spot_img

Efter 20 års udvikling har Danmarks nye kampfly endelig fået luft under vingerne

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

BAGGRUND: Udviklingen af det amerikanske F-35 har trods budgetoverskridelser og forsinkelser ifølge DI været en stor gevinst dansk forsvarsindustri, fordi Danmark var med fra begyndelsen. Hos virksomheden Terma betyder deltagelsen i F-35 årligt over 900 mio. kr. i omsætning og 700 arbejdspladser. Også i CenSec glæder man sig over Danmarks nye kampfly, som officielt blev overdraget ved en ceremoni hos Lockheed Martin i Texas i sidste uge.

FORT WORTH, TEXAS

Det amerikanske F-35 Joint Strike Fighter har igen og igen været ramt af massive forsinkelser og budgetoverskridelser. Flyet lever stadig ikke til fulde op til forventningerne, og gang på gang har rapporter til den amerikanske kongres afsløret betydelige problemer og udfordringer. Den oprindelige idé med at bygge ét kampfly til alle opgaver har ifølge kritikerne vist sig at være for ambitiøs. Projektets over 20 år lange udvikling og mange kompromiser har resulteret i et stort og tungt fly, som ifølge kritikerne på grund af den lange udvikling allerede er forældet.

Omvendt kalder producenten Lockheed Martin F-35 for verdens eneste femte generations kampfly, men senest har U.S. Air Forces stabschef i form af general Charles Quinton Brown Jr. plæderet for udviklingen af et nyt og mindre avanceret fly – en slags generation 4,5 – til at løse de mere rugbrødsprægede opgaver i det amerikanske flyvevåben.

»Jeg vil gerne moderere, hvor meget vi bruger disse fly. Man kører ikke i Ferrari til arbejde hver dag. Den kører man kun i om søndagen. F-35 er vores high end kampfly, og vi ønsker at sikre os, at vi ikke brænder det helt af på low end opgaver og ikke har det, når vi skal bruge det i high end

Sådan sagde Brown i februar i forbindelse med afslutningen på et studie om det amerikanske flyvevåbens langsigtede taktiske behov, og udtalelsen fik – også i Danmark – kritikerne til at sige, ”hvad sagde vi?” De har haft travlt med at kalde F-35 for dansk forsvars svar på DSB’s italienske IC4-tog, som til dato står som den største indkøbsskandale i dansk historie. Den udlægning skal man dog tage med et betydeligt gran salt, for ser man på de faktuelle tal, fortæller de i dag en mere nuanceret historie.

Artiklen fortsætter under playeren …

Det kan godt være, at det var længe undervejs, men i dag flyver F-35 over hele kloden, omkostningerne falder, og produktionstallene vokser løbende. I april 2021 er der produceret flere end 625 styk F-35 kampfly, og de har tilsammen fløjet over 380.000 flyvetimer. Ni lande opererer i dag flyene fra deres nationale baser, og det drejer sig om USA, Storbritannien, Australien, Norge, Holland, Italien, Israel, Japan og Sydkorea. I løbet af 2023 kommer Danmark med på den liste, når de første tre af i alt 27 danske F-35 bliver leveret til Flyvevåbnets Fighter Wing i Skrydstrup, og herudover har Belgien, Polen og Singapore besluttet sig for at købe F-35. Det giver ind til videre 12 lande, som har valgt F-35, og flere kan være på vej. Således er der konkurrencer om erstatning af kampfly i gang i bl.a. Canada og Finland.

Siden første lot rullede ud af Air Force Plant 4, som Lockheed Martins fabrik i Fort Worth hedder i daglig tale, er anskaffelsesprisen faldet med over 40 pct., og et nyt kampfly koster i dag under 500 mio. danske kroner. Lockheed Martin har lovet den amerikanske regering at reducere sin del af prisen med yderligere 40 pct. i løbet af de kommende fem år, ligesom prisen per flyvetime ifølge Lockheed Martin også er reduceret med 40 pct. og ligeledes løbende vil blive reduceret yderligere.

F-35 gør det nemmere at flyve et kampfly

Spørger man brugerne af de nye F-35, lyder der da også helt andre positive toner om Danmarks nye kampfly. Det fremgik tydeligt ved den storstilede ceremoni hos Lockheed Martin i Fort Worth onsdag i sidste uge, da Danmark officielt fik overdraget sit første F-35. Her mødte pressen bl.a. piloten KIN, som er den første dansker til at have fløjet et F-35.

