spot_img

Rederierne har selv løsningen på pirateriet i Guineabugten – stop sejladsen!

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

DEBAT: Hvorfor skal Danmark agere stedfortræder og nyttig idiot for tre Singapore-flagede handelsskibe, som er blevet forsøgt kapret i Guineabugten i løbet af det seneste halve år? Det burde være Singapore, som sender et krigsskib, skriver den tidligere kaptajn i handelsflåden, Kurt Rye Damkjær, i dette debatindlæg.

Det er faktuelt forkert, når forsvarsminister Trine Bramsen (S) og udenrigsminister Jeppe Kofod (S) flankeret af Danske Rederiers direktør og bistået af Dansk Metal påstår, at danske skibe er blevet angrebet i Guineabugten. Der har det seneste halve år været angreb på tre skibe under Singaporeflag; “Maersk Cadiz”, “Maersk Cardiff” og “Torm Alexandra”, som har en eller anden forbindelse til henholdsvis Mærsk Gruppen og Torm. Men med et dansk skib forstår man både retsligt og i almindelighed et skib med Dannebrog agter og med en hjemhavn i Danmark.

Det burde således være Singapore og ikke Danmark, som satte sig i spidsen for en indsats mod piratuvæsenet ud for Afrikas vestkyst. Det har Singapore råd til. Men hvorfor gøre det, når andre nyttige idioter tripper for at komme til? Vi hører igen og igen fra flere af de danske rederier, at erhvervsklimaet er langt bedre i Singapore. Hvis det er tilfældet, så er der vel ingen grund til, at Danmark skal være stedfortræder.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse mere om det danske fregatbidrag til piratbekæmpelse i Guineabugten …

I en helt anden sammenhæng, men alligevel på flere måder parallel, svarede den amerikanske regering helt anderledes, da krydstogtsrederierne henvendte sig for at få støtte under corona-krisen. Rederierne har ofte hovedkontor i USA, men svaret fra den amerikanske regering var, at rederierne måtte henvende sig til krydstogtsskibenes flagstat, som typisk er i Bahamas.

Flådeindsats er ikke det rigtige middel mod pirateri

I Guineabugten er det formentlig slet ikke en flådeindsats, der er det rigtige middel mod pirateriet. Til forskel fra skibsruterne gennem Rødehavet og forbi Afrikas Horn og Somalia har trafikken på Guineabugten ingen betydning for den internationale samhandel. Ruterne gennem Rødehavet og ud over Det Indiske Ocean er helt afgørende for samhandlen mellem Europa og Fjernøsten.

Den eneste grund til, at det er interessant for danske som udenlandske rederier at besejle Vestafrika er, at der betales en højere pris for skibe, som tager chancen og sejler på havnene i området. Hvis det var søfolkenes sikkerhed, som lå regeringen, Danske Rederier og Dansk Metal på sinde, kunne problemet løses inden arbejdstidsophør hvilken som helst dag i denne uge. Indstil sejladsen! Det eneste offer ville være nogle få rederiers lukrative forretning i et højrisiko-område.

Artiklen fortsætter under playeren …

Et sekundært offer ville nok være forsvarsminister Tine Bramsen, som bruger hvad som helst, når som helst til at komme i medierne, og her har hun, hvad, hun formentlig selv synes, er en god sag. Det er, hvis man dykker lidt ned i stoffet dog ingenlunde tilfældet.

Pirateri er et uvæsen, som findes mange steder i verden. Det er altid knyttet sammen med områder, hvor den almindelige befolkning har urimeligt dårlige livsvilkår, og det er helt andre midler end sømilitære, som kan løse problemerne. På kort sigt vil det allerbedste være at fjerne målene for piraterne, for selvfølgelig er det helt uacceptabelt, at søfolk uanset nationalitet overfaldes.

Den løsning sidder rederierne selv inde med, og der er slet ingen grund til at vente på det første overfaldt på et dansk skib.

Kurt Rye Damkjær har en fortid som kaptajn i handelsflåden. Han har været kontorchef i det daværende Danmarks Rederiforening og rektor for SIMAC. Derudover har han i en længere årrække været teknisk direktør i Clipper Group, som havde skibe sejlende i Guineabugten, ligesom rederiet fik skibet “CEC Future” kapret i Røde havet. Privatfoto

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

4 KOMMENTARER

guest
4 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer