KOMMENTAR: Forsvarsministeriets håndtering af sagen om ansættelsen af Christina Boesgaard Carlsson er beskæmmende og bør føre til et grundlæggende opgør med den udbredte magtarrogance, lukkethed, bøllemetoder og mistillid, som Forsvarsministeriet stadig er en uhyggelig og stærkt bekymrende superspreder af.

Det var årets allerførste nyhed på Forsvarsministeriets hjemmeside. Mandag den 4. januar kl. 09.54 lancerede departementschef Morten Bæk Forsvarsministeriets nye »koncernfælles kommunikationspolitik«. Den havde været undervejs i over et år, og den blev lanceret med vanlig patos og store ord.

»I en tid hvor mediedækningen er konstant, de sociale medier er allemandseje, og kravene til indhold, hastighed og gennemsigtighed aldrig har været større, er det vigtigere end nogensinde før, at vi forholder os opmærksomt og professionelt til vores kommunikation,« lød indledningen.

Videre kunne man læse, at den koncernfælles kommunikationspolitik sætter den overordnede ramme for, hvordan »vi ønsker at kommunikere på Forsvarsministeriets område«. Den nye kommunikationspolitik bygger ifølge nyheden på hjemmesiden på de overordnede principper om »åbenhed, ordentlighed og tillid«.

»Vi skal i fællesskab sørge for, at alle de gode og vigtige fortællinger om det store engagement og den dygtige indsats kommer bredt ud. Målrettet, klar og præcis kommunikation er i den sammenhæng en helt afgørende forudsætning for, at vi kan opnå de resultater, vi ønsker,« sagde Morten Bæk i den forbindelse.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, hvordan departementschef Morten Bæk fra Forsvarsministeriet fik ansat en nær kollega fra Klimaministeriet uden at slå stillingen op, før kollegaen var ansat …

Den nye kommunikationspolitik er på bare 915 ord, eller hvad der svarer til halvanden A4-side og indeholder mest af alt selvfølgeligheder og meget lidt politik. Men den uddyber dog ganske overfladisk de tre nøgleord.

»Åbenhed. Vi er imødekommende. Vi er tydelige i vores kommunikation og taler ikke uden om.«
»Ordentlighed. Vi vægter hastighed. Men det, vi siger, skal være korrekt.«
»Tillid. Vi udtaler os på baggrund af viden, fakta og erfaring. Vi er troværdige. Vi fortæller om vores succeser – og står ved det, hvis vi laver fejl. Vi er professionelle. Vi taler, så modtageren forstår det, uden at miste vores faglige identitet.«

Videre kan man læse, at »handling også er kommunikation«, og at chefer og ledere har et særligt ansvar for at kommunikere.

»Chefer og ledere er i særlig grad forpligtet til at gøre sig umage med kommunikationen. Som chefer og ledere prioriterer vi kommunikation som ledelsesdisciplin og tænker kommunikation ind i opgaven fra starten. Vi arbejder for, at vi med vores kommunikation skaber tillid til beslutninger, bevæggrunde og prioriteringer – både indadtil og udadtil. Vi er bevidste om, at vi alle bidrager til opgaveløsningen inden for et demokratisk mandat. Vi er det gode eksempel.«

Ansat til at rydde op i nepotisme og vennetjenester

Hvorfor finder jeg det nu relevant at hive denne seks måneder gamle koncernfælles kommunikationspolitik frem? Det gør jeg naturligvis, fordi den forgangne uge på forunderlig vis har demonstreret, hvor svært det kan være at leve op til sine egne ord og løfter. Tirsdag kunne dette medie fortælle, hvordan Morten Bæk halvanden måned efter sin tiltrædelse som departementschef i Forsvarsministeriet ansatte sin tidligere nære kollega fra Klimaministeriet, Christina Boesgaard Carlsson, i en nyoprettet stilling i Forsvarsministeriets departement som chef for en nyoprettet taskforce for strategisk forandring, uden at stillingen kom i offentligt opslag.

»Christina Boesgaard Carlsson tiltrådte som chefkonsulent ved Koncern HR og Service den 26. oktober,« fremgik det således af en nyhedsmail til departementets medarbejdere den 5. november.