»Den her maskine gør det endnu nemmere at flyve et kampfly. F-16 flyver rigtigt godt, og det gør den her også. Men der er meget automatisering, som tager en stor del af arbejdsbyrden, så jeg som pilot kan koncentrere mig om sensorerne og våbenaflevering. Det er rigtigt godt lavet.«

Savner man lidt det flyvetekniske?
»Nej, det synes jeg ikke. Der er utroligt meget smart teknologi, som eksisterer i den civile luftfart, og som har været meget længe om at komme ind i den militære verden. I F-35 er vi endnu længere end den civile verden, og det er rigtigt dejligt.«

Hvad er den største forskel på at sidde i et F-16 og en F-35?
»Det er de informationer, som jeg bliver præsenteret for. Som pilot ser man hele verden i et nyt lys. F-35 ser alt, og alle de informationer får man præsenteret på en lækker måde, så man lynhurtigt kan træffe en beslutning. I andre kampfly får man præsenteret informationer fra forskellige sensorer og skal på den baggrund selv skabe sit eget billede inde hovedet. Den opgave løser F-35 for piloten og præsenterer det samlede billede, så man meget hurtigere kan tage en beslutning.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse reportagen fra overdragelsen af Danmarks første F-35 ved en ceremoni o Fort Worth i Texas den 7. april 2021 …

I de kommende fem år skal KIN arbejde som instruktør for kommende danske F-35 piloter på Luke Air Force Base i Arizona side om side med kolleger fra Norge, Holland, Italien og de øvrige partnerlande. Han har en enkelt dansk kollega, som er blevet omskolet til F-35 sammen med KIN, og til sommer får de selskab af yderligere en håndfuld danske instruktører. Til foråret kommer så de første F-16 piloter fra Danmark, som skal omskoles til F-35 og følge de første fly til Skrydstrup i slutningen af 2023.

Danmarks deltagelse i F-35 åbnede helt nye døre

KIN og de kommende piloter er ikke de eneste til at glæde sig over F-35. Det gør også den danske forsvarsindustri, som har oplevet en markant vækst, siden Danmark gik med i projektet omkring årtusindeskiftet. Væksten er primært sket hos Terma, som har investeret over 600 mio. kr. i faciliteter i både Lystrup og Grenå. Terma producerer i dag 80 specifikke dele til F-35 og beskæftiger 700 medarbejdere i sin produktion knyttet til F-35.

Jørn Henrik Levy Rasmussen er international direktør og senior vice president i Terma, og ifølge ham har kontrakten med Lockheed Martin været en såkaldt gamechanger for Terma. Projektet har resulteret i en øget omsætning på omkring 900 mio. kr. ud af Termas samlede omsætning på 2 mia. kr. årligt.

»Danmark tilsluttede sig projektet allerede i udviklingsfasen. Det er ret unikt, fordi Terma har kunnet udvikle og producere dele, inden flyet var færdigt, og det ser man ikke i andre projekter,« siger han.

Tilbage i 1970’erne foregik udviklingen af F-16 som et traditionelt offset, hvilket betyder klassisk modkøb. Her garanterer producenten at lægge ordrer i de lande, som køber flyet modsvarende de beløb, som flyene rent faktisk koster. Det giver både en række fordele og ulemper, fordi disse meget specifikke dele ikke sideløbende kan sælges kommercielt.

Med F-35 kom Danmark med som partnerland, hvilket åbnede helt nye døre. Hele produktionen af F-35 er bygget op om det som amerikanerne kalder best value – bedste værdi. Altså vinder den virksomhed ordren, som kan levere den højeste kvalitet til den bedste pris. Det gør det muligt for involverede virksomheder også at udvikle delene til civil og kommerciel brug, hvilket ifølge Jørn Henrik Levy Rasmussen har været Termas store styrke historisk set og nu. Ikke mindst når man ser på de virksomheder, der lige som Terma i sin tid leverede dele til det nye F-16 i 1970’erne og 80’erne.

Artiklen fortsætter under billedet …

Produktionshallen hos Lockheed Martin er over 1 mil lang (mere end 1.600 m) og går under navnet Air Force Plant 4. Den blev oprindeligt bygget til produktionen af bombeflyet B-24 “Liberator” i 1942 under Anden Verdenskrig og har siden produceret over 7.000 fly af typer som bl.a. F-16 og nu F-35 Joint Strike Fighter. Foto: Lockheed Martin

»Der var en del virksomheder involveret i 1980’erne, og flere af dem er her ikke i dag. Jeg tror, at en af årsagerne til, at vi har haft succes, er, at vi satsede på at udvikle produkter, som nok gik til flyet, men også havde et liv og en videreudvikling længe efter. Så at satse på at være med i udviklingen har været et omdrejningspunkt for os. Der er ingen tvivl om, at det forhold, at Danmark var med blandt partnerlandene på F-35 og dermed gav virksomheder i Danmark mulighed for at spille med, har betydet utroligt meget,« siger Jørn Henrik Levy Rasmussen.

Ifølge ham håber og tror Terma på, at virksomheden kan blive ved med at levere både kvalitet og løbende besparelser, så Terma også om 5-10-20 år er del af produktionen af F-35.

