Ansættelsen af Landbrugsstyrelsens Bente Brachmark Hansen var en aprilsnar

Historien om Flemming Lentfers nye særlige rådgover var en aprilsnar, selv om mange godt kunne tro på det virkelige i den udvikling. Foto:Ernstved

APRRILSNAR: Nej, forsvarschefen har – så vidt vides – endnu ikke ansat en personlig rådgiver fra Landbrugsstyrelsen med mellemnavnet Brachmark. Det var en måske lidt for virkelighedstro aprilsnar, som mange hoppede på, hvilket siger en del om udviklingen i skellet mellem militær faglighed og politisk kommunikation.

Der var en del, som Skærtorsdag morgen fik kaffen galt i halsen. Her kunne OLFI fortælle, at forsvarschef Flemming Lentfer havde ansat en særlig rådgiver til at »bistå forsvarschefen i forhold til udvikling og realisering af regeringens forsvarspolitik samt presse, kommunikation og øvrig rådgivning«.

Valget var faldet på Bente Hansen med det sigende mellemnavn Brachmark som ud over at komme direkte fra en stilling som kommunikationschef i Landbrugsstyrelsen også havde en baggrund som socialdemokratisk partisoldat i DSU. Der var dog tale om det pure opspind og en aprilsnar.

Nok oplever mange, at de politiske hensyn spiller en større og større rolle i udviklingen af dansk forsvar. Men vi er dog endnu ikke kommet dertil, at forsvarschefen – så vidt vides i hvert fald – skulle have ansat en personlig rådgiver med civil baggrund til at hjælpe med at få den militærfaglige rådgivning til at passe bedre ind i den førte politik.

OLFI har en tradition for at lave en aprilsnar

Det er ikke første gang, at OLFI den 1. april har tilladt sig at tage lidt gas på læserne. I 2017 skrev OLFI, at statsminister Lars Løkke Rasmussen havde ansat den daværende chef for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Nils Wang, som regeringens sikkerhedspolitiske rådgiver. Det var en historie, som nok i alt for stor stil både kunne være sandfærdig og samtidig et helt realistisk scenarium, hvilket OLFI fik en del velfortjent røg for.

Artiklen fortsætter under billedet …

Forsvarets nye vinterstøvle M/18 er både varm og behagelig oplyser Forsvarsministeriets Materiel og Indkøbsstyrelse på sin hjemmeside. Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen … Fotofusk: OLFI

Året efter kunne vi fortælle historien om, at Forsvaret havde købt nye vinterstøvler med rulam og den nye og lydløse velcrolukning SilentFix. I 2019 tog årets aprilsnar afsæt i de mange historier om magtmisbrug og nepotisme, da denne signatur kunne fortælle, at jeg havde ansat min egen bror i en eftertragtet lederstilling hos OLFI uden opslag.

»Hos OLFI har vi den personalepolitik, at alle stillinger skal slås op i fri konkurrence for altid at sikre den bedste mand i jobbet. Kravet er ufravigeligt, med mindre at nære relationer i form af koner, kærester, elskere, forældre, bedsteforældre, børn, børnebørn, svigerbørn, niecer, nevøer, svogre, svigerinder, fætre, kusiner, naboer, studiekammerater, slyngveninder eller andre nære relationer kandiderer til et job. I så fald vil en ansøgningsrunde være spild af både vores og potentielle kandidaters tid – vi ved jo, hvem vi vil have. Chefen sætter holdet, og det er mig.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Christian Ernstved-Rasmussen har tidligere forsøgt at infiltrere den internationale kokkestand, men blev afsløret på grund af sit lidt for store grin. Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen … Privatfoto

I 2020 havde covid-19 lige lukket landet ned, og da fandt jeg ikke anledningen betimelig til at gøre grin med noget som helst. Nu lysner det imidlertid over agres felt, og jeg håber derfor, at du som læser kunne tåle lidt gas.

Kunsten at balancere spøg og skæmt

Det er ikke nogen helt let genre at skrive en aprilsnar. Hvis den skal have den effekt rent faktisk at narre nogen, skal den have et anstrøg af seriøsitet og alvor, som kan virke troværdigt. Omvendt skal den også være tilstrækkeligt langt ude og have formuleringer, som for den årvågne læser virker for tykke til at være sande.

Og så skal den være morsom. Det sidste er nok den sværeste disciplin, for dem, som lod sig narre, vil ofte have en tendens til at blive godt knotne og mene, at aprilsnarren var for realistisk, når de nu selv hoppede på den. Derfor er aprilsnarren en spøgefuld balancegang, som nemt kan give bagslag. Læs nu bare om Volkswagen, som offentliggjorde deres aprilsnar om aftenen den 31. marts med det resultat, at hele verden troede på den. Historien gik ud på, at Volkswagen i USA ændrede navn til Voltswagen, hvilket fik aktierne til at galoppere i vejret, fordi det signalerede, at tyskerne gik all in på elbiler, hvorefter direktøren brødebetinget måtte gå ud med en undskyldning.

Jeg håber ikke, at det kommer så vidt med Bente Brachmark Hansen. Hun er en helt igennem fiktiv person, som man heller ikke kunne finde nogen som helst steder på hverken på Google, Facebook, Instagram eller LinkedIn. Så med hende afsløret vil jeg bare ønske alle en rigtig god påske!

Kommentarer

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here