Genoprettede Slesvigske Fodregiment står overfor sin første internationale operation

Det har været en spændende opgave at genoprette Slesvigske Fodregiment, men det er også forbundet med traditionstab hyppigt at nedlægge og sammenlægge enheder, fortæller oberst Lars Mouritsen, regimentschef for Slesvigske Fodregiment. Foto: Tue Skals/Forsvarsgalleriet

Det har været et privilegium at genopbygge Slesvigske Fodregiment, fortæller regimentschef Lars Mouritsen i anledningen af 101-årsdagen for genforeningen med Sønderjylland. Men nedlæggelser og sammenlægninger koster traditioner og giver ifølge ham længere lokale omstillingsprocesser.

Med det seneste forsvarsforlig genopstod det ellers hedengangne Slesvigske Fodregiment. Regimentet blev ellers nedlagt i 2000, men fik altså lov at genopstå knap to årtier senere. I spidsen for genetableringen af regimentet satte man oberst Lars Mouritsen. Søndag havde han i anledning af genforeningen med Sønderjylland besøg af Radio4 og programmet Frontlinjen på sit kontor på Haderslev Kaserne, hvor han fortalte om opgaven med at genoprette det historiske regiment.

»Det har været en helt fantastisk og unik opgave. Det siger sig selv, at historien er præget af vingesus i særligt denne region. Det at skulle stå i spidsen for at genoprette Slesvigske Fodregiment, som pr. 1. januar 2019 blev det fjerde kamptropsregiment i Hæren, er i sig selv specielt. Men at skulle oprette et historisk regiment i en region, som har været omgærdet af krige igennem mange hundrede år – og som har været under tysk herredømme – det er noget helt særligt.«

Slesvigske Fodregiment består for nuværende af en stab, et musikkorps, et tjenestegrensinspektørelement samt en række andre enheder, hvoraf XIII Lette Infanteribataljon er den største. Det vokser dog stadig og er genopstået for at skabe rammer og vilkår for det lette infanteri og opbygningen af den nye kapacitet i Hæren, fortæller Lars Mouritsen.

Skal opbygge traditioner på ny

Omkring 450 mand har i dag deres daglige gang på Haderslev Kaserne. De første konstabler blev fastansat i 2020 og står netop nu foran at skulle udsendes i deres første internationale operation. Derfor er det også nu, at regimentet for alvor skal stå sin prøve. Men hvordan bærer man sig egentlig ad med at genopbygge et historisk regiment og skabe korpsånd blandt sine ansatte, når det hele – trods historien – er nyt?

»Vi har taget udgangspunkt i historien og de traditioner, der var ved det daværende Slesvigske Fodregiment. Det har vi bygget videre på, og vi er helt bevidste om, at over tid vil opbygningen af det lette infanteri være med til at præge de traditioner, vi har i dag,« fortæller Lars Mouritsen og tilføjer, at kasernens beliggenhed centralt i Haderslev betyder meget i den forbindelse.

»Vi bruger både kasernen til at skabe korpsånd, men også som kulisse for nogle af de aktiviteter, vi har sammen med kommunen.«

På rådhuset i netop Haderslev Kommune er man glade for at have regimentet tilbage i byen, fortæller borgmester Hans Peter Geil (V). Han fortæller, at byrådet løbende har kæmpet for at bevare livet på kasernen:

»Når man bor i Haderslev og ser placeringen midt i byen, kan man ikke være i tvivl om, at kasernen er synlig og opfattes som en del af byen. Byen og byrådet har stået sammen om kæmpe for at bevare Haderslev Kaserne gennem alle de forsvarsforlig, der har været. Derfor er vi glade for resultatet af det seneste forlig og for, at vi får masser af unge mennesker tilbage igen. Kaserner af den størrelse uden liv bryder vi os ikke om i Sønderjylland.«

Win-win for Haderslev Kommune

Det har allerede givet mere liv i byen, at regimentet er genopstået, og perspektiverne for fremtiden er ligeledes gode, mener Hans Peter Geil.

»Vi satser på tre ting i Haderslev: uddannelse, bosætning og arbejdskraft. Det hele er med her. Unge mennesker bliver uddannet og tilbudt fast arbejde, og går det rigtig godt, bosætter de sig måske også i området. Det er en win-win-situation for kommunen,« fortæller borgmesteren.

»Man synliggør, at Haderslev Kommune er en forsvarskommune, og det glæder vi os over. Det giver liv,« siger Hans Peter Geil med henvisning til, at også Flyvestation Skrydstrup og de nye F-35-fly er hjemmehørende i kommunen. Det samme er flere andre af Forsvarets installationer.

Det er dog ikke alle byer i Sønderjylland, der har været lige heldige i forbindelse med de seneste forsvarsforlig. I Sønderborg måtte man i 2014 vinke farvel til Hærens Sergentskole, der i dag ligger i Varde. De seneste mange års nedlæggelser, lukninger, sammenlægninger og flytninger af regimenter og tjenestesteder kan være en udfordring, erkender Lars Mouritsen – ikke mindst for de ansatte i Forsvaret.

»Det kræver, at man er meget omstillingsparat. Det er vi heldigvis ved regimentet, og det er også det, jeg er født op med i hele min tid Forsvaret. Om det så er opgaver i udlandet eller i Danmark. Men det ændrer ikke på, at er man ved en enhed, der bliver nedlagt eller sammenlagt med noget andet, så giver man afkald på nogle af de traditioner, som man har stået på mål for og har bygget op. Det kræver noget særligt pludselig at skulle omstille sig til nogle andre traditioner og en anden historie et andet sted. De skift, der kommer, giver en længere omstillingsproces lokalt.

Hør resten af interviewet med Lars Mouritsen og Hans Peter Geil og hør mere om Forsvarets tjenestesteder i Sønderjylland i playeren herunder:

Kommentarer