Natos regeringsledere mødtes mandag i Bruxelles, hvor de vedtog den såkaldte Nato 2030-strategi, der skal ”fremtidssikre” Nato-alliancen mod aktuelle og kommende udfordringer. Både klimaændringer, cyberforsvar og forholdet til Rusland og Kina stod på dagsordenen, ligesom også to procent-målsætningen igen blev italesat.

Nato skal rustes til et trusselsbillede i hastig forandring. Det har længe været generalsekretær Jens Stoltenbergs budskab til alliancepartnerne i Nato, og mandag kulminerede arbejdet med at fremtidssikre alliancen så med topmødet mellem de 30 Nato-landes regeringsledere i Bruxelles – det første med fysisk fremmøde siden 2018 og Joe Bidens første topmøde som amerikansk præsident.

»I dag har vi startet et nyt kapitel for vores alliance. Vi har behandlet centrale sikkerhedsområder og truffet vidtrækkende beslutninger. Vi har fået et klart tilsagn fra præsident Biden om USA’s engagement i Nato og et lige så stærkt tilsagn fra de øvrige allierede den anden vej,« lød det fra Jens Stoltenberg efter topmødet.

Forud for topmødet har en fokusgruppe ledet af netop Stoltenberg arbejdet med at opstille en række konkrete anbefalinger, som er opsummeret i den såkaldte ”Nato 2030”-strategi. Strategien blev vedtaget med bred opbakning, og dermed har regeringslederne udstukket en ambitiøs kurs, der udover et fortsat fokus på europæisk oprustning også ser Nato tage livtag med områder, der i Nato-regi hidtil har spillet andenviolin til mere traditionelle militære fokusområder.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Looking forward to welcoming all 30 leaders to our #NATOSummit at this pivotal moment. We will agree the ambitious #NATO2030 agenda to chart the course over the next decade & beyond. In an age of global competition, we stand strong together as a transatlantic family. pic.twitter.com/vKFT6RRoLm

— Jens Stoltenberg (@jensstoltenberg) June 14, 2021

Et gennemgående budskab i planen er stadig, at alliancepartnerne skal modernisere materiel, investere yderligere i de nationale forsvar og i det hele taget arbejde målrettet mod at bruge to procent af bnp, som det blev vedtaget i Wales i 2014. Men alliancen står samtidig også overfor udfordringer, der nødvendiggør nye og anderledes perspektiver på den fælles sikkerhed, lod Jens Stoltenberg medlemslandene forstå inden mødet. Her gjorde han klart, at alliancen udover at videreføre eksisterende indsatser, frem mod 2030 skal øge sit fokus på at imødegå klimaforandringer samt at håndtere hybride trusler og angreb i cyberspace.

Dundertale mod Kina og Rusland

Også klimaet var mandag på dagsordenen i Bruxelles. Af 2030-planen fremgår det, at Nato vil oprette en såkaldt Action Plan on Climate Change and Security, som forpligter medlemslandene til at reducere udledningen af drivhusgasser. Målet med denne indsats er, at Nato skal være udledningsneutral i 2050, og medlemslandene skal den kommende tid undersøge, hvorvidt dette mål er realistisk at indfri.

Artiklen fortsætter under tweetet …

På #NATOSummit i dag vil allierede:
📍 Styrke det transatlantiske bånd og fremtidssikre NATO
📍 Imødegå fælles sikkerhedstrusler ved at styrke NATO politisk
📍 Beskytte demokratiske værdier og den internationale regelbaserede orden #NATO2030

— Statsministeriet (@Statsmin) June 14, 2021

Derudover er Kinas og Ruslands oprustning og geopolitiske fortsat et centralt fokusområde for Nato i de kommende år, gjorde Jens Stoltenberg klart, efter at medlemslandene var nået til enighed om 2030-planen.

»Vores forhold til Rusland er på sit laveste punkt siden Den Kolde Krig. Moskvas aggressive fremfærd er en trussel mod vores sikkerhed. Nato holder fast i den tosporede tilgang bestående af både forsvar og dialog. Vi holder vores forsvar intakt, men er fortsat åbne for samtale med henblik på at skabe klarhed om vores position og for at undgå misforståelser og eskalering,« lød det fra Stoltenberg, der leverede en tilsvarende bredside mod Kina:

»Vi er bekymrede over Kinas tvangspolitikker, som står i kontrast til de grundlæggende værdier i Washington-traktaten. Kina udvider hastigt sit atomarsenal med flere sprænghoveder og avancerede missilsystemer. Regimet er ikke åbent omkring implementeringen og samarbejder militært med Rusland, blandt andet gennem øvelser i det euroatlantiske område.«

En stor del af 2030-planen handler af samme grund om militær afskrækkelse, som først og fremmest skal finansieres gennem staternes efterlevelse af to procent-målsætningen. Desuden skal Nato for troværdigt at kunne afskrække sine modstandere »opretholde en passende blandring af nukleare-, konventionelle- og missilforsvarskapaciteter,« heddet det i planen.

