Det har ligget i kortene længe, men nu skulle det være sikkert og vist: USA trækker sine tropper ud af Afghanistan i 2021. Senest den 11. september vil den sidste amerikanske soldat have forladt det krigshærgede land, hvis skæbne nu til gengæld virker noget mere uvis. Beslutningen deler vandene på begge sider af Atlanten.

Det har været længe undervejs, men nu har USA’s nyvalgte præsident, Joe Biden, lagt sig fast på en dato for tilbagetrækningen af de amerikanske styrker fra Afghanistan. Den amerikanske præsident vil onsdag officielt melde ud, at USA påbegynder tilbagetrækningen af sine tropper den 1. maj. Det bekræfter USA’s udenrigsminister, Anthony Blinken, som netop nu er i Bruxelles i forbindelse med et ekstraordinært Nato-møde om tilbagetrækningen.

Den sættes i gang 1. maj, og godt fire måneder senere på den symbolske og næppe helt tilfældige dato 11. september – 20-årsdagen for terrorangrebet på World Trade Center og Pentagon – vil de sidste amerikanske tropper have forladt Afghanistan efter næsten to årtiers konstant tilstedeværelse i landet, der den dag i dag fortsat plages af uro og hyppige angreb fra Taleban.

Det amerikanske engagement i Afghanistan blev i sin tid indledt blot fire uger efter terrorangrebet den 11. september 2001 og havde oprindeligt til formål at stille Al-Qaedas leder Osama bin Laden og det afghanske Taleban-styre til ansvar for terrorangrebet. Sidenhen blev det officielle mål at indføre demokrati og hjælpe de lokale sikkerhedsstyrker med at skabe ro i landet. Man træder næppe nogen over tæerne ved at konkludere, at opgaven er løst med blandet held.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse oberstløjtnant Peter H. Søllings vurdering af den komplekse situation i Afghanistan …

Men nu skal det altså være slut. Biden-administrationen bebuder desuden, at USA forlader Afghanistan betingelsesløst, altså uden at stille krav til Taleban, som man netop nu ligger i fredsforhandlinger med. Dermed virkeliggør Joe Biden sin forgænger Donald Trumps ambitioner, selvom tidshorisonten under Biden-administrationen er rykket fra 1. maj til 11. september.

Intern uenighed i USA

I USA deler beslutningen vandene. Mens Joe Bidens partifæller blandt Demokraterne overvejende er positive, advarer flere republikanske politikere om farerne ved, at tilbagetrækningen sker uden nogen garanti for, at Taleban overholder de aftaler, man indgår i forbindelse med de igangværende fredsforhandlinger.

»En så hurtig tilbagetrækning af amerikanske styrker fra Afghanistan er en alvorlig fejltagelse. Det er et tilbagetog overfor en fjende, der endnu ikke er besejret, og en fraskrivelse af amerikansk lederskab,« siger den republikanske minoritetsleder i Senatet, Mitch McConnell, ifølge CNN, der samme sted kan fortælle, at også det republikanske senatsmedlem Lindsay Graham er ude med riven. Han frygter for sine landsmænds sikkerhed:

»Præsident Biden har grundlæggende opsagt en forsikring mod endnu et 11. september-angreb.«

Der har dog også været plads til roser fra republikanske politikere, blandt andre Texas’ senator Ted Cruz, der udtrykker glæde ved udsigten til at få de amerikanske soldater ud af Afghanistan og peger på, at opgaven med at passe på amerikanerne og landets allierede ikke behøver at foregå mellem fjender i udlandet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse tidl. MF Viggo Fischers (K) argumenter for at blive i Afghanistan …

Taleban har til gengæld udtrykt utilfredshed med, at deadline er rykket fire måneder bagud, og at USA ikke har forladt Afghanistan den 1. maj, som Trump ellers havde stillet i udsigt. Bevægelsen har sideløbende med fredsforhandlingerne gennemført adskillige dødbringende angreb i Afghanistan, og det ser ikke ud til at stoppe foreløbig.

»Indtil alle fremmede magter har forladt vores hjemland, vil det Islamiske Emirat (bevægelsens eget navn for Afghanistan under Taleban-styret, red.) ikke deltage i nogen konferencer, hvor der træffes beslutninger om Afghanistans fremtid,« udtalte Taleban-talsmanden Mohammed Naeem ifølge Foreign Policy tirsdag.

Også i Europa har den amerikanske beslutning givet genlyd, og der bliver netop nu spekuleret i, hvilken betydning, USA’s tilbagetrækning får for Natos tilstedeværelse i landet. Der er onsdag indkaldt til ekstraordinært møde i Nato, hvor både den amerikanske udenrigsminister Antony Blinken og forsvarsminister Lloyd Austin deltager. Resultatet af drøftelserne ventes at blive offentliggjort senere i dag.

Enhedslisten: Uklart sigte fra start

Herhjemme hilser Enhedslisten beslutningen om tilbagetrækning velkommen, fortæller partiets forsvarsordfører Eva Flyvholm. Hun har dog ikke armene oppe over hovedet af begejstring, for krigen har været omkostningstung for de lokale afghanere.

»Det er desværre ret åbenlyst, at 20 års krig ikke har bragt fred og demokrati til Afghanistan. Om det er det helt rigtige tidspunkt at trække sig eller ej, skal jeg ikke gøre mig til dommer over. Virkeligheden er, at billedet nok ville være det samme, hvis man blev længere,« siger Eva Flyvholm, der hæfter sig ved, at formålet med krigen i Afghanistan har ændret sig over tid.

»Det har fra starten været fuldstændig uklart, hvad sigtet med krigen var. Det er noget af det, der har gjort det fejlslagent og mudret. Det har både været terrorbekæmpelse og indførelse af demokrati, og jeg ved snart ikke hvad. Tilbage står, at man ikke har haft held med noget af det.«

Det skyldes blandt andet dårlig dømmekraft og tilsvarende dårlig viden om lokale forhold, mener Eva Flyvholm, der savner en grundig dansk evaluering af, hvor det er gået galt. Hun mener samtidig, at man kunne have sparet mange menneskeliv ved at indgå i fredsforhandlinger med Taleban tidligere.

Eva Flyvholm regner med, at Nato når frem til, at også de øvrige landes tropper – i dag en del af støttemissionen Resolut Support – trækkes hjem. Det betyder dog ikke nødvendigvis, at Danmark ikke skal have mere med Afghanistan at gøre:

»Det, vi bør gøre, og som jeg også vil spørge udenrigsministeren til, er, hvad der sker med nogle af de stabiliserende og humanitære indsatser. Er der nogle steder, hvor vi kan opjustere på udviklingsbistand eller støtte fredsrelaterede projekter? Det er værd at se på, om vi kan løfte det ansvar, som Danmark har, via bistanden.«

Opdateres …

Kommentarer

3 KOMMENTARER

  1. Den militære støtte og diplomatiet fortsætter i Afghanistan helt som det skal, men jeg håber trods alt på, at USA (og Danmark) også har lært lidt af de seneste 30 års krigsførelse i Irak, Afghanistan, Libyen og Syrien, så Danmark ikke igen skal stille soldaternes liv tilrådighed for mislykkede militære indsatser i “humanitær interventionens” navn. Krige som destabilisere, ellers stabile områder med selv de mest forhadte diktatorer, er ikke vejen til demokrati og vestlig indflydelse.

  2. Det, der beskrives er “tropper” – altså “Boots on the ground”. Jeg ser ingen anledning til at tro at ethvert amerikansk engagement vil afsluttes på den opgivne dato. Mon ikke der fortsat vil være bl.a. droner i luften?

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here