Grønlands regering vil demilitarisere landet og indføre ”islandsk model”

Grønlands udenrigsminister, Pele Broberg, ser gerne, at Grønland demilitariseres. Det kan betyde, at danske soldater som her fra fregatten "Niels Juel" ikke længere skal løse opgaver i landet. Foto: Iben Valery/Forsvarsgalleriet

Antony Blinkens nylige møde med rigsfællesskabets tre udenrigsministre har startet en fornyet diskussion om, hvordan det interne forhold mellem især Danmark, USA og Grønland skal se ud i fremtiden. Den grønlandske regering håber på både selvstændighed og demilitarisering af landet.

USA’s udenrigsminister, Antony Blinken, besøgte i sidste uge Danmark, hvor han både diskuterede klimakrise, handelsaftaler og forsvarssamarbejde med sin danske modpart, Jeppe Kofod. Højst på dagsordenen stod dog angiveligt Arktis, som USA i lyset af Ruslands interesse i området siges at have ”genopdaget” vigtigheden af de senere år.

Udover at mødes med sin danske kollega, Jeppe Kofod, fik Blinken også lejlighed til at tale med de grønlandske og færøske udenrigsministre, Pele Broberg og Jenis Av Rana. Især Grønland har i kraft af sin placering en særlig strategisk interesse for USA, og Pele Broberg havde derfor også en klar besked til den amerikanske udenrigsminister forud for mødet:

»Det allervigtigste budskab for mig at få frem er, at Antony Blinken skal forstå, at vi er Grønland. Vi er anderledes end mange andre lande. Vi har et krav om selvstændighed. Vi er ikke Danmark og Færøerne – vi er Grønland,« citerer KNR ham således for at have sagt dagen inden mødet mellem de to.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Netop det grønlandske krav om selvstændighed kan i de kommende år få stor betydning for landet selv, men i høj grad også for Danmark, forklarer seniorforsker ved Dansk Institut for Internationale Studier (DIIS) Ulrik Pram Gad, da han i tirsdags medvirkede i Frontlinjen på Radio4:

»En af mine kolleger har gravet et citat frem, fra da Indonesien løsrev sig fra Holland. Da sagde nogle hollandske politikere, at ’det ville være forfærdeligt, for så vil vi bare være Danmark’. Der kan man omvendt sige, at hvis Grønland faktisk løsriver sig fra kongeriget, så vil vi bare være Holland – endnu et lille nordeuropæisk land.«

Genopblusning af grønlandsk bevidsthed

Ulrik Pram Gad fortsætter:

»Danmark har bygget sin sikkerhedspolitik op om to ting: For det første at bidrage så stærkt og så firkantet til de amerikanske krige, man nu ville prioritere, og for det andet at have denne forbindelse til Grønland, hvor man kunne stille Thulebasen særligt til rådighed for forsvaret af det nordamerikanske kontinent. Det sidste vil i hvert fald være en ting, man ikke kan tale om længere, hvis Grønland bliver selvstændigt.«

Det gør landet med overvejende sandsynlighed på et tidspunkt. Den grønlandske politikerstand er således i det store hele indbyrdes enige om, at selvstændighed er endemålet, forklarer Frontlinjens anden gæst, Sara Olsvig, der er tidligere grønlandsk minister for sociale anliggender og også tidligere medlem af Folketinget. Hun har i dag forladt politik og arbejder nu på en ph.d.-afhandling om de sikkerhedspolitiske relationer mellem USA og Grønland.

Sara Olsvig forklarer, at grønlænderne i kølvandet på Donald Trumps købstilbud er blevet mere opmærksomme på, præcis hvor stor en interesse, USA har i Grønland. Det har ført debatten om, hvordan den skal håndteres, tilbage på den politiske dagsorden, fortæller hun:

»Der er kommet en genopblusning af den grønlandske bevidsthed om Grønlands geostrategiske position, som har været den samme gennem mange årtier. Jeg siger genopblusning, for den har været der før: Man har levet med den under Den Kolde Krig, og man har på rigtig mange tidspunkter i Grønlands historie skullet forholde sig til, at USA har en konstant interesse i Grønland og konstant spiller en vigtig rolle for USA’s sikkerhed.«

Vil demilitarisere og tilbyde USA strategisk adgang

Sara Olsvig fortæller videre, at Grønland særligt efter indførelsen af selvstyreloven i 2009 har bevæget sig fra at oftest at være en udenforstående part i Danmarks samarbejde med USA til at være blevet en medspiller og på nogle områder faktisk også føre bilaterale samtaler med USA. I takt med at Grønlands selvstændighed øges yderligere, vil også de sikkerhedspolitiske emner blive genstand for samtaler, som Danmark ikke nødvendigvis bliver en del af.

I Grønland har den nyvalgte IA-regering allerede givet de første hentydninger til, hvordan man gerne ser sikkerhedspolitikken forvaltet fremover. Ifølge udenrigsminister Pele Broberg skal Grønland således på sigt demilitariseres og overgå til den såkaldte ”islandske model”. Island er medlem af Nato uden at have et nationalt forsvar, og Broberg og den grønlandske regering gerne ser gerne en tilsvarende ordning implementeret i Grønland.

Flemming Splidsboel, der også er seniorforsker ved DIIS, forklarer:

»Jeg formoder, at det, han taler om, er en løsning, hvor det, Grønland vil tilbyde, er adgangen til en strategisk placering. Island er medlem af Nato uden at have et forsvar, men de har en luftbase, som ligger rigtig fint, og det gjorde den især under Den Kolde Krig. Antony Blinken har også været på besøg for at inspicere basen i Keflavik, og der er mulighed for, at Grønland kan tilbyde noget tilsvarende.« 

En sådan ordning kan betyde, at danske soldater skal trækkes hjem til Danmark og frigive opgaver, som grønlænderne selv ville skulle løse. Det er man dog helt indforståede med på Grønland, forklarer Sara Olsvig:

»Der har længe været et grønlandsk politisk ønske om, at man i højere grad skulle være med til at løse de civile opgaver, som Forsvaret i dag løser: Search and Rescue, oliespildsberedskab, eftersøgninger og så videre. Det ligger i fin forlængelse af, hvad det politiske miljø i Grønland med bred konsensus har ønsket.« 

Hør hele afsnittet af Frontlinjen og resten af diskussionen, herunder Ruslands reaktion på Natos forestående indmarch i Arktis, her:

Kommentarer