Politikere lover flere penge, men stiller sig tvivlende over for Natos bnp-opgørelse

0
Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) var med på videolink på Folkemødet i en debat med Venstres formand, Jakob Ellemann-Jensen. Debatten blev modereret af Henrik Breitenbauch fra Center for Militære studier på Københavns Universitet og foregik hos Rud Pedersen Public Affairs på Slægtsgården i Allinge torsdag. Foto: Ernstved

Danmarks sikkerhedspolitiske forpligtelser over for Nato stod på dagsordenen ved flere debatter under Folkemødet på Bornholm. Politikerne var over en bred kam enige om, at en forøgelse forsvarsbudgettet er nødvendig, men talte med uld i munden, når talen faldt på konkrete mål, metoder og tidshorisonter.

Danmarks internationale forpligtelser fyldte en stor del af den forsvarsdebat, der fra torsdag til lørdag udspillede på Folkemødets scener i den nordbornholmske by Allinge.

Udenrigsminister Jeppe Kofod (S) og Venstre-formand Jakob Ellemann-Jensen lagde for torsdag eftermiddag ved en forsvarspolitisk debat arrangeret af public affairs-virksomheden Rud Pedersen. Direkte adspurgt om Danmarks forpligtelser over for Nato tog Jakob Ellemann-Jensen som den første af de to profiler ordet og slog fast:

»Danmark skal være et land, man kan regne med internationalt. Vi skal være et land, som lever op til vores forpligtelser om at bruge 0,7 pct. på udviklingsbistand, én pct. på forskning og to pct. på Nato. Vi skal honorere vores forpligtelser for at vise, at vi faktisk gider at passe på os selv. Hvis ikke vi gider at passe på os selv, hvem skulle så gøre det?«

Venstres formand ville til gengæld nødigt sætte en nærmere deadline for, hvornår Danmark i hans optik skal leve op til den målsætning, Nato satte for medlemslandene med Wales-erklæringen fra 2014:

»Vi skal op på to pct. Om det bliver i næste forsvarsforlig eller derefter, må drøftelserne vise. Men vi skal op på de to procent,« gentog han.

Mærkelig måde at tælle på

Det blev ikke mere konkret, da udenrigsminister Jeppe Kofod fulgte efter på et videolink fra København. Også Jeppe Kofod anerkendte behovet for yderligere investeringer i Forsvaret og understregede også, at de bliver en del af forhandlingerne omkring det nye forsvarsforlig. Om investeringerne bringer Danmark i mål inden 2024, ville han dog heller ikke sige noget om. Udenrigsministeren noterede sig i stedet, at Danmark siden 2014 har bevæget sig i den rigtige retning, og forligsforhandlingerne endnu ligger et stykke tid ude i fremtiden.

»Vi har igangsat en sikkerhedspolitisk analyse, som skal danne bagtæppet for forhandlingerne, ligesom vi fra regeringens side har sagt meget klart, at vores udgangspunkt er Wales-erklæringen, hvor der står, at man skal bevæge sig op mod to procent. Vi kigger både på, hvor meget vi bruger på Forsvaret, men også på, hvilke kapaciteter Forsvaret leverer og på, hvor meget vi investerer i det, der er relevant for vores sikkerhed.«

Artiklen fortsætter under billedet …

20210605 FM Ellemann2
Jakob Ellemann-Jensen (V) har selv aftjent sin værnepligt i Den Kgl. Livgarde og været udsendt til Balkan som reserveofficer. I dag er han formand for Venstre og deltog i en debat om Forsvaret hos Rud Pedersen Public Affairs på Slægtsgården i Allinge under Folkemødet torsdag. Foto: Ernstved

Pengene skal nemlig bruges rigtigt, lød det videre fra udenrigsministeren, mens debatten endnu drejede sig om Nato.

»Hvis man skal sige det lidt firkantet: Nogle lande bruger måske rigtig mange penge på forsvaret, men hvis de ikke bruger dem på noget, der bidrager til sikkerheden, er det måske en lidt mærkelig måde at tælle på,« sagde Jeppe Kofod, inden han alligevel cementerede, at øgede forsvarsbudgetter er en uomgængelig del af både et styrket Nato og det kommende forsvarsforlig.

