KOMMENTAR: Forsvarsministeriets departementschef prædiker ordentlighed, åbenhed, imødekommenhed og troværdighed, og han formaner cheferne på Forsvarsministeriets område om, at de har et særligt ansvar for at gå foran som det gode eksempel. Men selv vil han ikke stille op til interview eller svare på spørgsmål. Så hvem skal svare på disse 20 spørgsmål til departementschefen?

Vi har ikke mødt hinanden, og jeg har derfor endnu ikke haft lejlighed til personligt at ønske dig tillykke med stillingen som departementschef i Forsvarsministeriet. Det vil jeg indledningsvis gerne benytte denne lejlighed til. Jeg har ad flere omgange foreslået, at vi to satte os over for hinanden for at hilse på hinanden. Du er trods alt øverste administrative chef i det ministerium, som OLFI dækker tæt, og vi kommer derfor løbende til at støde på hinanden i spalterne.

Jeg ved ikke, hvorfor du har valgt ikke at tage imod mit tilbud om at drikke en kop kaffe. Gennem Forsvarsministeriets pressetjeneste har du ladet mig forstå, at det ikke er eller har været en »mulighed« at mødes, lige som det ikke er en »mulighed« at få lov at tage nogle billeder af dig. Måske er det et hårdt arbejdspres, som spærrer i kalenderen, eller måske mener du bare ikke, at du skal bruge din tid på at drikke kaffe med sådan en som mig.

Jeg kan derfor også kun gisne om dine bevæggrunde for ikke at mødes og efterfølgende tillige afvise at stille op til interview ansigt til ansigt, over telefonen eller bare på mail. Men det skal naturligvis ikke være nogen hemmelighed, at din afvisning undrer mig en smule al den stund, at du tidligere ikke har haft problemer med at lade dig interviewe. Men det var måske, fordi Djøfbladet gerne ville skrive et hyldest-portræt af dig, og du ikke forventer samme ukritiske tilgang til din person fra min side?

Hvis det er tilfældet, har du ret. Jeg synes, at det er vigtigt, at vi i pressen fastholder et kritisk blik på den del af statsapparatet, som du repræsenterer: Magten. Den er vigtig, og vi kunne ikke have et velfungerende demokrati, uden at personer som du påtager sig det kolossale ansvar, som I nu en gang gør i toppen af hierarkiet. Tak for det.

Kommunikationen skal skabe tillid til beslutninger

Men magt er en svær balance, som man skal gøre sig fortjent til og være ydmyg over for. Magt kan smage sødt, og magt kan let gøre en fartblind i forhold til moral og etik, særligt hvis omgivelserne bare siger ja og lader stå til, når de burde have sagt nej og sat hælene i.

Magt handler om ledelse, og ledelse handler i sin kerne om at gøre det, man siger og sige det, man gør. Du har som offentlig repræsentant og øverste civile embedsmand i statens stærkeste magtmonopol et helt særligt ansvar for at leve op til de højeste standarder for moral og etik. Det havde din forgænger vanskeligheder ved, og derfor fik du chancen, da han gik fra borde.

Det glædede mig derfor også, at du kort efter din tiltrædelse lancerede Forsvarsministeriets Koncernfælles Kommunikationspolitik, som netop lægger vægt på de universelle dyder »ordentlighed«, »åbenhed« og »troværdighed«.

»Vi er imødekommende. Vi er tydelige i vores kommunikation og taler ikke uden om. Det, vi siger, skal være korrekt. Vi udtaler os på baggrund af viden, fakta og erfaring. Vi er troværdige. Vi fortæller om vores succeser – og står ved det, hvis vi laver fejl,« siger du i kommunikationspolitikken, og så lægger du særligt vægt på din egen og chefernes kommunikationsmæssige ansvar:

»Chefer og ledere er i særlig grad forpligtet til at gøre sig umage med kommunikationen. Som chefer og ledere prioriterer vi kommunikation som ledelsesdisciplin og tænker kommunikation ind i opgaven fra starten. Vi arbejder for, at vi med vores kommunikation skaber tillid til beslutninger, bevæggrunde og prioriteringer – både indadtil og udadtil. Vi er bevidste om, at vi alle bidrager til opgaveløsningen inden for et demokratisk mandat. Vi er det gode eksempel.«

Juridiske eksperter kritiserer ansættelse for at være i strid med reglerne

Det er, når jeg læser dine egne ord og oplever din ageren siden din tiltrædelse, at jeg bliver bekymret. For at være helt ærlig virker det som om, at du enten ikke er klar over, hvad du selv har skrevet, eller bare har sat din underskrift på noget tekst, som nogle kommunikationsfolk har formuleret – uden at tænke på, at ordene rent faktisk fremstår som dine.