Samtidig skal de nationale infrastruktursystemers modstandsdygtighed sikres. Konkret skal de enkelte medlemslande udpege en højtstående embedsmand til at koordinere den nationale indsats på området, ligesom Nato vil opstille krav og forventninger til de enkelte Nato-lande. Sideløbende med denne indsats vil Nato oprette et civilt-militært udviklingssamarbejde under navnet Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic (DIANA), der skal styrke innovationen af militære teknologier, så man kan være på forkant med den teknologiske udvikling, som især Kina netop nu profiterer på. I samme boldgade opretter Nato en fælles innovationsfond.

Ydermere ønsker Stoltenberg på Natos vegne at styrke den løbende politiske rådslagning og koordination landene imellem. Det skal blandt andet ske ved yderligere ét årligt møde mellem partnernes udenrigsministre. Endelig bliver det ydre rum anerkendt som et vigtigt domæne at beskytte.

Danmark handler på klima- og cyberområdet

Der er med andre ord en stribe af både nye og velkendte fokusområder i den stort anlagte strategi for de næste ni år.

»Vi har også truffet beslutninger om vores nyeste operationelle domæner; cyber og rummet. Alliancepartnerne blev enige om en ny cyberforsvarspolitik for Nato. Den anerkender, at cyberspace til enhver tid er et omstridt område og sikrer, at vi har stærke tekniske kapaciteter, politiske drøftelser og militær planlægning på plads for at holde vores systemer sikre,« fortalte Jens Stoltenberg på sit pressemøde, hvor han igen fremhævede Rusland og Kina som de store syndere i forhold til desinformation og cyberangreb.

Danmark har allerede leveret på flere af de områder, der fremhæves i den nye plan, navnlig klima- og cyberområderne. Således tog den danske regering for nylig initiativ til at etablere et såkaldt klimapartnerskab med det civile erhvervsliv på forsvarsområdet, ligesom Forsvarsministeriet har udgivet en grøn handleplan med konkrete initiativer, som skal facilitere den grønne omstilling på Forsvarsministeriets koncernområde. Sidstnævnte har dog fået hårde ord med på vejen for at genbruge tidligere ikke-gennemførte tiltag og for ikke at have et tilpas langtsigtet klimastrategisk sigte. Andre har i forlængelse af præsentationen gjort gældende, at implementeringen risikerer at gå ud over den operative opgaveløsning.

Artiklen fortsætter under billedet …

Også Forsvarsministeriets cyberudspil, som forsvarsminister Trine Bramsen præsenterede i sidste uge, har fået en blandet modtagelse. Ikke mindst har flere iagttagere – blandt andre cybersikkerhedsekspert John Foley i OLFI – bemærket, at planen er hastet igennem for at tilfredsstille netop Nato, og at der er behov for større koordination og inddragelse af civile samarbejdspartnere på cyberområdet, hvis indsatsen skal batte. Hvordan Nato forholder sig til de konkrete danske tiltag er dog endnu uvist.

Med de to udspil og den stort anlagte Arktis-kapacitetspakke har Danmark ikke desto mindre bidraget til at vende udviklingen fra europæisk fodslæberi, til at pilen de seneste syv år har peget i den rigtige retning i forhold til en forøgelse af forsvarsbudgetterne på tværs af Nato. Jens Stoltenberg udtrykte mandag tilfredshed med denne udvikling. Trods de forsonlige toner fra både Natos generalsekretær og den amerikanske præsident, Joe Biden, er der imidlertid fortsat et stykke vej til en efterlevelse af to procent-målsætningen. Danmark bruger i skrivende stund 1,4 procent af bnp på Forsvaret. Om det er nok til at stille USA og Nato tilfreds fremover, blev vi ikke klogere på ved dagens topmøde.

En opsummering af de øvrige punkter på dagsordenen ved topmødet i Bruxelles kan læses i Natos kommuniké, som blev udgivet kort efter, at mødet blev hævet.