Måske først i mål efter næste forligsperiode

Tonerne var de samme lørdag, hvor det denne gang var forsvarsordførerne Niels Flemming Hansen (K) og Jeppe Kofods partifælle Jan Johansen (S), der satte hinanden stævne i en Radio4 og OLFI-debat om Danmarks forpligtelser overfor Nato. Heller ikke de to forsvarsordførere begav sig ud i nogen vidtløftigheder, selv om Niels Flemming Hansen dog godt turde melde ud, at Det Konservative Folkeparti gerne ser, at Danmark lever op til to procent-målsætningen. Igen kneb det dog med bud på konkrete tidshorisonter.

»Jeg håber meget, at vi kan blive enige om, at vi får de to procent. Så er der et spørgsmål om forsvarsforligets længde, for der er jo nogle af os, der taler om et kort forlig på tre år med en længere udmøntningstid. Så kan det godt være, at vi ikke når de to procent i det næste forsvarsforlig, men først i det næste igen. Det er der også nogle tanker omkring, men som udgangspunkt ja.«

Hvis Danmark skal efterleve Wales-erklæringen, kommer det med landets nuværende økonomi som udgangspunkt til at koste cirka 16 milliarder kroner. Jan Johansen satte med afsæt i det beløb ligesom Jeppe Kofod spørgsmålstegn ved, om en procentsats baseret på medlemslandenes bruttonationalprodukter overhovedet er den rette måde at opgøre alliancepartnernes bidrag:

»Vi har tilsluttet os Wales-aftalen, og den kører vi selvfølgelig efter. Men jeg vil stadig spørge, om den målepind, man har i bnp, er den rigtige? I Grækenland var man, da man var ved at gå statsbankerot, langt bagude, og da man så havde forringet sin økonomi, overholdt man pludselig målene rigtig flot. Derfor: Hvis Danmark bliver rigere og rigere, som vi gerne skulle, stiger bnp. Så er det måske ikke 16, men 20 eller 25 milliarder, vi skal finde, fordi vi har lovet to pct. Er det den rigtige måde at gøre det på?«

Professor: Nok at bruge pengene på

Hos de konservative er man enige med Socialdemokratiet i, at det kan være nødvendigt at se på, hvad der kan og skal indeholdes i de to procent af bnp.

»Det, som er vigtigt for mig i det her, og som er voldsomt interessant, når man taler om de to procent, er at få en definition af, hvad skal der være i de to procent. Der er meget stor forskel på, om du er i Grækenland eller i USA, hvor den grønne omstilling tæller med. Vi er nødt til at få en definition af det. Hvis vi skulle op på to procent i dag, er det 16 milliarder kroner ekstra, vi skal have op af lommen. Hvis vi kunne det, ville vi så som land og i Forsvaret være i stand til at honorere det beløb?« spurgte Niels Flemming Hansen, mens Jan Johansen gjorde gældende, at det kan være svært at omsætte 16 milliarder kroner til noget brugbart, hvis de tilføres på én gang.

Men politikerne skal slet ikke være så nervøse for, om pengene kan få ben at gå på, mener Peter Viggo Jakobsen, som er professor ved Institut for Strategi og Krigsstudier på Forsvarsakademiet og deltog i debatten via videolink fra København. Tværtimod udpegede han en række områder i Forsvaret, der trænger til en mærkbar økonomisk vitaminindsprøjtning, blandt andet i lyset af Natos kritik af en række »fejljusterede« danske bidrag.

»Der er nogle åbenlyse huller, som man skulle arbejde på at få fyldt ud og få tingene til at virke i stedet for at rende ud og købe nye, fine ting, som vi hverken har personel eller kapacitet til at udnytte alligevel,« lød vurderingen fra Peter Viggo Jakobsen.

»Hvis man ser på, hvad vi er ved at opbygge, og hvor der er mangler, så har jeg allerede peget på, at brigaden (1. Brigade, som skal være kampklar fra 2024, red.), som den eksisterer i øjeblikket, ikke har nogen militær værdi. Den mangler forskellige typer af udstyr, den mangler sanitet og logistik, og til det, som ministeren kalder ”få udeståender”, siger vi andre, at det er en militær enhed, der ikke kan bruges,« sagde Peter Viggo Jakobsen og tilføjede, at det bliver en bekostelig affære at efterleve Nato-kravene til brigaden – især, hvis den skal være en tung brigade fra og med 2034.

»Der er nok at bruge penge på. Spørgsmålet er snarere: Hvad er det præcis, politikerne vil have, at Forsvaret skal løse af opgaver? Man er nødt til at starte med at spørge politikerne, hvad det er for opgaver, de skal have løst, og så kan vi designe Forsvaret derefter.«

Logo Folkemoedet 2021