spot_img

Digital satsning øger Forsvarets mobilomkostninger med en tredjedel

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Tusindvis af ansatte i Forsvaret får i løbet af 2021 en ny smartphone til uniformslommen. Det sker på baggrund af »et stærkt ønske om at styrke Forsvarets interne kommunikation«, lyder det fra Forsvarskommandoen. Dermed stiger Forsvarets årlige udgifter til mobiltelefoni med cirka 33 procent frem mod 2022.

Forsvaret skruer op for ambitionerne for den interne kommunikations, der fremover i højere grad end hidtil skal baseres på den interne nyhedsportal ForsvarsInfo. Derfor får de af Forsvarets ansatte, der endnu ikke har en tjenestetelefon – i alt cirka 7500 medarbejdere – i løbet af 2021 udleveret enten en Samsung XCoverPro eller en Samsung A32. Hvilken telefon, man får udleveret, afhænger af ens jobfunktion.

»Vi anser begge telefoner som rigtig gode androidbaserede telefoner. XCoverPro er en hårdfør telefon, som primært skal finde anvendelse hos soldaten/håndværkeren i den ’skarpe’ ende. A32 telefonen er mere rettet med personel i stabsfunktioner og lignende knap så fysisk belastende miljøer,« skriver Forsvarskommandoen i en mail til OLFI.

Med indkøbet af de nye mobiler stiger Forsvarets samlede omkostninger til mobilområdet (herunder anskaffelses-, drifts-, og genanskaffelsesomkostninger) fra cirka 23,6 millioner kroner i 2020 til 28,7 millioner kroner i år og 31,3 mio. kroner fra 2022, skriver Forsvarskommandoen videre. Det svarer til en stigning på cirka 33 procent fra 2020 til 2022. Merudgiften vækker dog ikke bekymring i Forsvaret:

»For at sætte udgifterne i relief vil den samlede omkostning pr. mand i relation til den igangværende udrulning af smartphones udgøre ca. 110 kr. pr. måned.«

Flere apps på vej

»Kommunikation er en vigtig og integreret del af vores hverdag i Forsvaret, og derfor skal vi selvfølgelig alle sammen kunne tilgå beskeder, nyheder og viden,« udtalte forsvarschef Flemming Lentfer om beslutningen i en besked på netop Forsvarsinfo, da beslutningen blev annonceret den 16. marts.

Indkøbet af de nye telefoner handler da også først og fremmest om at sikre, at de mange tusinde soldater og civilt ansatte i Forsvaret had adgang til de samme informationer.

»Ikke alle medarbejdere har som udgangspunkt i dag adgang til en tjenestecomputer. Telefonen vil derfor blandt andet skulle bruges til en styrket intern kommunikation via ForsvarsInfo samt andre opgaver så som adgang til ’min uddannelse’, sygemelding m.m. og vil således bidrage til at gøre hverdagen lettere og vidensniveauet højere for den enkelte,« skriver FKO i sit svar til OLFI.

De mange tusinde ansatte kan i det hele taget godt forberede sig på oftere at klikke sig ind på ForsvarsInfo, som blev lanceret i 2018. Derudover digitaliseres den daglige administration på sigt yderligere.

»Det er planen, at der skal udvikles flere apps, som kan lette løsningen af administrationsopgaver,« fremgik det af nyheden til Forsvarets ansatte i marts.

Udleveringen af de nye telefoner er allerede i gang, og udrulningen forventes at være afsluttet inden udgangen af tredje kvartal i år, oplyser FKO videre. Dog vil der være forbehold for, at eksempelvis covid-19 vil kunne forsinke udleveringen af mobiltelefonerne.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Forsvarsministeriet har udviklet sig til det rene Ebberød Bank

Abonnement
KOMMENTAR: Forsvarsministeriets Personalestyrelse har lige brugt 13 mio. kr. på en hvervekampagne, som har til formål at tiltrække nye og fastholde nuværende medarbejdere på hele Forsvarsministeriets område. Samtidig er der indført ansættelsesstop og pålagt besparelser for et trecifret millionbeløb på tværs af Forsvarsministeriets område. Husker du historien om Ebberød Bank?...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer