spot_img

Mystik om uniformerede corona-demonstranter

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Flere deltagere ved protestbevægelsen Men In Blacks demonstrationer mod coronarestriktioner er iklædt uniformsgenstande fra Forsvaret. Flere iagttagere spekulerer nu i, om det er nuværende eller tidligere soldater, der optræder uniformerede. Forsvarskommandoen undersøger sagen.

Flere videoer og billeder fra den seneste demonstration mod regeringens coronarestriktioner vækker lige nu opsigt på sociale medier. På både video og billeder optræder nemlig, hvad der angiveligt er nuværende eller tidligere tjenestegørende personel fra Forsvaret. I flere tilfælde optræder de pågældende demonstranter fuldt uniformerede.

Demonstrationerne mod coronarestriktionerne afholdes af protestorganisationen Men In Black (MIB), som i månedsvis har opponeret mod regeringens mange smitteforebyggende tiltag, som den mener er unødigt frihedsindskrænkende og ude af proportioner med smittefaren. MIB gør meget ud af sin tilstedeværelse på sociale medier, og på billederne fra den seneste demonstration, der blev afholdt lørdag den 10. marts kan altså man se, hvad der umiskendeligt ligner uniformsgenstande fra det danske forsvar.

De uniformerede demonstranter er ikke blevet fanget af et kamera ved nogen tilfældighed. Tværtimod ser det ud til, at de velvilligt har stillet sig til rådighed for at fremme Men In Blacks (MIB) sag og kontroversielle fremgangsmåder. Blandt andet giver de pågældende demonstranter undervejs en smagsprøve på militær optræden, som siden er spredt i video- og billedformat på diverse profiler på både Facebook og Twitter.

Artiklen fortsætter under tweetene …

 

Soldater opfordres til at danne “forsvarskæde”

Der hersker dog tvivl om, i hvor vidt omfang de pågældende demonstranter vitterligt er soldater eller veteraner. Uniformeringen er da også en pærevælling af udfasede M/84-bukser og -jakker og nyere beklædning, ligesom der tilsyneladende heller ikke hersker enighed om hovedbeklædningen, som består af både baretter og bøllehatte. Flere iagttagere på de sociale medier har da også bidt mærke i netop de blandede uniformer, ligesom “delingens” sjuskede honnører og den halvsløje eksercits får hårde ord med på vejen.

Men mens der hersker tvivl om, præcis hvem der optræder på billederne, er det hævet over enhver tvivl, at MIB er godt tilfredse med at have ”repræsentanter for Forsvaret” ved sine demonstrationer.

»På billedet ser man danske soldater og veteraner, som gør honnør til det danske folk – for medmenneskeligheden, frihed og imod en stat, der prøver at opnå fuldkommen kontrol over borgerne,« skriver gruppen i det seneste opslag på sin Facebookside.

Af andre grupper med sympati for MIB’s sag fremgår det, at man gerne ser flere dukke op. I Facebook-gruppen “Demonstrationsoverblik” kan man netop nu finde flere offentlige opslag, som opfordrer personer med tilknytning til Forsvaret til at »danne forsvarskæde i uniform med os andre« for at »beskytte civile mod overgreb fra ordensmagten og ikke mindst til at føre vores stolte fane i modstandskampen i Danmark«.

Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget …

Danske soldater og veteraner er populære hos Men In Black og bevægelsens meningsfæller, som bruger offentlige Facebook-opslag til at rekruttere. Foto: Facebook

Opslagene er delt hundredevis af gange og afføder primært positive kommentarer i grupperne, hvor demonstrationer og happenings mod regeringen planlægges og koordineres.

Har deltaget i demonstrationer før

Det er langt fra første gang, at Forsvarets uniformer er blevet spottet i forbindelse med de til tider voldsomme Men In Black-demonstrationer, der primært finder sted i København og ad flere omgange er endt i tumult, kast med fyrværkeri og sammenstød med politiet. Flere fremtrædende deltagere er således blevet straffet med fængsel for at opfordre til vold og for at skyde med romerlys mod politiet.

Journalist ved Radio Loud Kevin Shakir skriver på Twitter, at han selv har været til stede og taget billeder af deltagerne ved en demonstration i marts.

Artiklen fortsætter under tweetet …

 

Det samme gør Politikens journalist Alexander Sjöberg, som selv har skrevet flere artikler om de regeringskritiske grupperinger, der efter eget udsagn kæmper en regulær frihedskamp for at få hverdagen fra før Covid-19 tilbage. Alexander Sjöberg skriver videre, at han genkender flere optrædende på de seneste billeder og bekræfter desuden, at der i nogle tilfælde er tale om tidligere soldater.

Selvom det ikke på nuværende tidspunkt med sikkerhed kan fastslås, hvem der i øvrigt optræder på de seneste billeder og videoer fra weekendens demonstration, og om brugen af uniformsgenstande bryder nogen lovgivning, vækker sagen alligevel opsigt – ikke mindst i Forsvarskommandoen. OLFI har spurgt, hvordan Forsvaret forholder sig til sagen, og hvordan reglerne for at bevæge sig uniformeret rundt i gadebilledet. Til det svarer Forsvarskommandoen:

»Forsvarets ledelse er bekendt med billederne fra sociale medier af personer iført uniform ved, hvad der fremgår som en Men in Black-demonstration. Forsvarskommandoen kan umiddelbart ikke på baggrund af billedmaterialet fastslå, om der er tale om nuværende eller tidligere ansatte fra Forsvaret eller civile personer iført uniformsgenstande. Forsvarskommandoen er i gang med at undersøge sagen nærmere.«

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Sådan styrker vi effektivt Hjemmeværnet uden at bruge milliarder

BLOG. Hjemmeværnet er ofte blevet overset i diskussionerne om styrkelsen af Forsvaret og har heller ikke fyldt meget i den offentlige samtale om det nye forsvarsforlig. Niels Klingenberg Vistisen præsenterer her en række konkrete forslag til, hvordan Hjemmeværnet hurtigt og effektivt kan styrkes uden milliardinvesteringer. Jeg har ad flere omgange...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Lars Michael Winther Andersen
Læser
Lars Michael Winther Andersen
16. april 2021 18:39

Et er “MIB”, der er en samling af, i min optik, tosser, der desværre har fundet vej ud fra Brøndby fodboldstadion, men at der også render nogle “gokker” rundt “og leger soldat” til deres demontrationer råber altså til himlen … MVH en gammel OKS-1 med 18 års tjeneste og 6 udsendelser i bagagen … 😉

DenGamleGarder
Læser
DenGamleGarder
14. april 2021 7:03

Jeg har intet tilovers for demonstranter som gemmer sig bag masker. Om de omtalte uniformerede demonstranter (altså dem i rigtige uniformer) er nuværende eller tidligere soldater kan man kun gisne om, men de står da i det mindste frem med åben pande og viser deres ansigt – og står dermed på mål for deres aktioner.

Jakob Henius
Læser
Jakob Henius
14. april 2021 7:26

Ikke at jeg er uenig med dig, men du gemmer dig jo selv bag en maske ved at optræde anonymt i disse spalter…

DenGamleGarder
Læser
DenGamleGarder
14. april 2021 7:45

Hej Jakob, det kan jeg jo kun være enige med dig i og årsagen til det har jo været drøftet mange gange her på siten.
Men jeg synes nu der er en væsentlig forskel i at skrive på et forum, og så at optræde som de gør i disse demonstrationer, hvor bl.a. ordensmagten tager nogle drøje tæsk.