Med offentliggørelsen af både en grøn handleplan og et klimapartnerskab med det civile erhvervsliv har Forsvarsministeriet kørt klimakanonerne i stilling og sat den grønne omstilling øverst på den ministerielle dagsorden. Begge initiativer er prisværdige, men der er stadig for mange hensigtserklæringer og for lidt handling, mener militæranalytiker.

En god start, men for stadig for lidt og for ukonkret. Sådan siger militæranalytiker Jens Wenzel Kristoffersen fra Center for Militære Studier ved Københavns Universitet om Forsvarsministeriets grønne handleplan for 2021-2025, der udkom fredag. I den fremlægger Forsvarsministeriet sine mål om at gøre ministeriets koncern til et mere grønt og bæredygtigt foretagende.

I handleplanen præsenterer ministeriet med afsæt i syv separate fokusområder en række tiltag og hensigtserklæringer om, hvordan Forsvarsministeriets koncern de kommende fire år skal bidrage til at nedbringe Danmarks CO2-udledning. Blandt andet kan man læse, at Forsvarets etablissementer og sejlende enheder skal overgå til LED-belysning, at Forsvarsministeriet ønsker at udskifte personbiler og varevogne med emissionsfri køretøjer, og at fem procent af Forsvarets diesel skal komme fra bæredygtige kilder.

Dertil kommer en række andre målsætninger om alt fra øget biodiversitet og støjreduktion til implementeringen af grønne indkøbspolitikker, og i den mere kuriøse ende af skalaen vil Forsvaret sågar starte en forsøgsordning med en “militær-naturvejleder”, der skal vise rundt på Forsvarets naturområder. Alle tiltag skal gennemføres på en måde, så det ikke går ud over Forsvarets operative opgaveløsning, bedyrer ministeriet.

Gensyn med ikke-gennemførte tiltag

Den grønne handleplan taler lige ind i den klima- og miljøbevidste tidsånd, men er ikke et helt nyopfundet koncept. Den er derimod de facto en videreførelse af det, som tidligere hed Forsvarsministeriets Miljø- og Energistrategi, forklarer Jens Wenzel Kristoffersen.

»Nu kalder man det bare en grøn handleplan. Der kan være noget signalgivning i at ændre navnet,« siger Jens Wenzel Kristoffersen og fortsætter:

»Hvis man sammenligner miljø- og energistrategien for 2016 til 2020, er det her en form for forlængelse af mange af de tiltag, der allerede er sat i gang tidligere. For eksempel er målsætningen om en ”grøn Christiansø” noget, vi har hørt før. Der er ikke noget nyt i det. Man vil også tage hensyn til den operative virksomhed, lave grønne lejre og baser og så videre. Det er der heller ikke noget nyt i.«

Artiklen fortsætter under tweetet …

Jens Wenzel Kristoffersen ser overordnet handleplanen som et positivt tiltag, der flytter Forsvarsministeriet og dets underliggende myndigheder – herunder selve Forsvaret – i en fornuftig retning på klimaområdet. Men mens der er en del håndgribelige tiltag at forholde sig til i den 25 sider lange handleplan, er den på andre områder alt for ukonkret, mener Jens Wenzel Kristoffersen.

»Hvis man tager den meget brede pensel på hele planen, er det en masse fine ting, som bygger videre på den gamle energistrategi. Man udvider lidt, men det er meget, meget lidt konkret i forhold til, hvor langt man når med det. ’Vi skal gøre’, ’vi skal udarbejde’, ’vi vil etablere’. Sprogbruget taler hele tiden om fremtiden,« påpeger han og kalder samtidig formuleringen om, at planen skal opdateres årligt for en “gummiparagraf”:

»Er det så en årlig status over, hvor langt vi er nået, eller skriver man bare nye områder ind eller tager noget væk? Hvordan skal vi opfatte, at den opdateres årligt? Lægger man nye områder til i takt med den teknologiske udvikling. Hvad er det egentlig, man gør?«

Et centralt spørgsmål i forligsforhandlinger

Jens Wenzel Kristoffersen er heller ikke lige imponeret over alle de præsenterede løsningsforslag. Nogle af dem er som nævnt gengangere fra føromtalte hedengangne miljø- og klimastrategier, fortæller han og giver et eksempel:

»Forsvarsministeriet vil installere Energy Dashboards (til at opsamle og bearbejde data om skibenes energiforbrug, red.) på Absalon-klassen. Går du tilbage i den gamle strategi, er det nøjagtig det samme, der står der.«

Det er altså nogle tiltag, der ikke er blevet til noget i den mellemliggende periode. Hvorfor skulle det komme til at ske nu?

»Lige præcis. Det er nogle meget gode og fine initiativer og hensigter, men lad os nu se noget konkret handling. Kom nu ud over rampen og lad os se de her ting ske! Det kan ikke nytte noget, at vi bare tager en gammel strategi fra 2016 og har nøjagtig de samme ting med i 2021-25,« siger Jens Wenzel Kristoffersen.