Den historie er naturligvis opsigtsvækkende og overraskende, fordi Forsvarsministeriet ligesom alle andre offentlige myndigheder skal følge opslagsbekendtgørelsen, som ved lov slår fast, at alle stillinger i staten som udgangspunkt skal slås op i fri konkurrence.

Artiklen fortsætter under billedet …

Forsvarsministeriet valgte den 10. november 2020 at slå en stilling op som chef for den ny oprettede Taskforce Strategisk Forandring to uger efter, at stillingen reelt set var blevet besat med en af departementschefens nære kollegaer fra sin tid i Klimaministeriet. Tegning: Lars Andersen

Den er selvfølgelig også interessant for offentligheden, fordi Morten Bæk netop blev ansat for at rydde op i en kultur på Forsvarsministeriets område med udbredt nepotisme, vennetjenester, kammerateri og i den grove ende tjenestemisbrug kulminerende med den ubetingede fængselsdom i ankesagen ved Vestre Landsret i august til den tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen, som hjalp sin kæreste ind på to eftertragtede uddannelser i Forsvaret, som andre var bedre kvalificeret til.

Professor kalder ansættelsen i strid med reglerne

Christina Boesgaard Carlssons entre i Forsvarsministeriets departement fik ikke så underligt en del medarbejdere til reagere med vrede, som en kilde skrev til OLFI i en mail. Om det var deres reaktion eller en planlagt strategi fra departementschefens side, står hen i det uvisse. Men to uger efter Christina Boesgaard Carlssons ankomst til Forsvarsministeriets departement slog Forsvarsministeriet stillingen som chef for Taskforce Strategisk Forandring op på jobnet.dk med ansøgningsfrist den 24. november.

Det skete samtidig med, at Morten Bæk i en intern »fredagsmail« til medarbejderne i departementet den 13. november forklarede både om den nyoprettede taskforce og hende, som skulle lede arbejdet med den.

»Mange har på kontormøderne spurgt ind til den nye Taskforce for Strategisk Forandring. Det forstår jeg godt, for hvad er det nu for en fisk? Det kan egentlig siges ret kort: Taskforcen skal være en ressource for organisationen,« skrev han og fortsatte:

»Christina Carlsson er nu indlånt fra Klimaministeriet for at lede det arbejde. Hun har været med på kontormøderne for – ligesom mig – at få indblik i organisationen. Det har været virkelig værdifuldt.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Torsdag den 19. november – fem dage før ansøgningsfristens udløb – modtog medarbejderne endnu en nyhedsmail, hvor der nu var et interview med hende, som stod i spidsen for den nye taskforce.

»Men hvad er forandringer, og hvordan skal taskforcen støtte op om disse? Det forsøger vi at blive lidt klogere på i et interview med taskforcens fungerende chef, Christina B. Carlsson.«

OLFI har gennem længere tid forsøgt at få Forsvarsministeriet til at svare på, hvor mange ansøgere der var til stillingen, men det har Forsvarsministeriet valgt ikke at svare på. Men af et kortfattet svar fra ministeriet fremgår det, at Christina B. Carlsson den 15. december officielt blev ansat i Forsvarsministeriet som chef for Taskforce Strategisk Forandring.

Denne noget tempofyldte ansættelsesproces med et »udlån«, en titel som »fungerende« og et interview med Christina B. Carlsson i en personalemail allerede inden ansættelsesfristens udløb fik onsdag juraprofessor Sten Bønsing fra Aalborg Universitet til at sige, at det er hans vurdering, at »ansættelsesprocessen er i strid med reglerne«. I samme artikel erklærede lektor Christian Højer Schjøler fra Juridisk Fakultet på Syddansk Universitet med speciale i arbejdsret sig enig.

»At slå stillingen op efter den i realiteten er besat, får dermed karakter af et proforma-opslag, da man de facto allerede har besat stillingen,« sagde han.

