Lektor ved Forsvarsakademiet Jon Rahbek-Clemmesen går i en ny bog om sikkerhedspolitik i Arktis i rette med fortællingen om Grønlands massive strategiske betydning for Danmark. Fordelene ved at trække ”grønlandskortet” overfor især USA står ikke mål med udgifter og ulemper, mener han.

Den grønlandske selvstændighedsdiskussion buldrer igen derudad i grønlandske og danske medier i kølvandet på landstingsvalget i april. Der er i det nyvalgte landsting bred politisk enighed om, at pilen peger mod selvstændighed, selvom der hersker uenighed om tidsperspektiverne og de konkrete tiltag på vejen mod det endelige brud med rigsfællesskabet.

En væsentlig og ofte fremført præmis i diskussionen om grønlandsk selvstændighed beror imidlertid på en misforståelse, mener lektor Jon Rahbek-Clemmensen fra Forsvarsakademiets Center for Arktiske Sikkerhedsstudier. I bogen ”Sikkerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten”, der udkommer til september, går han i rette med fortællingen om, at Grønland har en stor og målbar strategisk nytteværdi, som Danmark bevidst udnytter Grønland for. Det fortæller han i seneste afsnit af Krigskunst Podcast, hvor han i stedet taler om et »kærlighedsægteskab« – i hvert fald set med danske øjne.

»Danmarks forhold til Grønland handler ikke nødvendigvis om strategiske fordele. Jeg tror, at mange danske politikere gerne vil støtte op om Grønlands fremtidige udvikling, alene fordi de synes, at det er det rigtige at gøre. Det er ikke fordi, at Danmark som sådan får de store udenrigs- og sikkerhedspolitiske fordele, men fordi, at det er en del af deres fortælling om sig selv, hvorimod Grønlands forhold til Danmark er meget mere nøgternt,« forklarer Jon Rahbek-Clemmensen undervejs i udsendelsen.

Artiklen fortsætter under playeren …

Han peger på, at forholdet til Færøerne og især Grønland tværtom er en omkostningsfuld affære, hvor udgifter og ulemper i lange perioder overstiger de fordele, som Danmark henter internationalt. Samtidig afhænger Danmarks forhandlingsmuligheder overfor USA i vid udstrækning af sidstnævntes nationale Arktis-politik:

»En af de ting, jeg kommer frem til er, at ”grønlandskortet” er noget, Danmark kan spille, når USA ser Arktis som en stor sikkerhedspolitisk trussel eller en vigtig sikkerhedspolitisk arena, hvor de er bange for Rusland og Kina. Det er de måske i dag, men det var de ikke for få år siden. Fra afslutningen af Den Kolde Krig og frem til omkring 2016-17 var Danmark villige til at betale bloktilskud, uden at der var særlig mange politisk-strategiske fordele i adgangen til Grønland,« forklarer Jon Rahbek-Clemmensen.

Asymmetri i forholdet mellem Grønland og Danmark

Grønland koster hvert år den danske stat i omegnen af 5,5 milliarder kroner – 4 milliarder i bloktilskud samt yderligere cirka halvanden milliard i indirekte omkostninger i form af udgifter til myndigheder – primært Forsvaret – som løser opgaver i området. Dertil kommer de risici, som er forbundet med den amerikanske tilstedeværelse på Thule-basen, og som blandt vanskeliggør det arktiske samarbejde med Rusland, bemærker Jon Rahbek-Clemmensen. Den danske Arktis-forsker medgiver, at der er indflydelse og prestige at hente ved at give USA adgang til Grønland. Men, bemærker han, anerkendelsen kan sagtens høstes ad anden vej. Med en årlig besparelse på 5,5 milliarder kroner kunne man for eksempel indkøbe langt flere F-35-fly:

»Jeg tror, at amerikanerne ville være lige så glade for os, hvis vi havde 100 F-35’ere, som hvis vi havde Grønland. Jeg har vanskeligt ved at se, at der er de store fordele (ved den nuværende indretning, red.), som man nogle gange får indtrykket af, når man taler med grønlænderne.«

Ifølge Jon Rahbek-Clemmensen tyder meget på, at danske politikere først og fremmest ønsker at bevare rigsfællesskabet af sentimentale hensyn. Ganske anderledes ser det ud, når man ser på Grønlands motiver for at blive i rigsfællesskabet. Her er det benhårde økonomiske kalkuler, der er afgørende for den udstukne kurs.

