Lange leveringstider betyder, at Forsvaret må vente længe på både standardmissiler og slæbesonarer til Søværnets fregatter samt et luftværn til 1. Brigade. Pengene bliver i stedet brugt på renovering af kloakker og bygninger på Forsvarets tjenestesteder, skriver Weekendavisen.

Der var med forsvarsforliget for 2018-2023 lagt op til det helt store løft på materielsiden. Men tre år inde i forligsperioden har virkeligheden tilsyneladende indhentet Forsvaret, der må se langt efter flere af de projekterede nyanskaffelser. Både standardmissiler og antiubådskapaciteter til Søværnets fregatter ligger flere år ude i fremtiden: Missilerne bliver angiveligt leveret i 2025 – to år senere end planlagt – mens slæbesonarerne først forventes at være taget i brug på fregatterne af Absalon-klassen i 2028.

Hærens 1. Brigade skulle egentlig være kampklar i 2024, men brigaden venter stadig på en gangbar løsning i forhold til luftforsvar og logistikudfordringer. De mange forsinkelser huer ikke Danmarks samarbejdspartnere i Nato, der allerede har været ude med riven og kaldt Danmarks manglende fremskrift for »bekymrende«.

Pengene får dog alligevel ben at gå på. I mellemtiden bliver mange af midlerne afsat til materielindkøb brugt andetsteds, skriver Weekendavisen, der kan fortælle, at pengene i stedet blandt andet går til opgradering af flere kampvogne og indkøb af flere torpedoer end oprindeligt planlagt samt til at renovere kloakker og bygninger på tjenestesteder landet over. Særligt kloakkerne har længe trængt og givet anledning til rotteproblemer på flere kaserner, men det har aldrig været en del af aftalen, at forøgelsen af forsvarsbudgettet skulle gå til vedligeholdelsesopgaver.

Ikke det, som Nato har bedt om

Dermed ser mange af udgifterne til materielle nyanskaffelser ud til at skulle finansieres i den kommende forsvarsforlig fremfor det nuværende. Det kan betyde, at rammerne for en stor del af den kommende forligsperiode så at sige er afgjort på forhånd.

Det er man trætte af blandt oppositionspartierne i forligskredsen, hvor man gerne så, at Danmark hurtigst muligt fik indhentet det forsømte, nærmet sig en efterlevelse af to procentsmålsætningen og dermed stillet Nato tilfreds. Nyheden om, at midlerne til materielindkøb finder anvendelse andetsteds, møder derfor også kritik – ikke mindst fra Venstre:

»Meningen med at bevilge ekstra penge i forsvarsforliget var at styrke det danske forsvar og de operative kapaciteter – ikke at renovere ejendomme. Vi har ikke som forligsparti sagt ja til, at det kunne lade sig gøre. Vi er helt med på, at der er et problem med vedligeholdelsen af ejendomme og kloakker, og det vil vi gerne være med til at finde pengene til, men de skal ikke tages fra de midler, der var afsat til at styrke forsvaret. Det er jo heller ikke det, Nato har bedt os om,« siger partiets forsvarsordfører Lars Christian Lilleholt til Weekendavisen.

Forsvarsministeriet forklarer dispositionerne med, at »der af gode grunde sker løbende justeringer, hvor anskaffelser og projekter skubbes frem og tilbage i tid«, og fortæller også, at forligspartierne løbende orienteres.