»Vi arbejder med kontrakter, der går et-to-tre år frem i tiden. At være med kræver, at vi kan blive ved med at komme ned i pris. Det har vi vist, at vi kan, og det har vi også forventninger om at kunne i de kommende år. Lever vi op til forventningerne, er det et niveau i omsætning og medarbejdere, som vi kan holde og måske komme lidt over i de kommende år – også om 10 år,« siger han.

Kæmpe betydning for forsvarsindustrien

At Danmarks deltagelse i F-35 allerede har styrket forsvarsindustrien markant, viser de aktuelle tal. Ifølge DI omsætter den danske forsvarsindustri for små fire mia. kr. om året, hvoraf 80 pct. går til eksport. For 10 år siden var omsætningen omtrent det halve, og ved årtusindeskiftet omsatte forsvarsindustrien ifølge Jørn Henrik Levy Rasmussen for et par hundrede mio. kr. I brancheforeningen Forsvars- og Aerospaceindustrien i Danmark (FAD) under DI lægger direktør Joachim Finkielmann heller ikke skjul på, at Danmarks mangeårige involvering i F-35 har haft kolossal indflydelse på hele branchen.

Læs også: Danske F-35 kampfly falder i pris og bliver 12,8 pct. billigere end antaget

»Det har betydet et kæmpe løft til forsvarsindustrien, at man politisk besluttede at være med helt fra begyndelsen i udviklingsfasen. Det er ikke så tit, at man ser det i sådanne projekter. Der er opnået rigtigt gode resultater, og der er samtidig masser af perspektiver fremadrettet. Flyet skal være relevant 10-20-30 år frem i tiden, og derfor er man nødt til at udvikle det løbende. Det betyder rigtigt meget for industrien. Nu er vi inden for dørene, og der er forventninger til, at vi også kan komme med gode løsninger fremadrettet,« siger han.

Artiklen fortsætter under billedet …

Cockpittet i et F-35 er præget af den store fladskærm, som mest af alt ligner en forvokset tablet. Piloten kan selv ændre opsætningen og de menuer, som han ønsker vist, og det hele styres ved hjælp af touch, som man kender det fra smartphones. Foto: Ernstved

Efter den politiske aftale i 2016 om at vælge F-35 som Danmarks nye kampfly blev der i 2017 nedsat et tværministerielt industripartnerskab under Erhvervsministeriet med deltagelse af Forsvarsministeriet, Udenrigsministeriet, Forsvaret, brancheorganisationen CenSec (Center for Defence, Space and Security)  og DI med det formål at fokusere indsatsen for danske virksomheders muligheder for at levere elementer til det langsigtede F-35 program, det amerikanske forsvar og forsvarsmarked i øvrigt.

Læs også: Tekniske problemer præger fortsat amerikansk F-35 flåde

I netop CenSec deler direktør Klaus Bolving FADs opfattelse af, at Danmarks engagement i det amerikanske F-35 har haft og vil få en positiv indvirkning på en bredere del af den danske forsvarsindustri fremadrettet – og ikke mindst i virksomheder, som ligger i grænsefladen af forsvarsindustrien. Han nævner her et andet netværk kaldet Product Support Provider Network (PSPN), som er under etablering i rammen af CenSec og består af 100 danske virksomheder, som alle har potentiale til at blive underleverandører til Lockheed Martin i årene fremover.

»Termas involvering i F-35 har skabt en interesse hos Lockheed Martin for at se, hvad danske virksomheder ellers kan levere. PSPN handler om at se på, hvordan andre danske virksomheder inden for service og teknologi kan levere det, som Lockheed Martin efterspørger. Det kunne eksempelvis være kølesystemer til den jordbaserede del af projektet, som der ikke er væsentlige danske sikkerhedsinteresser forbundet med. Derfor har vi i CenSec talt med interesserede virksomheder, som tror på, at de har et potentiale til at blive underleverandører i den ene eller anden form,« siger Klaus Bolving.

Også den mere brede tilgang til det amerikanske marked gennem Lockheed Martin optager Joachim Finkielman i FAD.

»Lockheed Martin producerer meget andet end bare F-35. I øjeblikket kigger man på, hvordan man fra dansk side kan udfylde den industripartnerskabsrolle. I branchen er der store forventninger til, at det kan udvikle sig, men det handler i sidste ende om at have noget, som de andre ikke har. Det er Lockheed Martins vurdering, at der over tid kommer ordrer til danske virksomheder, som nærmer sig anskaffelsesbeløbet for F-35. Hvis vi er i stand til at levere brugbare ting, vil det også fremadrettet være med til at løfte industrien. Men det er igen best value og hårdt arbejde. Ingen får noget forærende,« siger Joachim Finkielmann.

Tirsdag den 13. april handlede Frontlinjen på Radio4 bl.a. om forsvarsindustriens boom på baggrund af Danmarks deltagelse i F-35 programmet. Du kan lytte til udsendelsen her: 

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI
- Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

guest
0 Kommentarer
Feedback
Læs alle kommentarer