spot_img

Russisk ambassadør afviser at kende til luftrumskrænkelser

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Ruslands ambassadør, Vladimir Barbin, gjorde på Folkemødets første dag klart, at han ikke er bekendt med at Rusland skulle have krænket dansk luftrum over Bornholm. Er det sket, har det helt sikkert været en fejl, slog han samtidig fast i sikkerhedspolitisk debat, hvor også spørgsmålet om grønlandsk selvstændighed var på dagsordenen.

De russiske myndigheder kan ikke umiddelbart bekræfte, at to russiske Sukhoi-jagerfly den 11. juni skulle have krænket dansk luftrum over Christiansø nær Bornholm.

»Jeg har endnu ikke fået svar fra Moskva angående episoden, der udspillede sig for nylig, så jeg kan hverken be- eller afkræfte oplysningerne. Men jeg er uenig i den danske udlægning af, at det var en bevidst krænkelse. Det kan jeg afvise. Hvis det er foregået som beskrevet, er det ikke sket med overlæg.«

Sådan lød det fra Ruslands ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, da han på Folkemødets første dag og under netop Bornholms bagende eftermiddagssol deltog i en sikkerhedspolitisk paneldebat arrangeret af public affairs-bureauet Rud Pedersen og Center for Militære Studier ved Københavns Universitet.

Temaet for debatten var Arktis, og i Hotel Slægtsgårdens idylliske baghave i hjertet af Allinge og foran omkring et halvt hundrede sommerklædte tilhørere blev ambassadøren spurgt, hvordan man kan stole de russiske forsikringer om et samarbejde om lavspænding i regionen i lyset af blandt andet episoden, hvor danske F-16-fly ad to omgange måtte afvise de russiske jagerfly. Det kan man sagtens, lød svaret fra ambassadøren, der ikke genkender billedet af et Rusland, der i stigende grad og helt bevidst tester det danske afvisningsberedskab.

»Rusland respekterer Danmarks suverænitet og luftrum, det skal der slet ikke herske tvivl om. Militæret nærstuderer netop nu episoden. Vi har brug for helt konkrete koordinater, så de kan kontrolleres,« lød det således fra ambassadøren, der som den eneste var trukket i en formentlig temmelig varm habit.

Genkender ikke danske udlægninger

Episoden i luften over Christiansø er ingen engangsforeteelse. Vladimir Barbin har i løbet af sine indtil videre to år i Danmark flere gange været i kontakt med de danske myndigheder på bagkant af lignende episoder, fortalte han under spørgerunden i torsdagens debat. Rusland og Danmark er dog sjældent enige om hændelsesforløbene.

Artiklen fortsætter under billedet …

Den russiske ambassadør i Danmark, Vladimir Barbin, på Folkemødet i en debat hos Rud Pedersen på Slægtsgården i Allinge. Foto: Ernstved

»Jeg har haft adskillige samtaler med det danske udenrigsministerium. Første gang sidste år, hvor jeg blev præsenteret for en hård anklage om, at Rusland skulle have krænket dansk luftrum i august. Jeg modtog siden svar fra Moskva og fremlagde det for det danske udenrigsministerium, og vi var uenige i den danske udlægning,« sagde Vladimir Barbin, før debatten vendte tilbage til udgangspunktet: sikkerhedssituationen i og omkring Arktis.

Temaet stod kolossal kontrast til omgivelserne i hotellets baghave, hvor de fremmødte så rigeligt kunne holde varmen, traskede rundt i klipklapper og løbende sænkede kropstemperaturen med kølig rosé.

Artiklen fortsætter under billedet …

Der var sommer og idyl på Folkemødet, da Rud Pedersen inviterede til sikkerhedspolitisk debat torsdag eftermiddag på Slægtsgården i Allinge. Foto: Ernstved

Arktis-debatten gav dog anledning til, at panelets øvrige deltagere, Henrik Dahl (LA) iført landsholdstrøje og klipklapper og det grønlandske folketingsmedlem Aaja Chemnitz (IA) med på video fra København, kom på banen. Efter at være blevet enige med Vladimir Barbin om det ønskværdige i, at Arktis forbliver et lavspændingsområde, faldt talen desuden på den løbende diskussion om grønlandsk selvstændighed. Drøftelserne er igen blevet aktuelle efter det grønlandske valg, og efter at Grønlands udenrigsminister Pele Broberg (Naleraq) i klare vendinger har udtalt, at han heller før end siden ser Grønland som et uafhængigt og demilitariseret land.

