danske soldater, har i stedet været ansat på kontrakt hos blandt andre briterne. Derfor er det for nuværende primært medarbejdere på den danske ambassade i Kabul, der har brug for hjælp.

Også tolke på britisk kontrakt skal have hjælp

De Konservatives udenrigsordfører Marcus Knuth understregede da også, at sagen ikke er helt så ligetil, som dækningen og den løbende debat i pressen har kunnet givet indtryk af:

»Mødet har vist, hvor kompleks situationen er. Det er rigtigt, at lige nu handler det primært om medarbejderne på ambassaden, eftersom det efterhånden er lang tid siden, at vi har været i Helmand,« lød det fra Marcus Knuth, da han kort efter mødets afslutning blev interviewet til TV2 News.

En del af tolkene har gennem deres kontrakter med briterne fået ophold i Storbritannien. Uanset, hvordan kontrakterne for tolkene og de øvrige medarbejdere i danske tjeneste er skruet sammen, ændrer det dog ikke på, at Danmark har et stort ansvar, hvis der fortsat er tolke, der er i fare i Afghanistan, mener den konservative udenrigsordfører:

»Det kan godt være, at nogle af dem primært har været på britisk kontrakt, men hvis de har haft et dansk flag på skulderen og gået patrulje med os soldater, som jeg selv har gjort med mange tolke, mener jeg, at så har man også et ansvar for at tage deres sikkerhed lige så seriøst.«