Atter andre tiltag er decideret uambitiøse, mener han. Det gælder blandt andet målet om, at fem procent af Forsvarets diesel skal være fra bæredygtige kilder. Forsvaret bør i stedet gå »all in», og det samme gør sig gældende for indkøb af el.

»Man skal i langt højere grad beslutte sig for eksempelvis kun at købe grøn energi. Med et snuptag vil man så have sagt, at Forsvaret nu bruger grønne energiløsninger i stedet for at fortsætte med at købe den billigste form for el,« lyder det fra Jens Wenzel Kristoffersen, der også gerne så Forsvarsministeriet gå forrest på vindenergiområdet ved at opstille vindmøller på Forsvarets områder.

Meget er vel betinget af det næste forsvarsforlig – det kan jo være svært allerede nu at sige, hvad der kommer til at kunne lade sig gøre, før det er på plads?

»Ja. Derfor bliver det her også det store spørgsmål, som kommer ind i forsvarsforliget: Hvad gør vi ved klimaforandringerne, og hvor meget kan Forsvaret bidrage til at få nedbragt CO2-udledningen? Det bliver i min optik det helt store spørgsmål.«

Militært-civilt klimapartnerskab

Den grønne handleplan er ikke det eneste klimatiltag, der er blevet lanceret på Forsvarsministeriets område den forgangne uge. Mandag kunne regeringen følge op på den grønne handleplan ved at offentliggøre, at man sammen med det civile erhvervsliv etablerer et såkaldt klimapartnerskab på forsvarsområdet. Samarbejdet bliver forankret i Dansk Industri (DI) og skal blandt andet sætte skub i udviklingen af teknologi, der kan gøre Forsvaret mindre afhængigt af fossile brændstoffer.

Joachim Finkielmann er direktør for Forsvars- og Aerospaceindustrien under DI, og han hilser regeringens beslutning velkommen.

»Forsvaret kan bidrage til den generelle grønne omstilling. Men det har også behov for løsninger, der kan mindske afhængigheden af forsyninger i forbindelse med operationer. Det er naturligt, at erhvervslivet bliver inddraget bredt i at finde løsninger på disse behov, og det vil skabe nye partnerskaber på tværs af forsvarsindustrien og grønne danske teknologivirksomheder,« siger han.

Ifølge Joachim Finkielmann bliver samarbejdet til gavn for begge parter.

»Erhvervslivet er parat til at bidrage til arbejdet. Jeg er overbevist om, at vi kan være med til at flytte udviklingen, så Forsvaret kan blive en større del af den grønne omstilling. Vi kan også være med til at inspirere forsvaret i andre lande og dermed skabe eksportmuligheder for danske virksomheder.«

Et af de områder, hvor Forsvaret vil kunne drage nytte af et samarbejde med det civile erhvervsliv, er i forhold til den såkaldte Power-to-X-teknologi, hvor overskydende elektrisk energi omdannes til andre ressourcer, eksempelvis brændstof. Når Thetis-klassen, der sejler i farvandene omkring Grønland og Færøerne om nogle år går på pension, er det et oplagt sted at tænke på Power-to-X, mener Jens Wenzel Kristoffersen, der derfor også ser store potentialer i klimasamarbejdet.

Der mangler en langsigtet strategi

Allerede nu kan man dog flere steder få syn for sagn og ved selvsyn opleve nogle håndgribelige eksempler på de mange bestræbelser på at tænke grøn energi ind i den daglige opgaveløsning. I Flyvevåbnet har man eksempelvis netop fået lovning på to elektriske fly, der leases, og som fra efteråret skal supplere T-17-træningsflyene i forbindelse med uddannelse af piloter.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget …

Tiltagene fejler ikke noget. Men vender man blikket tilbage mod den netop udgivne grønne handleplan, mangler der dog et længere sigte, mener Jens Wenzel Kristoffersen. Der mangler en regulær klimastrategi. Én ting er nemlig energiforbruget – noget andet er de nye arbejdsforhold, Forsvaret får i takt med, at klimaet ændrer sig:

»I forhold til at forberede sig på klimaforandringerne, som rammer os på et eller andet tidspunkt, nævner handleplanen ikke med ét eneste ord, hvad vi gør for at forberede os på fremtiden,« siger han:

»For øjeblikket er det primært en miljø- og energiplan, som er pakket ind i den grønne agenda og klimadagsorden. Fint nok, men den tager ikke højde for det, som i virkeligheden nok er noget, som kommer til at ramme det danske samfund ret hårdt; de næste store klimaforandringer. Hændelser, som kommer til at ske med nogenlunde sikkerhed. Det er den fremadrettede tænkning, jeg savner. Den kunne man imødegå ved at lave en strategi for, hvordan man agter at håndtere klimaforandringerne i fremtiden.«

Jens Wenzel Kristoffersen slutter med at gentage sin opfordring til Forsvarsministeriet om at konkretisere sine CO2-reducerende tiltag yderligere:

»Det er bedre, at Forsvaret selv går i gang, end at man bliver pålagt reduktioner af Klima- og Energiministeriet, for så kan det gå ud over den operative indsatsevne, hvad det helst ikke skal.«

Kommentarer