Kvinders værneret skal gøres til værnepligt på samme vilkår som for mænd. Det mener Værnepligtsrådet, som fredag på Folkemødet kunne fortælle, at det i høj grad er kvinderne selv, der efterspørger ligestilling. Det Konservative Folkeparti er med på ideen og vil tage forslaget med til de forestående forligsforhandlinger.

Kvindernes såkaldte værneret bør gøres til en regulær værnepligt. I hvert fald giver flere og flere kvindelige rekrutter udtryk for, at de gerne vil ligestilles med deres mandlige kollegaer. I dag er det kun mænd, der er underlagt værnepligt, og selvom langt de fleste værnepligtige anno 2021 melder sig sig frivilligt, fanger bordet kun for de mandlige af slagsen, når uniformsskjorten er knappet.

Men den grundlovshjemlede forskelsbehandling kan snart være en saga blot. I hvert fald gæstede Værnepligtsrådet fredag Folkemødet, hvor rådets talsperson Kristina Thorsø Dele agiterede kraftigt for, at værneretten for kvinder bliver til værnepligt. Rådet repræsenterer Forsvarets godt 4600 værnepligtige – heraf 22 procent kvinder – og Kristina Thorsø Dele var helt klar i mælet omkring sit mandat, da hun fredag eftermiddag debatterede sagen med forsvarsordførerne Niels Flemming Hansen (K) og Jan Johansen (S).

»De værnepligtige har gjort det meget nemt for os i Værnepligtsrådet: De har siden 2015 udtalt, at de gerne vil have lige vilkår. Lige vilkår kunne være, at mænd skal kunne sige op ligesom kvinderne, men det, de værnepligtige primært efterspørger – og som er Værnepligtsrådets helt klare holdning – er, at der skal være pligt for alle.«

Mulighed for opsigelse er en kilde til frustration

Holdningen møder opbakning hos begge køn, forklarede Kristina Thorsø Dele videre. Når det ikke kun er mændene, der efterspørger nye regler på området, har det både at gøre med kvindernes principielle overvejelser om ligestilling og retfærdighed, men også om deres erfaringer med de interne dynamikker på værnepligtsholdene.

»De fysiske rammer for kønnene er ens. Men det er en mental ting, for vi kvinder er der ikke på samme vilkår alligevel. Jeg har mulighed for at sige op og er der frivilligt på en anden måde end mine mandlige kolleger. Hvis jeg har en hård dag eller synes, at det er svært at komme op om morgenen, skal jeg ikke sige det højt, for så får jeg at vide, at jeg bare kan smutte. Man skal bevise sig selv mere som kvinde. Det er dynamikken, det mentale.«

Artiklen fortsætter under videoen …

Som reglerne er i dag, kan kvinder på værnepligtslignende vilkår sige op med blot to ugers varsel de første to måneder af kontraktperioden, hvorefter de har en måneds opsigelse. De løbende frafald sker dog ofte uden varsel, hvilket risikerer at give operative udfordringer på de af Forsvarets tjenestesteder, hvor de værnepligtige udfylder en praktisk funktion – for eksempel i forbindelse med vagttjeneste.

Forsvarets tjenestestedschefer er af samme grund åbne for at lukke hullet for de bratte opsigelser, og opsigelsesordningen skal også afskaffes, hvis det står til kvinderne selv. For dem muligheden for “at give op” en social hæmsko.

»Kattelemmen med en mulighed for at sige op er mere til frustration end til gavn,« lød budskabet fra Kristina Thorsø Dele, der selv aftjener værnepligt ved Danske Artilleriregiment i Oksbøl.

Kommer med i forligsforhandlinger

Ønsket om en værnepligt for begge køn kan meget vel blive til et tema i forbindelse med de kommende forsvarsforligsforhandlinger. I hvert fald mødte Kristina Thorsø Deles argumenter på vegne af sine værnepligtskolleger gehør hos begge forsvarsordførere i fredagens debat.

For Niels Flemming Hansen er værnepligten stadig et vigtigt redskab med en betydelig samfundsmæssig eksistensberettigelse, slog han fast fra scenen.

»Da jeg var ung mand, var det en del af ens dannelse at komme ind til Forsvaret. Det mener jeg stadig, at det er. Mange unge mennesker udviser en ligegyldighed i forhold til mange ting her i livet. En ung mand på 18 år er ikke der i dag, hvor en ung mand var for 20 år siden,« sagde Niels Flemming Hansen og fortsatte:

»Værnepligten skal være en del af ens dannelse og lære én at tage ansvar, stramme balderne sammen og komme i gang. I dét lys kan man begynde at diskutere, hvor meget Folketinget skal regulere eller ej. Derfor tror jeg, at man skal have diskussionen ind i forligskredsen. Så kan vi få nogle gode unge mennesker og videreudvikle på dem.«

Niels Flemming Hansen lovede ligefrem fra scenen, at diskussionen om kvindelig værnepligt bliver tager med i forhandlingslokalet og inviterede ved samme lejlighed Kristina Thorsø Dele til at dele ud af sine erfaringer ved et møde i Folketingets forsvarsudvalg.

»Tiden endnu ikke moden«

I Socialdemokratiet er man heller ikke afvisende overfor ideen om at ligestille kønnene på værnepligtsfronten, men partiets forsvarsordfører mener omvendt ikke, at det er aktuelt at lave om på tingene lige med det samme.

»Om det skal være værnepligt for kvinder, kan vi diskutere. Niels Flemming Hansen siger, at det gør vi bare, men jeg tror, at der skal sås nogle flere frø. Vi skal længere frem i horisonten. Det er rart, at der skal være ligeberettigelse alle steder. Det mener jeg også, at vi skal arbejde videre på, men om det skal være lige her og nu, det tror jeg ikke. Det tror jeg slet ikke, at man er moden til. Men vi skal forandre os og følge med tiden, og det har vi ikke gjort på dette felt,« lød det forsigtige budskab fra Jan Johansen.

Den socialdemokratiske forsvarsordfører pegede samtidig på, at det ikke giver mening at indkalde flere til afprøvning, når man i forvejen har så mange frivillige. I stedet bør man starte med at ændre de kontraktlige betingelser, så det ikke længere er muligt for kvinder at sige op, når først de er startet.

»Jeg mener, at når kvinder skriver under på en kontrakt, så skal det være den samme, som mændene skriver under på.«

Kristina Thorsø Dele havde dog svært ved at få øje på, hvad der skulle forhindre hurtigere handling og en permanent overgang til en værnepligt uden forskelsbehandling mellem kønnene.

»Jeg synes ikke, at man kan byde kvinderne den ulighed. Man kan ikke byde unge mennesker, at hvis du er mand, så er du per definition født til at være soldat ifølge Grundloven. Men som kvinde skal du bevise, at du kan være det. Hvad er det, der skal til, før tiden er inde? Vi kan se til Sverige eller Norge og trække på deres erfaringer og sparre med dem. Hvornår er tiden inde, hvis den ikke er det nu?«

Radio4-programmet Frontlinjen sender på tirsdag et sammendrag fra forsvarsdebatterne på Folkemødet.’