Jeg har gennem de seneste måneder forsøgt at få en forklaring på, hvordan Christina Boesgaard Carlsson blev ansat i Forsvarsministeriets departement. Men i stedet for at stille op og forsvare ansættelsen er jeg blevet mødt med lukkethed, undvigende svar, tidsudtrækning, ignorering af aktindsigter, afvisning af enhver form for interview og oven i købet løbende beskyldninger om faktuelle fejl i mine artikler, fordi jeg kalder Christina Boesgaard Carlsson “ansat” i Forsvarsministeriet fra det øjeblik, at hun gik ind ad døren i Holmens Kanal 9.

I skriver trods alt selv til medarbejderne i departementet, at »Christina Boesgaard Carlsson tiltrådte som chefkonsulent ved Koncern HR og Service den 26. oktober«. Det er i min og de fleste andres opfattelse det samme som en ansættelse, selv om dine kommunikationsfolk stædigt holder fast i, at et “udlån” ikke er en ansættelse, og at stillingen som chef for Taskforce Strategisk Forandring blev slået op. Jaja, sådan kan man se så forskelligt på tingene. Som journalist skal jeg beskrive, hvad jeg ser – og ikke lade mig diktere af en hær af kommunikationsfolk, hvad de vil have mig til at se.

Jeg er helt med på, at der her er tale om en personsag, og at der er grænser for, hvor meget du og dit ministerium kan sige. Men der er trods alt tale om ansættelsen af en chef i ministeriet. Selve ansættelsesprocessen kan og bør I forklare, for den lader til at være i strid med reglerne, som to juridiske eksperter har påpeget.

Sagen har samtidig understreget for mig, hvorfor det er så vigtigt for pressen at stå fast på sin rolle som vagthund. Det gavner både dig og Forsvaret som helhed, at pressen stiller spørgsmål og afkræver svar, og det får forhåbentlig dig og andre med ledelsesansvar til at være ekstraordinært opmærksomme på at leve op til de fine ord om ordentlighed.

Vi går begge ind for åbenhed

Da du i hvert fald officielt går ind for åbenhed, og jeg er varm fortaler for samme åbenhed, vælger jeg at stille dig en række spørgsmål her i fuld offentlighed, ligesom jeg har sendt dem til ministeriet på mail. Jeg har mandag endnu en gang rettet henvendelse til Forsvarsministeriet for at bede om et interview med dig. Tirsdag ringede jeg for at høre, om dine kommunikationsfolk havde modtaget min mail og blev endnu en gang mødt af en medarbejder, som mindede mig om mit publicistiske ansvar og atter en gang anklagede mig for at skrive faktuelle fejl.

Men svar, på om du stiller op til interview, kunne jeg ikke få, og det har jeg efter to døgn stadig ikke fået. Jeg håber, at du siger ja og vælger at svare på disse 20 spørgsmål, som i mine øjne har almen offentlig interesse:

1) Hvor tæt arbejdede du sammen med Christina Boesgaard Carlsson (specialkonsulent ansat i december 2017), da du var direktør i Energistyrelsen fra januar 2014 til maj 2018?

2) Var det dig, der forfremmede hende til forandringsrådgiver for direktionen og chefgruppen i Energistyrelsen?

3) Hvor tæt kontakt havde du til Christina Boesgaard Carlsson, da du var blevet udnævnt til departementschef i Klimaministeriet i juni 2018, og hun stadig arbejdede i Energistyrelsen?

4) Da du ansatte Christina Boesgaard Carlsson som forandringsrådgiver for ledelsen i Klimaministeriet per 1. januar 2020, skete det på en udlånsaftale med Energistyrelsen, og stillingen blev dermed ikke slået op i fri konkurrence. Hvorfor blev den ikke det?

