spot_img

Danmark bør vise Nato vejen med grøn militærteknologi

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Nato har erklæret, at alliancens forsvar skal være grønt. Her skal Danmark i front ved at investere mere i grønne teknologier som Power-to-X, for det gavner ikke bare Forsvaret, men hele samfundet. Og så kan vi tælle det med i vores Nato-bidrag, skriver Radikale Venstres Martin Lidegaard og Stinus Lindgreen i dette debatindlæg.

Natos generalsekretær Jens Stoltenberg har netop fremlagt sin nye vision for hele alliancen. Og for første gang spiller klimaet en afgørende rolle. Klimaforandringer »gør verden til et mere usikkert sted. Allerede nu ser vi det, vi føler det og vi ved, at det bliver værre,« sagde han inden et møde med den amerikanske præsident, Joe Biden, og andre verdensledere.

Stoltenberg mener, at vores fælles forsvarsalliance både skal være med til at løse krisen og tilpasse sig den nye virkelighed rent operativt. Det forventer generalsekretæren, at alle lande i Nato vil tilslutte sig på det kommende Nato-møde senere i år.

Det er en fantastisk nyhed for Danmark. Vi har alle muligheder for at gå foran, fordi vi i forvejen kender mange af de grønne løsninger og har et af verdens dygtigste forsvar med stor forandringsevne.

Farvel til sorte brændstoffer

Ved at gå foran kan det danske forsvar være med til at drive en væsentlig del af den grønne teknologiudvikling til gavn for hele samfundet, og samtidig kan det tælle med i Danmarks bidrag til Nato.

Her kan vi lære noget af USA, der bruger milliarder i forskning i grønnere militærteknologi. Den amerikanske forskningstjeneste, DARPA, finder hele tiden nye veje til et mere effektivt og energibesparende forsvar, og den energieffektivitet betyder, at man kan operere mere uafhængigt og over længere tid i felten.

USA tæller naturligvis forskning og udvikling af sådanne grønne militærteknologier med i deres bidrag til Nato, selv om hele samfundet sådan set får glæde af indsatsen.

Det samme kunne Danmark med stor fordel gøre, fordi forskning og udvikling af grønne militære teknologier ofte også vil kunne bruges i resten af samfundet som en aktiv del af hele Danmarks grønne omstilling. Vi tænker her i både strategisk forskning og fri forskning inden for udvalgte områder.

Et oplagt sted at starte kunne eksempelvis være Power-to-X (PtX), som bliver en central komponent i et grønt, dansk forsvar – og i den grønne omstilling af hele Danmark. PtX omdanner strøm fra vind og sol til klimavenligt brændstof til fly, skibe og tung transport på jorden. Dermed kan vi sige farvel til fossilt brændstof og goddag til PtX, der produceres på energi fra vindmøller.

Teknologien er det næste store skridt i den grønne omstilling. PtX kan blive et nyt grønt eventyr for Danmark, der allerede er i en unik position til at producere grønne brændstoffer, fordi vi har teknologien, masser af billig havvind, udviklere og store købere.

Udfordringen lige nu er imidlertid at sikre aftagere nok til det grønne brændstof, så investorerne for alvor tør investere i en opskalering af de kendte teknologier til et produktionsniveau, der bliver mere kommercielt.

Her ville det være oplagt, at Forsvaret, som hvert år køber store mængder brændstof, allerede nu melder ud, at de vil aftage store mængder PtX i de kommende år og dermed være med til at sikre et marked for de grønne brændstoffer. Skal der forskes og udvikles mere i at forfine produkterne, kunne Forsvaret også bidrage til det inden for reglerne af Nato.

Derfor foreslår vi i Radikale Venstre, at Forsvaret i 2030 forpligtiger sig til at købe grønne brændstoffer til køretøjer, kampvogne og fly for én milliard kroner. Og allerede i næste forsvarsforlig bør vi fra år ét starte på at indfase dette forbrug og bidrage til forskning og udvikling af PtX, så Forsvaret aktivt er med til at drive denne udvikling.