Ingen i Forsvarsministeriet vil forsvare ansættelsen

Nu kunne man tro, at departementschef Morten Bæk som afsender på Forsvarsministeriets nye koncernfælles kommunikationspolitik fra januar med fokus på »åbenhed, ordentlighed og tillid« ville prioritere som »det gode eksempel« at stille op til interview og forsvare ansættelsen, når han nu med egne ord som chef »i særlig grad« er »forpligtet til at gøre sig umage med kommunikationen – både indadtil og udadtil«.

Men det vil han ikke. Lige siden sin tiltrædelse i september har departementschefen afvist at mødes med mig for indledningsvis at hilse på hinanden og drikke en kop kaffe og efterfølgende at stille op til interview.

»Det er desværre ikke muligt,« har Forsvarsministeriets pressechef gentagne gange måttet forklare mig, når jeg har bedt om interview – også denne gang.

Og det er egentlig pudsigt. For da Morten Bæk tiltrådte som departementschef i Klimaministeriet, udviste han en helt anden form for åbenhed og imødekommenhed overfor pressen end den, han øjensynligt kun er villig til at lægge navn til som afsender på den »koncernfælles kommunikationspolitik« i Forsvarsministeriet. I Djøfbladet nr. 10 fra november 2019 optræder Morten Bæk i et stort portræt over seks sider med helsides billeder fra Ridebanen ved Christiansborg som klimaminister »Dan Jørgensens grønne general«. Men heller ikke billeder vil Morten Bæk stille op til, når OLFI spørger.

Artiklen fortsætter under billedet …

I Djøfbladet nummer 10 fra november 2019 stillede Morten Bæk som dengang nyudnævnte departementschef i Klimaministeriet beredvilligt til både omfattende interview og en større fotosession, men når OLFI beder om audiens er Morten Bæks lukket og spærret med bevæbnede MP-vagter. Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen i djøfbladet … Screendump: Djøfbladet

I det hele taget er der ingen i Forsvarsministeriet, som ønsker at stille op og offentligt forsvare ansættelsen af Christina Boesgaard Carlsson, og det er vel i virkeligheden allermest synd for netop hende. Hverken Morten Bæk, forsvarsminister Trine Bramsen (S) eller en repræsentant for det ansættelsesudvalg, som OLFI heller ikke kan få at vide, hvem der sad med i, har noget at sige. Christina Boesgaard Carlsson vil heller ikke lade sig interviewe og fortælle, hvordan hun overhovedet kom i udlån fra Klimaministeriet og blev ansat i Forsvarsministeriet som chef.

Jesper Olsen er formand i Transparency International Danmark, og han forklarede torsdag i OLFI, hvad Forsvarsministeriets kommunikation set fra hans stol betyder.

»Det betyder populært sagt, at Forsvarsministeriet skyder sig selv i foden. Måske har Forsvarsministeriet lavet den rigtige ansættelse. Men ved at være lukket om processen tager man kraften og styrken ud af den ansættelse. Den kulturændring, som hun (Christina Boesgaard Carlsson, red.) skulle være med til at lave på Forsvarsministeriets område, undergraver ministeriet ved ikke at stille op og forsvare ansættelsen. På den måde kommer ansættelsen til at virke kontraproduktiv og kommer i virkeligheden til at understøtte den gamle kultur, som hun ellers skulle være med til at ændre.«

Til angreb på OLFI med anklager om faktuelle fejl

Den 10. juni begærede OLFI aktindsigt i ansættelsen af Christina Boesgaard Carlsson med ønske om indsigt i antallet af ansøgere og medlemmer af det nedsatte ansættelsesudvalg, ligesom OLFI bad om en forklaring på, hvordan det oprindelige udlån fra Klimaministeriet var kommet i stand. Men i dag over tre uger senere har OLFI endnu ikke fået svar på sin aktindsigt ud over tilsending af stillingsopslaget fra den 10. november.

I stedet for at hjælpe OLFI med at få svar på vores relevante spørgsmål eller forklare, hvorfor Forsvarsministeriet ikke kan eller vil svare på de resterende spørgsmål og aktindsigter, gik Forsvarsministeriets pressemedarbejder Kristian Hedegaard (KH) tirsdag til angreb på OLFI på det sociale medie Twitter.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse historien om Transparency Internationals syn på en opsigtsvækkende chefansættelse i Forsvarsministeriets departement …

»Hvilken dokumentation har I for, at stillingen reelt var besat,« spurgte han OLFI-journalist Kasper Junge Wester, som havde delt den oprindelige artikel på Twitter.

