Forsvaret medvirker til, at magthaverne træder rettigheder og værdier under fode

DEBAT: Forsvaret er blevet part i og medvirkende til, at Danmark er på vej mod en mere autoritær styreform og dermed også en afskaffelse af demokratiet, som vi kender det. Det er hårde ord her i forårssolen og i coronaepidemiens forhåbentlig sidste faser. Men dokumentation af påstanden bevises i det følgende.

Gradvist og bid for bid er vores demokratiske rettigheder blevet trådt under fode ved benyttelse af salamimetoden. Staten og magthavernes appetit på at indskrænke samfundets og den enkelte borgers rettigheder, privatliv og frihed er i de sidste 10-15 år steget voldsomt, og er nu uden fortilfælde. Paradigmeskiftet har været i gang længe, men endnu ikke erkendt af ret mange.

Alt sammen godt hjulpet af en lind strøm af love og bestemmelser fra bl.a. Forsvarsministeriet, og som kun ganske få har et overblik over eller forstår konsekvenserne af. Men ligesom med frøen, der langsomt og gradvist koges uden at mærke det, før det er for sent, så er befolkningen blevet lullet i søvn og bedøvet med udsagn om, at alt er gøres i den bedste mening for at beskytte samfundet og befolkningen mod trusler og angreb.

Historien om frøen i gryden:

Der sad en frø i en gryde med koldt vand … Frøen kunne sagtens hoppe ud, hvis den ville, men den havde det fint, hvor den var. Så blev der tændt under gryden, og vandet blev langsomt varmere og varmere. Men frøen blev stadig i gryden, skønt vandet blev varmere. Den tilpassede sig jo langsomt til temperaturen. Desværre for frøen … For med tiden blev vandet kogende, og det endte med, at frøen blev kogt – og døde selvfølgelig af det. Selv om den bare kunne være hoppet ud, inden det gik så galt.

»Mere overvågning skaber mere frihed«

Når en ændring forekommer langsomt nok, undslipper den vores opmærksomhed. Den formår derfor ikke at forårsage nogen form for reaktion eller modstand.

Et aktuelt eksempel er den netop fremsatte lovskitse fra Justitsministerens side, der i et samarbejde med Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) har til formål at lovliggøre (og udvide) en længe anvendt ulovlig praksis om totalovervågning (logningsbekendtgørelsen) af hele den danske befolkning via deres mobiltelefoner. Sloganet ”mere overvågning skaber mere frihed” høres ofte og vinder mere og mere gehør hos magthaverne. Justitsministerens ræsonnement, gengivet her, er som taget ud af Ludvig Holbergs komedie om Erasmus Montanus, der bruger et ugyldigt argument: En sten kan ikke flyve. Morlille kan ikke flyve. Ergo er morlille en sten.

Er man enig i Nick Hækkerups logik, så må det nødvendigvis medføre, at man er enig i, at Kina er det mest frie samfund i verden. Jeg kan ikke lade være at tænke, at det er lidt DDR-agtigt. Jo mere kontrol og overvågning, der er, desto bedre er det for alle, påstås der.

Skråplanet og glidebanen startede imidlertid for længe siden og allerede tilbage i 2007, hvor lognings-bekendtgørelsen blev til i It- og Telestyrelsen og senere overtaget og videreført af Center for Cybersikkerhed (CFCS), der blev placeret i den militære efterretningstjeneste (FE) under Forsvarsministeriet. Selvom CFCS i hovedsagen og for det meste varetager civile opgaver, besluttede man at lægge tjenesten ind under FE, primært af økonomiske årsager. Derved kunne udgifterne regnes med i Danmarks bidrag til Nato-alliancen.

Den uhellige alliance blev derfor i 2011 besluttet ud fra et ønske om at give forsvarsbudgettet et løft, så pengene til CFCS kunne medregnes i Danmarks bidrag til Nato og give indtryk af, at Danmark forbedrede sin indsats efter mange års besparelser. Danmarks behov for mere sikkerhed var ikke det, der lå politikerne mest på sinde. Overvejelser og undersøgelser af, hvor centeret mest hensigtsmæssigt burde placeres, blev end ikke analyseret eller bearbejdet professionelt. Det blev overladt til FE og CFCS selv at definere og fastlægge sin organisation, opgaver og beføjelser, hvilket siden hen er udnyttet nidkært og misbrugt i ekstrem grad på bekostning af bl.a. befolkningens retssikkerhed og demokratiet. Begrundet i en god sags tjeneste, forstås.

CFCS’ vigtigste opgave svigtes

Den offentlige debat har været præget af, at man har italesat, at CFCS er det nationale center, som hjælper alle danske private og offentlige virksomheder mod trusler og angreb i cyberspace. Det er en sandhed med modifikationer, for at sige det pænt.

Efter denne debat og forskellige nye lovinitiativer fremstår CFCS gerne som den danske autoritet på cyberområdet og medarbejdere fra centret optræder i forskellige sammenhænge og på konferencer, hvor de udlægger teksten som dem med det nationale cyber ansvar. Men det er et falsum. Det evner de ikke og især ikke i et ordentligt og gensidigt respektfyldt samarbejde med civile instanser, herunder udveksling af viden og erfaringer om diverse cyberangreb. Sidst afsløret i forbindelse med SolarWinds-hacket, hvor CFCS var de sidste til at opdage angrebet og fremkomme med oplysninger. Det var de private, der måtte træde til og afsløre de alvorlige angreb for den måbende befolkning.

CFCS’ vigtigste og primære opgave – at sikre den kritiske informationsinfrastruktur – svigtes på det groveste til trods for milliardstore bevillinger. På den ene side vil CFCS gerne modtage informationer fra de private og civile, men evner ikke selv at give noget af værdi fra sig den anden vej.

