DEBAT: Forsvaret er i forvejen klemt på alle parametre, så det bliver med soldaterne som forsøgspersoner, hvis man gennemfører en omkalfatring af Forsvaret i klimaets navn. Man bør i stedet fokusere på, hvad Forsvaret først og fremmest er sat i verden for, skriver i Klaus Kroll i denne replik til Martin Lidegaard og Stinus Lindgreen.

I skøn forvirring leverede Martin Lidegaard og Stinus Lindgreen et indlæg om Forsvaret som redningsplanken for den grønne omstilling. Mange fine ideer om biodiversitet, soldater med blomster i håret og grøn strøm i tanken. Endnu mere visionært bliver det, når der skal samtænkes Power-to-X og en svindende iskappe, der åbner for stormagternes adgang til Arktis. Men lad os kigge lidt ind i, hvad der er muligt, og hvad der givetvis er våde drømme.

Først biodiversiteten. Forsvarets øvelsesområder er en blanding af vådområder, klitter, skov og arealer, der bruges til taktisk indøvelse af en virkelighed, der forhåbentlig aldrig materialiserer sig; nemlig krig. Vi bruger et princip, der hedder train as you fight eller med andre ord: Vi prøver at komme så tæt på et rigtigt scenarie som muligt. Det er lidt svært at slås i skov og lade som om, det er åbent areal, særligt hvis det bliver urørt skov, eller knokle sig igennem urskov og lade som om, krigen foregår i tæt bebygget område. Vi har allerede en masse hensyn at tage i øvelsesområderne: begrænsninger i brug af skov, begrænsninger i brug af områder med vandhuller og en lang række andre hensyn, der begrænser evnen til at træne krig. Den evne vil man så yderligere begrænse med ministeren i spidsen. Frøer, spidsmus og et par insekter bliver med andre ord mægtigere fjender end Taliban og Putin og risikerer i sidste ende at koste soldater livet, fordi de ikke er uddannet i et realistisk scenarie.

Train as you fight fungerer ikke på el og brint

Dernæst Power-to-X. Teknologien er kendetegnet ved at være en diffus størrelse, hvor overskudsstrøm bruges til konvertering til en anden energiform. Teknologien er i sin spæde vorden, og hverken produktionsanlæg eller brugerne er klar til at implementere tankerne endnu. Forsvaret er allerede underfinansieret og er ikke gearet til at køre med en dobbeltstandard, hvor vi har et sæt øvelses- og fredstidsudrustning og samtidig en skarp krigsudrustning, der kan hives op af posen, hvis vi skulle i krig. Batteriteknologien kommer ret hurtigt til kort ved krav om mobilitet, og jeg ville gerne se den radikale politiker komme med ideer til, hvordan vi får flyttet vindmøller og solceller med rundt når kampvogne og biler skal lades. Train as you fight, Lindgreen og Lidegaard, det gør vi stadig ikke på el eller brint.

Så er der proportionerne. Dansk forsvar er marginalt større end Luxembourgs forsvar. En stadigt svindende størrelse, hvor man kan samle samtlige landets soldater og civile på tilskuerpladserne i Parken – endda med rigelig plads til corona-afstand. Selv med styrelsesansatte, konsulenter og excel-krigere kan man kun akkurat komme op på en halvt fyldt Parken. De få mennesker skal så bruges til at sikre, at iskappen i Arktis ikke smelter, og verdens temperatur ikke stiger yderligere. Tilskuerne i den halvfyldte Parken, skal samtidig have fjernet en væsentlig del af deres træningsgrundlag, eksperimentere med deres sikkerhed, og Danmark som helhed risikerer et endnu mere amputeret forsvar på grund af politiske tvangstanker om Danmark som verdens klimahelte.

Vi sprænger ting i luften, sætter en ære i at bruge anseelige mængder metal på skydebanen og er en god kunde hos brændselshandlerne når skibe, fly og kampvogne skal tankes, men hvad præcis er det Lidegaard og Lindgreen gerne vil undvære af Forsvarets servicepalette?

Mere enkle, praktiske og billigere løsninger

Løsningerne er langt mere enkle, langt mere praktiske og i øvrigt en hel del billigere. Syd for Middelhavet, dernede hvor store flygtningestrømme søger ind over det golde og ubarmhjertige Sahara, findes 8 millioner kvadratkilometer ørken. Danmark er 43.000 kvadratkilometer til sammenligning. Langt den overvejende del af Sahara er gold, uden bevoksning og uden værdi, hverken i forhold til biodiversitet eller til dyrkning. Skovrejsning i Sahara er langt billigere, har langt større effekt og giver en række afledte positive effekter i en skala, der ville kunne gøre Danmark CO2-negativ på ganske kort tid.

En stimulering af lokal økonomi, ændring i mikro- og senere makroklima, kraftig reducering af flygtningestrømme og ikke mindst et reelt levegrundlag for de mennesker, der i en række år ud i fremtiden vil skulle have hjælp internationalt, kan vi gennemføre med helt jordnære projekter, der kan fungere på almindelige markedsvilkår. Der findes også alverdens andre teknologier i sin spæde vorden, hvor flydende brændsler fra affald kan afløse fossil diesel og dermed understøtte mobilitet og en fortsat fleksibel opgaveløsning. De store løsninger ligger ligefor, men i stedet vil Lindgreen og Lidegaard omkalfatre et dansk forsvar og yderligere udhule dets evne til at levere den knyttede næve.

Inden det stikker helt af for de radikale og socialdemokraterne, så fokuser på, hvad Forsvaret er sat i verden til. Forsvaret skal sikre Danmark, danske interesser og være en solid alliancepartner. Forsvaret er ikke en underafdeling af klima- og energistyrelsen, selvom det er med rystende fingre, at jeg giver ministeren den idé.  På samme måde er det ikke sundhedsvæsenets opgave at løse verdens plasticforurening, men sikre borgerne en ordentlig sundhedsfaglig behandling.

Forsvaret er klemt på stort set alle parametre, så det er med soldaterne som forsøgspersoner, man vil tvinge beslutninger igennem, der yderligere forringer deres arbejdsvilkår. Dårligere uddannelse, ringe materiel og mindre fleksibilitet. Er du nu også en begavet idé, mens Forsvaret er i knæ?

Klaus Kroll er reserveofficer i Hæren og har tidligere været udsendt i flere missioner. I dag er han iværksætter i det private. Foto: Privatfoto
Kommentarer