Det fik orlogskaptajn Anders Puck Nielsen (APN), som også er en flittig blogger her på OLFI, til at svare, og herefter udspillede følgende dialog sig mellem de to:

I en debat på det sociale medie Twitter beskyldte kommunikationsmedarbejder Kristian Hedegaard fra Forsvarsministeriets departement OLFI for at have skrevet faktuelle fejl.

APN: »At hun tiltrådte stillingen, to uger før den var slået op?«
KH: »Det gjorde hun ikke. Det er en faktuel fejl i artiklen. Hun var udlånt, og det var der ikke noget hemmeligt i.«
APN: »Og ingen anede at hun gik med overvejelser om at søge stillingen?«
KH: »Det har jeg ingen idé om. Men udgangspunktet må være, at artiklen er korrekt. Så kan vi snakke teorier og insinuationer bagefter.«
APN: »Det, som du nævner stod også i artiklen. Problemet er jo, at det her stinker. Jeg fatter ikke, at man har formået at bringe sig i denne situation igen igen.«

Torsdag overvejede et landsdækkende medie at gå ind i sagen. Men da en journalist fra mediet kontaktede Forsvarsministeriet for at høre, om Forsvarsministeriet ville svare på kritikken fra de juridiske eksperter, brugte Forsvarsministeriets pressechef ifølge den pågældende journalist over en halv time på at forklare mediet, at der ikke var nogen historie, at OLFIs artikel var faktuelt forkert, og at alt var foregået lige efter bogen.

Minder om fængslet hærchefs modus operandi

Her kommer vi ind til kernen i det, som er Forsvarsministeriets allerstørste udfordring. Det kan godt være, at Christina Boesgaard Carlsson rent juridisk var i »udlån« fra Klimaministeriet og derfor officielt ansat i Klimaministeriet ind til den 15. december. Det kan også godt være, at hun søgte stillingen som chef for Taskforce Strategisk Forandring, kom til samtale og officielt fik jobbet i konkurrence med andre ansøgere.

Men man skal vist være ansat i Forsvarsministeriets departement, hvis man helt oprigtigt mener, at ansættelsen af Christina Boesgaard Carlsson foregik i en åben og fair konkurrence. OLFI kunne ikke få svar, men til det landsdækkende medie oplyser Forsvarsministeriet, at Morten Bæk ikke sad med i ansættelsesudvalget. Det lyder næsten som Forsvarskommandoens forklaring, da OLFI stillede spørgsmål til den tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesens optagelse af sin egen kæreste på operations- og føringsuddannelsen i 2016.

Da hun efter ansøgningsfristens udløb ikke var blandt de optagne, nedsatte han et optagelsesnævn af underordnede, som han instruerede i, hvilke kriterier nævnet skulle lægge vægt på – og vupti, så var kæresten alligevel optaget på uddannelsen, og i dag bærer Hans-Christian Mathiesen rundt på en ubetinget fængselsdom.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, hvordan Forsvarsministeriet blev en superspreder af dårligdomme …

Man skal vist være naiv ud over det sædvanlige, hvis man tror, at Forsvarsministeriets ansættelsesudvalg af departementschefens underordnede kunne finde på at ansætte en anden i stillingen som chef for Taskforce Strategisk Forandring end den person, som departementschefen selv ansatte i »indlån« fra sin tidligere arbejdsplads, hvor den »indlånte« var en af hans nærmeste og mest betroede rådgivere. Vel at mærke i indlån til en stilling i Forsvarsministeriet departement som departementschefens nærmeste forandringsrådgiver med den opgave at opbygge en taskforce for strategisk forandring.

Indadtil udviste Morten Bæk den åbenhed, som han mener at stå for, da han proforma-ansættelsesforløbet til trods allerede inden ansøgningsfristens udløb præsenterede den »fungerende« chef, som alle – på nær de andre håbefulde ansøgere – vidste, selvfølgelig ville få jobbet. Men da pressen henvendte sig og forventede samme åbenhed, smækkede Morten Bæk fornærmet med døren og sendte sit kavaleri af kommunikationsmedarbejdere i offensiven med beskyldninger om faktuelle fejl i OLFIs artikel, og at der ikke er noget at komme efter.