Mindre sårbare i felten

Et andet eksempel er, at Nato allerede i dag bruger solceller til at spare brændstof i en række operationer, eksempelvis til lejre, telte og aircondition og til at drive kommunikationsudstyr. Samtidig forsøger man at anvende elbiler til de mange administrative opgaver med transport af mindre grupper personer og varetransporter.

Dermed sparer man den dyre og kostbare transport af fossile brændsler, der hidtil har været anvendt til disse formål. Forsvarets olieafhængighed skaber nemlig logistiske udfordringer i felten og gør også danske soldater til lette mål for modstandere. Amerikanerne fandt for eksempel ud af, at det krævede 10-15 tønder olie at få én tønde frem til fronten i Afghanistan – og alle led i kæden kunne udsættes for angreb.

Med alternative og energieffektive løsninger kan vi skabe mere operativ handlefrihed. For jo mindre olieforbrug, og jo længere et kampfly eller en kampvogn bevæger sig på literen, desto mindre behov er der for nye brændstofforsyninger.

Med andre ord bliver Forsvarets operative evne ikke dårligere, men bedre, af at gå grønt – hvis vi vel at mærke gør det rigtigt. Og jo mere vi forsker i grøn militærteknologi, jo bedre militær- og infrastruktursikkerhed får vi.

Samtidigt indgår forskning i militær energieffektivitet i Natos mål for forsvarsbudgetter og investeringer i modernisering af forsvar, så vi kan med god samvittighed tælle det med i vores bidrag til Nato.

Tidligere er klimavenlige tiltag i Forsvaret netop blevet skudt ned på grund af modstriden mellem operative behov og klimavenlige løsninger. Og selvfølgelig skal Forsvarets klimaarbejde gå hånd i hånd med de operative hensyn. En kampvogn skal selvsagt ikke mangle el midt på slagmarken, ligesom fly og skibe endnu ikke kan drives på batterier. Der er behov for brændstof. Men snart behøver det ikke at være fossile brændstoffer.

Fremtidens teknologi

Vi er før stødt på karikaturen med en ellert-kampvogn, der skyder blomster og skal lades op efter halvanden times kørsel i ørkenen. Men det er netop, hvad det er: en karikatur. Sandheden er, at de grønne teknologier udvikler sig i et tempo, hvor vi på flere og flere områder ikke længere behøver at gå på kompromis med det operationelle. Tværtimod. Grønne militære teknologier er utvivlsomt fremtiden. Og på flere punkter er de allerede nutiden.

Det handler ikke om at ’greenwashe’ militæret for vores rene samvittigheds skyld. Det handler koldt og kynisk om at være på forkant med udviklingen og at have det bedste, stærkeste, mest operationelle og pålidelige forsvar overhovedet muligt. At det så samtidig hjælper på klimaet og bringer os tættere på vores Nato-forpligtelse – ja, hvis det ikke er argument nok i sig selv, så kan man for vores skyld fint se det som en bonus.

Med grønne brændstoffer og mere energieffektivitet bliver grønne løsninger ikke længere en modsætning til vores sikkerhed. Et bedre og et grønnere forsvar går hånd i hånd. Nato italesætter det nu som en prioritet, og USA er allerede ved at implementere det.

Læg dertil, at hele Nato kan blive betydeligt mindre sårbare overfor leverancer af olie fra Rusland og Mellemøsten, hvis vi kørte, fløj og opererede med vores egne grønne brændstoffer. Det vil være en kæmpe sikkerhedspolitisk gevinst i sig selv.

Derfor bør det være en central ambition i det kommende forsvarsforlig, at det danske forsvar går grønt og dermed tager førertrøjen i både den grønne omstilling af Danmark og Natos forsvar. Vi har alt at vinde!

Dette indlæg er skrevet i samarbejde med Stinus Lindgreen, som er forskningsordfører i Det Radikale Venstre.

Martin Lidegaard er tidligere udenrigsminister i statsminister Helle Thorning Schmidts (S) regering.

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...