5) Der gik kun lidt over en måned, fra du blev udnævnt som ny departementschef i Forsvarsministeriet per september 2020, til Christina Boesgaard Carlsson var tiltrådt i en stilling som chefkonsulent under dig i Forsvarsministeriets departement. Hvorfor skulle det gå så stærkt, at du ikke kunne vente på at gennemføre en almindelig ansættelsesprocedure?

6) Hvorfor blev stillingen som chefkonsulent ikke slået op?

7) Hvorfor blev stillingen som leder af Taskforce Strategisk Forandring slået op den 10. november, når du i realiteten allerede havde besat den med Christina Boesgaard Carlsson som »chefkonsulent« den 26. oktober?

8) Var den interne kritik i Forsvarsministeriets departement af Christina Boesgaard Carlssons pludselige ankomst til departementet i oktober en medvirkende årsag til, at hendes stilling blev slået op?

9) Hvorfor skrev du til departementets medarbejdere i en intern mail den 13. november, at Christina Boesgaard Carlsson var ansat til at lede arbejdet med at opbygge taskforcen for strategisk forandring, når stillingen som chef for taskorcen først var slået op tre dage forinden med ansøgningsfrist den 24. november?

10) Det fremgår af en intern mail den 19. november, at Taskforce Strategisk Forandring allerede var operativ en uge tidligere med Christina Boesgaard Carlsson som »fungerende chef«. Hvad var årsagen til, at det skulle gå så stærkt med at etablere den nye taskforce, at ansættelsesprocessen af chefen for taskforcen måtte køre på bagkant af oprettelsen?

11) Hvorfor skriver Forsvarsministeriet i stillingsopslaget “Leder til Taskforce for Strategisk Forandring”, at den kommende leder skal »opbygge taskforcen fra start«, når taskforcen allerede var opbygget og operativ to uger før ansættelsesfristens udløb og sammensat af fire medarbejdere med Christina Boesgaard Carlsson som »fungerende chef«?  

12) En del medarbejdere i departementet har udtrykt både vrede og forundring over processen, og de har oplevet hasteansættelsen af Christina Boesgaard Carlsson som en mistillidserklæring til medarbejderne og deres arbejde. Hvad er dit svar til dem?

13) Tror du, at ansættelsesudvalget bestående af underordnede medarbejdere til dig kan have oplevet et pres for at ansætte Christina Boesgaard Carlsson, som du havde en personlig relation til og allerede havde engageret som »taskforcens fungerende chef«?

14) Hvad er din kommentar til, at to juridiske eksperter har kritiseret ansættelsesprocessen af Christina Boesgaard Carlsson i Forsvarsministeriet for at være i strid med statens ansættelsesregler?

15) Hvad er din kommentar til, at formanden for Transparency International Danmark kalder ansættelsen af Christina Boesgaard Carlsson kontraproduktiv pga. din og Forsvarsministeriets lukkethed omkring processen?

16) Mener du, at ansættelsen af Christina Boesgaard Carlsson i Forsvarsministeriet foregik helt efter bogen?

17) Hvorfor har hverken Klimaministeriet eller Forsvarsministeriet journaliseret eller registreret nogen form for kommunikation mellem de to ministerier omhandlende ”udlånet” af Christina Boesgaard Carlsson forud for indgåelse af udlånskontrakten?

18) Blev udlånet aftalt mundtligt, uden at der blev taget notat om aftalen?

19) Du blev bl.a. udnævnt som departementschef i Forsvarsministeriet for at skabe ro og genopbygge tilliden til Forsvarsministeriet efter en række skandaler. Mener du, at ansættelsesprocessen af Christina Boesgaard Carlsson styrker tilliden til organisationen og til dig som leder?

20) Hvorfor afviser du at stille op til interview, og hvorfor går du ikke ud offentligt og forsvarer ansættelsen af Christina Boesgaard Carlsson?

Billedtekst: Morten Bæk blev departementschef i Forsvarsministeriet i september 2020. Året før stillede han op til fotoseance med Djøfbladet, som dengang skrev et omfattende portræt om klimaminister “Dan Jørgensens grønne general”. Morten Bæk har afvist at lade sig interviewe og fotografere af OLFI. Foto: Daniel Hjorth for Djøfbladet

Kommentarer