Den proces lever ikke op til Morten Bæks egne ord om ordentlighed og tillid. Tvært imod må man som udenforstående betragte den slags som en skinproces, der bedst kan sammenlignes med statssanktioneret snyd og bedrag.

Statssanktioneret fordrejning af virkeligheden

Når Forsvarsministeriets kommunikationschef og kommunikationsmedarbejder begynder at angribe OLFI for faktuelle fejl i en i øvrigt gennemdokumenteret artikel, er det langt mere alvorligt end et par engagerede pressemedarbejdere, som bare prøver at redde deres departementschef fra en dårlig sag. Der er tale om en ganske opsigtsvækkende fordrejning af virkeligheden, som for alle andre end ledelsessekretariatet i Forsvarsministeriet står skrevet med meterhøje bogstaver bøjet i neon.

Og når den øverste topledelse i Forsvarsministeriet bakket op af ministeriets magtfulde kommunikationsapparat på den måde forsøger at knægte den frie og uafhængige presse, afviser at stille op til interview, ignorerer begæringer om aktindsigt, hælder to juridiske eksperters udsagn ned af brættet som »insinuationer og teorier« er det på tide sige fra så alle – også ikke-abonnenter på OLFI – kan høre det.

Det handler lige præcis om det, som Forsvarsministeriet i forblommede ord siger at være fortaler for – åbenhed, ordentlighed og tillid. Man siger et udadtil, men gør det stik modsatte indadtil og optræder på den måde i virkeligheden som imamerne, der talte med to tunger. Forsvarsministeriets topledelse har bragt sig i en pinagtig situation, som ministeriet atter en gang har undervurderet konsekvenserne af.

Lad mig her minde om, at det ikke er mere end tre måneder siden, at OLFI modtog 285.000 kr. af Forsvarsministeriet, som gennem to år havde misbrugt et enkelt abonnement til at dele over 200 artikler med 300 medarbejdere i Forsvarsministeriets departement. Chefen for minister- og ledelsessekretariatet sad personligt over for mig og løj, så det drev ned ad væggene på indersiden af Holmens Kanal 9 ved at forklare, at ministeriet havde hentet artiklerne gennem medieovervågningsbureauerne Retriever og Infomedia.

Artiklen fortsætter under billedet …

Forsvarsministeriet har gennem Dansk Journalistforbund indgået forlig om at betale OLFI 285.000 kr. for omfattende brud på ophavsretten gennem to år. Tegning: Lars Andersen

Jeg vidste, at det var løgn, for jeg har aldrig haft aftaler med de to bureauer på samme tid som Forsvarsministeriet, og derfor kunne Forsvarsministeriet udelukkende hente artiklerne ved at kopiere dem fra det ene abonnement, som ministeriet havde tegnet på OLFI. Forsvarsministeriet nægtede at betale, hvad jeg krævede, og først da Dansk Journalistforbunds advokat gik ind i sagen med overvældende skriftlig dokumentation, krøb ministeriet ud af hulen og indgik et forlig.

Forsvarsminister Trine Bramsen kunne ikke en gang få sig selv til at sige undskyld på Forsvarsministeriets vegne.

»Forsvarsministeriet har ikke yderligere at tilføje,« lød svaret, da vi bad om et interview på baggrund af forliget.

Nu står vi her igen med en sag, hvor Forsvarsministeriet er taget med bukserne nede, og hvor svaret endnu en gang er at skyde på budbringeren. Det er ikke bare problematisk og alvorligt. Det er beskæmmende og bør føre til et grundlæggende opgør med den udbredte magtarrogance, lukkethed, bøllemetoder og mistillid, som Forsvarsministeriet stadig er en uhyggelig og stærkt bekymrende superspreder af.

Rettelse: Anders Puck Nielsen, der citeres ovenfor, har rettelig rang af orlogskaptajn – ikke kommandørkaptajn, som det tidligere fremgik.

Kommentarer