Helt så bombastisk ville Aaja Chemnitz ikke formulere sig, da hun torsdag blev bedt om sit perspektiv:

»Fuld uafhængighed for Grønland bliver ikke til virkelighed i den nærmeste fremtid. Jeg vil gerne se det i fremtiden, men det er nødvendigt at være realistisk. 60 procent af Grønlands indkomst stammer fra bloktilskud og EU-tilskud til uddannelse, så det kommer ikke til at ske foreløbig,« lød det fra Aja Chemnitz, der pegede på, at selvstændighed også vil få utilsigtede konsekvenser for både velfærd og sikkerhed.

Ingen reel demilitarisering af Grønland

»Jeg tror, at vi vil se andre lande som Rusland, Kina og USA forsøge at blive Grønlands økonomiske partner. Jeg er ikke sikker på, at det nødvendigvis er den bedste løsning. Jeg mener faktisk, at samarbejdet i rigsfællesskabet er et eksempel til efterlevelse for andre oprindelige folkeslag, og jeg tror, at det, at Grønland får mere og mere politisk selvstændighed på udenrigsområdet, er den rette vej at gå.«

Aaja Chemnitz blev desuden spurgt ind til sin holdning til udenrigsminister Pele Brobergs klart udtrykte ønske om grønlandsk selvstændighed samt demilitarisering og indførslen af en såkaldt islandsk model.

Artiklen fortsætter under billedet …

Den grønlandske politiker Aaja Chemnitz (IA) var med i debatten hos Rud Pedersen via videolink fra Christiansborg. Foto: ernstved

»Det er vigtigt at have visioner, og det er okay at tale om, hvordan tingene skal se ud i fremtiden. Men det er også vigtigt at respektere rigsfællesskabet og den lovgivning, vi har lige nu. Derfor er det også væsentligt at understrege, at Pele udtalte, at vi ikke takker nej til Arktis-kapacitetspakken. Det er vigtigt, at han sagde det, for den er fornuftig at skele til, når det handler om overvågning og uddannelse i Grønland for unge mennesker,« lød det fra Aaja Chemnitz, som også gjorde gældende, at der heller ikke nødvendigvis bliver tale om en demilitarisering af Grønland – i hvert fald ikke i ordets egentlige forstand.

Læs også: Grønlands regering vil demilitarisere landet og indføre “islandsk model”

»Når vi taler om demilitarisering som begreb, ser jeg det sådan, at det er vigtigt for os at bevare Grønland som lavspændingsområde. Efter koalitionsaftalen blev en realitet, ringede den amerikanske ambassade og spurgte mig, hvad det betyder. Jeg svarede, at sådan som jeg ser det, bliver Pituffik (den grønlandske betegnelse for Thulebasen, red.) ikke lukket.«

Heller ikke det danske forsvar skal sendes hjem. Tværtimod skal grønlænderne oplyses om Forsvarets virke og i højere grad inddrages, så de opnår en større forståelse af, hvad det hele gør godt for.

»At få en forståelse for, hvad Arktisk Kommando og Forsvaret gør i Grønland er vigtigt, for mange kender ikke nogen, der arbejder i militæret og ved ikke, hvad militæret foretager sig. De ser måske soldater på øvelse. Det er vigtigt, at grønlændere kommer til at deltage i øvelser og aktiviteter og får arbejde ved Arktisk Kommando i Grønland. Det giver både mening for Danmark og Folketinget, men måske især det grønlandske samfund.

Udvalgte arrangementer på Folkemødet kan streames live på folkemoedet.dk. Følg bl.a. med kl 18.15, hvor Radio4 er vært ved en debat om værnepligt for kvinder …

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI
- Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...