Det uhensigtsmæssige og uheldige i at blande det civile med det militære blev ved oprettelsen af CFCS slet ikke drøftet. Det blev primært til et slagsmål mellem hanelefanterne fra Justitsministeriet og Forsvarsministeriet. Daværende departementschef Lars Findsen fra Forsvarsministeriet og chefen for FE, Thomas Ahrenkiel, fik overtalt Helle Thorning Schmidt til at centeret skulle underlægges FE. De to herrer, der nu er dybt involveret i FE-skandalen, trak det længste strå og påbegynde deres imperiebyggeri.

Det der dengang især tændte advarselslamperne var en sammenlægning af FE’s militære Computer Emergency Response Team (CERT) og den civile CERT, også benævnt GovCERT. Her skabtes mulighederne for godt og grundigt, at blande det civile med det militære, samt det udenrigs- og indenrigsmæssige efterretningssamarbejde, der ikke er FE’s opgave eller ressort.

Kan tvinge sin vilje igennem

Også CFCS’ sensornetværk, der sammen med de mange nye love og beføjelser, har muliggjort at overvåge og indhente store mængder af data og oplysninger om befolkningen og hemmeligheder fra statslige myndigheder og private virksomheders netværk, er værd at bemærke.

Om disse hemmelige data og stærkt personlige oplysninger forbliver i Danmark eller udveksles med andre efterretningstjenester og partnere, kan der kun gisnes om, men det kan ikke udelukkes. Det bliver med stor sikkerhed ikke afklaret i forbindelse med den verserende FE-sag, hvor Tilsynet med Efterretningstjensterne (TET) har indikeret, at FE ikke har rent mel i posen.

Lur mig om ikke det vil lykkes for regeringen og politikerne at lægge låg på og mørklægge den sag, og holde befolkningen hen med spin og floskler om, at det drejer sig nationens sikkerhed, og derfor ikke vil blive kommenteret yderligere. Case closed.

Endvidere har CFCS via sit sensornetværket muligheden for at tilgå oplysninger på den enkelte civile medarbejders arbejdsstation. Protesterer en privat virksomhed, kan FE og CFCS med loven i hånden sågar tvinge sin beslutning igennem, uden ankemuligheder, end overfor Forsvarsministeren, der selv har foranstaltet loven udfærdiget ved brug af sin store stab af jurister. Ganske behændigt og godt tænkt, såfremt medierne bliver for nærgående og kræver forklaringer.

Sensornetværkets muligheder for dataindsamling og samkøring vil ligeledes kunne befordre og støtte den netop publicerede Life Science Strategi, hvor strategien ser borgerne som statens ressourcer. De skal overvåges, profileres og administreres, samtidig med at man vil profitere på at stille disse tvangsopsamlede persondata til rådighed for systematisk kommerciel misbrug.

Og med den nye screeninglov (Lov 190), der allerede er førstebehandlet og forventes godkendt inden sommerferien, vil FE og CFCS arbitrært kunne bestemme om en leverandør må benytte udstyr og komponenter i Danmark, i et slet skjult ønske om at kunne boykotte og forbyde anvendelsen af It-udstyr og produkter, som de finder ikke må benyttes. En lov der i alle høringssvar kritiseres og betegnes som særdeles indgribende og uden fortilfælde.

Folket lulles i søvn

Endnu et dugfriskt og spritnyt skræmmende eksempel er EU’s netop fremlagte tiltag vedrørende brugen Artificial Intelligence (kunstig intelligens). EU’s regulering blev præsenteret af Margrethe Vestager i DR2 Deadline, den 27. april 2021.

Margrethe Vestager indrømmede, at reguleringen, på en række områder ikke varsler godt for fremtiden. Bl.a. fortalte hun at anvendelsen ansigtsgenkendelse m.m. i det offentlige rum, som det allerede sker i Kina, godt kunne være acceptabelt at lade danske efterretningstjenester og politi benytte. For at finde nålen høstakken må der nødvendigvis gennemføres en total kameraovervågning af hele befolkningen, ligesom det allerede sker med overvågning og registrering via mobiltelefoner. Det var ikke lige det, mange af os havde håbet på, da Margrethe Vestager i EU blev sat til at varetage befolkningens berettigede krav på retssikkerhed og retten til privatliv.

I FE og CFCS  har man med årlige milliardtilskud siden 2012 nu opbygget et gigantisk bureaukratisk set-up i Forsvarets regi – som en kæmpe edderkop i spindelvævet – der samler både militære og civile informationer og data såvel indenfor som udenfor rigets grænser. Vel at mærke uden politikernes mulighed for at føre demokratisk kontrol og overholde de sædvanlige demokratiske love og forvaltningsregler, der er gældende for landets øvrige myndigheder. FE og CFCS er undtaget disse regler og bestemmelser.

Regeringens Kontroludvalg og TET er ikke i stand til at gennemføre undersøgelser og sikre demokratiet, hvilket også er afsløret i forbindelse med den verserende FE skandale. FE og CFCS er således trin for trin og gradvist blevet en stat i staten, som er hermetisk lukket for omverdenen og kun svarer på spørgsmål, hvis de ikke er kritiske. Ellers nægter man at svare med en forklaring og dårlig undskyldning om, at det er hemmeligt og ikke i nationens interesse, at man udtaler sig.

Gradvist og næsten umærkeligt er befolkningen, ligesom føromtalte frø, blevet lullet i søvn og kogt med dårlige forklaringer om, at det er til vores eget og rigets bedste. Ufatteligt og tankevækkende, at et frihedselskende land og folk som vores finder sig i at staten, magthaverne og politikerne i den grad træder de hårdt tilkæmpede rettigheder og værdier under fode.

Og desværre er det danske forsvar blevet part i og medvirkende til, at det sker.