Kreml skældte søndag nok en gang ud over den britiske destroyer “HMS Defenders” sejlads ved Krim i juni. Briterne fulgte dog havretskonventionen, mens Ruslands påstande om krænkelser får lov at stå uimodsagt, og den internationale presse fokuserer på det forkerte, mener dansk militæranalytiker.

Bølgerne går fortsat højt mellem Rusland og Storbritannien, efter at den britiske destroyer ”HMS Defender” i midten af juni gennemførte en såkaldt FONOPS (Freedom Of Navigation Operation, red.) nær Krimhalvøen i Sortehavet og ifølge Rusland krænkede russisk territorialfarvand.

Russiske enheder skød angiveligt varselsskud mod den britisk destroyer og kastede efter eget udsagn også bomber foran skibet for at få det til at vende om, mens briterne afviser den russiske udlægning og peger på, at der var tale om en russisk skydeøvelse. Sikkert er det dog, at russerne var – og er – voldsomt utilfredse med den britiske tilstedeværelse i området.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget …

I en udtalelse søndag understregede præsident Vladimir Putins pressetalsmand Dmitry Peskov igen, at Rusland opfatter sejladsen som »en bevidst provokation«, og at en gentagelse vil føre til skrap gengældelse fra russisk side. Det skriver Reuters og flere andre internationale medier, som også citerer den russiske pressetalsmand for at understrege, at det er Kremls opfattelse, at aktionen er orkestreret af USA og Storbritannien i forening.

»Vores efterretningstjenester ved naturligvis godt, hvem der har taget beslutningen. Jeg tror, at operationerne er planlagt af de samme højtstående kammerater – dem på den anden side af havet,« sagde Peskov blandt andet.

Fokuserer på det forkerte problem

Mens en stor del af den efterfølgende internationale diskussion af episoden har drejet sig om, hvorvidt destroyeren sejlede i ukrainsk eller russisk farvand, og om russerne rent faktisk skød varselsskud efter den britiske destroyer eller ej, har mange iagttagere imidlertid overset en helt central problematik. Det mener orlogskaptajn Anders Puck Nielsen, der er militæranalytiker ved Center for Sømilitære Operationer på Forsvarsakademiet.

Han peger på, at Ruslands harme er malplaceret, og at Rusland slet ikke har noget juridisk ben at stå på i forhold til FN’s Havretskonvention – selv hvis man som russerne selv fastholder, at Krim og farvandet omkring halvøen tilhører Rusland.

»Rusland har været utroligt gode til at få solgt en fortælling om, at det er forbudt at sejle igennem russisk territorialfarvand, og at briterne derfor har lavet noget provokerende. Sagen er, at det ikke er forbudt at sejle igennem andre landes territorialfarvande. Uskadelig passage er fuldstændig tilladt,« siger Anders Puck Nielsen.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Af FN’s Havretskonvention artikel 17 fremgår det, at »skibe fra alle stater, uanset om de er kyststater eller indlandsstater, har ret til uskadelig passage gennem søterritoriet under iagttagelse af denne konventions bestemmelser«. Dermed er der ikke umiddelbart noget til hinder for, at udenlandske krigsskibe besejler farvandet omkring Krim, hvis de i øvrigt overholder en række betingelser, som dikterer, hvordan passagen skal foregå, forklarer Anders Puck Nielsen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Anders Puck Nielsen er orlogskaptajn og militæranalytiker ved Forsvarsakademiets Center for Maritime Operationer. Han har en fortid som bl.a. skibschef i DIANA-klassen og sprogofficer i russisk. Foto: Ernstved

Pressedækningen af Ruslands ageren i Sortehavet overser dermed det egentlig problem ved Ruslands adfærd.

»Det hele er en diskussion om, hvorvidt det er russisk eller ukrainsk farvand. Det bliver ophøjet til at være et vigtigt spørgsmål for, hvorvidt briterne har gjort noget, der er ulovligt eller ej. Men det er det ikke. Selv hvis man leger med præmissen om, at det er russisk territorialfarvand, har briterne lov til at være der og sejle igennem. Der mangler, at nogen presser russerne til at fortælle, hvorfor de mener, at uskadelig passage ikke gælder i russisk territorialfarvand.«

Større internationale perspektiver

Til gengæld har russerne efter alt at dømme selv forbrudt sig mod havretskonventionen. I forbindelse med den opsigtsvækkende militære oprustning på grænsen til Ukraine i foråret, oprettede Rusland således tre maritime forbudszoner i farvandet omkring Krim, hvori Rusland påberåber sig ret til at afvise udenlandske skibe.

Det er en af disse forbudszoner, som ”HMS Defender” skulle have befundet sig i ved episoden i juni. Men der er ingen hjemmel i international ret, der giver noget land ret til at oprette sådanne zoner, forklarer Anders Puck Nielsen. Hvis man stiltiende accepterer den russisk adfærd ved Krim, kan det derfor få betydning for landets fremgangsmåder i andre egne af verden:

»Man kan diskutere til dommedag, om det er russisk eller ukrainsk farvand, men hvis vi anerkender den præmis, at det er forbudt at lave uskadelig passage på russisk territorialfarvand, gælder det så også andre steder? Gælder det så for eksempel også i Nordøstpassagen eller, for den sags skyld, ud for Kaliningrad?«

Anders Puck Nielsen har også selv et bud på, hvad der rent faktisk foregik i forbindelse med episoden i juni:

»For mig at se er der ingen tvivl om, at russerne prøvede at skyde varselsskud af. De ville gerne, men havde ikke gennemtænkt, at ”Defender” kan sejle temmelig hurtigt. Da de russiske kystvagtsskibe begyndte at lave harassment, gik ”Defender” bare frem fuld og gav russerne baghjul. Derfor lå de russiske skibe i en akavet position nede bagved og prøvede at skyde varselsskud, fordi de havde fået at vide, at de skulle. For mig at se var det bare en uprofessionel udførelse af en varselsskydning.«

Briternes version om, at de russiske skud havde at gøre med øvelsesaktivitet, holder derfor næppe i byretten, mener Anders Puck Nielsen.

»Briternes fortælling om, at det bare skulle have været en helt almindelig russisk skydeøvelse, er helt latterlig. Vil de have, at vi skal tro på, at russerne midt i et internationalt event som det her også begynder at lave interne øvelser?«

»Fantastisk vellykket misinformation«

Til syvende og sidst er det dog ikke så væsentligt, om der er tale om det ene eller det andet. Mere bekymrende er det, at russerne rent faktisk lykkes med at diktere rammerne for den internationale diskurs omkring hændelsesforløbet:

»Mens vi hænger os i, om der bliver skudt varselsskud eller ej, og nogle kalder det russisk misinformation, overser vi fuldstændig vi det, som i virkeligheden er den fantastisk succesfulde russiske misinformation: At det skulle være ulovligt at lave uskadelig passage af russisk territorialfarvand.«

Efter alt at dømme, fortsætter balladen i området en rum tid endnu. Netop nu gennemføres den amerikanskledede øvelse Sea Breeze i Sortehavet. Øvelsen har deltagelse af Ukraine og en række Nato-lande, heriblandt Danmark. Senere på året følger Rusland trop med sin egen storstilede øvelse.

»Generelt må man sige, at der lige nu er et højt spændingsniveau i Sortehavet. Det ser ud til at fortsætte i hvert fald sommeren over. Både Rusland, Vesten og Ukraine er blandet ind i det. Vi så en meget voldsom oprustning, som Rusland lavede ud for Ukraine i foråret. Til efteråret har vi øvelse Zapad-2021, hvor de igen har tænkt sig at tage ned med i størrelsesordenen 100.000 mand og træne på grænsen til Ukraine.«

Episoderne til søs – ”HMS Defenders” søsterskib ”Dragon” har tidligere været involveret i en episode, der til forveksling ligner den i juni – handler ifølge Anders Puck Nielsen om at »holde gryden i kog«. Ikke overraskende er det dog især Ukraine, der bliver ramt af Ruslands enegang.

»Én ting er, at Vesten kan have en holdning til de forbudszoner, Rusland laver, men det er virkelig et problem for ukrainerne. Et britisk krigsskib, der sejler igennem, får international presse, mens et ukrainsk krigsskib, der gør det samme, bliver beslaglagt og besætningen arresteret. Sidst blev besætning sat i spjældet i næsten et år.«

Kommentarer