»Grønland er en del af rigsfællesskabet, fordi de har behov for Danmarks økonomiske og administrative støtte. Det grønlandske samfund ville ikke kunne hænge sammen uden støtte fra Danmark. Det fortæller, at der er en asymmetri i forholdet mellem Danmark og Grønland: Danmark gør det for grønlændernes skyld, men grønlænderne er ikke i rigsfællesskabet for Danmarks skyld.«

Samtidig hersker der blandt mange af Landstingets politikere fortsat en opfattelse af, at Danmark udnytter Grønland. Det er denne opfattelse, Jon Rahbek-Clemmensen forsøger at tage livtag med i sit kapitel i den kommende bog, som han også selv er redaktør på:

»Når jeg har interviewet medlemmer af den grønlandske elite, og når man læser, hvordan dele af den grønlandske elite taler om Danmark og Danmarks strategiske position i Grønland, får man en opfattelse af, at Grønland er enormt værdifuldt for Danmark – at Danmark gerne vil holde grønlænderne inde i rigsfællesskabet mod deres vilje for at høste alle fordelene. Det er jeg ret kritisk overfor. Jeg kan ikke rigtig genkende det, og jeg har svært ved at se, hvad de store strategiske fordele skulle være.«

»Arktisk Råd er en snakkeklub«

Hvorom alting er, er de fleste iagttagere enige om, at det nok snarere et spørgsmål om, hvornår end om hvorvidt, Grønland opnår selvstændighed. De politiske vinde blæser alle i samme retning, og Danmark vil ikke stille sig i vejen, når grønlænderne træffer beslutningen.

Det får dog formentlig ikke den store betydning, når dagen om nogle år eller årtier ude i fremtiden oprinder. Danmark kommer ganske vist til at opgive sin plads i Arktisk Råd, men det er et tab, der er til at leve med, bemærker Jon Rahbek-Clemmensen.

»Lidt firkantet sagt er Arktisk Råd en snakkeklub. Et bevis på, at Arktisk Råd ikke er særlig vigtigt for Danmark er, at Danmark, Grønland og Færøerne netop har indgået en aftale om, hvem der skal tale først i Arktisk Råd. Danmark var meget villig til at give Grønland retten til at tale først, og det, tror jeg, fortæller, at det ikke er særlig vigtigt, hvem det er, der siger noget i Arktisk Råd. Men det er rigtigt, at Danmark ikke vil have samme prestige internationalt, som man har, når Grønland er en del af rigsfællesskabet. Jeg tror så bare, at man kan få den prestige – i hvert fald i forhold til amerikanerne – på alle mulige andre måder, som sagtens lader sig gøre, hvis vi har 5,5 milliarder kroner ekstra i budgettet.«

Jon Rahbek-Clemmensen har på baggrund af sin undersøgelse gjort sig nogle tanker om, hvordan man bør gribe selvstændighedsdebatten an fremover. Blandt andet er der et behov for en mere åben debat om, at alle rigsdele får noget ud af rigsfællesskabet, mener han:

»En af grundene til, at rigsfællesskabet nogle gange fungerer dårligt, er, at der særligt i Grønland er en opfattelse af, at Danmark prøver at fastholde Grønland i rigsfællesskabet mod deres vilje. Det skaber en enorm mistillid til, hvad Danmark kommer med af forslag. Jeg mener, at mistilliden er fejlplaceret og skyldes, at Danmark ikke vil tale om, at vi får nogle fordele, men at de ikke er særligt store sammenlignet med, hvor dyrt det er at støtte Grønland,« siger Jon Rahbek-Clemmensen, der desuden gør gældende, at vi i Danmark bør forberede os på, at vi på et tidspunkt skal forhandle os til rette med grønlænderne om en aftale, der sikrer dem selvstændighed.

»Man bør i de kommende forhandlinger fra dansk side tage udgangspunkt i, at det ikke er et stort tab at miste Grønland. Hvis man ved, hvad man er villig til at opgive, står man stærkere i en forhandlingssituation. Man står især stærkt, hvis man har overhånden. Det mener jeg faktisk, at Danmark har her: Grønland er afhængig af Danmark, men Danmark er ikke afhængig af Grønland. Går man ind til forhandlingerne med den viden, har man i højere grad mulighed for at nå frem til et mål, som er i Danmarks strategiske interesse.«

Selv har Jon Rahbek-Clemmensen ikke noget imod udsigterne til, at Danmark om nogle årtier bliver en miniput i internationale sammenhænge:

»Man siger nogle gange, at uden Grønland ville Danmark bare være en lille nordeuropæisk stat. Det tror jeg faktisk ikke, at det er så slemt at være. Man undgår en masse bøvl.«

Jon Rahbek-Clemmensen er redaktør på antologien ”Sikkerhedspolitik i Arktis og Nordatlanten”, som udkommer på Djøfs Forlag til september. Du kan høre hans fulde interview med Krigskunst Podcast i playeren i artiklen.