DEBAT: Danmark er ikke klar til at kunne imødegå alvorlige hybride trusler og angreb på samfundet og befolkningen. Nu må tornerosesøvnen være forbi, mener pensioneret major og ekspert i IT-sikkerhed John Foley, der her fremsætter sine anbefalinger til, hvordan de hybride trusler mod landet bør håndteres.
Jeg lyttede med stor interesse til Frontlinjen på Radio4 den 2. marts, hvor værten, Peter Ernstved Rasmussen, havde inviteret udenrigsminister Jeppe Kofod og tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen samt Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet til at deltage i udsendelsen ”Det Europæiske Forår”.
Debatindlægget fortsætter under playeren …
Jeg bemærkede, at alle tre havde en opfattelse af, at Nato, som hidtil, skal varetage den mere traditionelle og ”hard kill”-mæssige opgave, mens EU i stedet bør koncentrere sig om at være et vigtigt supplement til Nato, herunder at lægge mere vægt på f.eks. hybrid krigsførelse, der også indbefatter cyber og Computer Network Operations (CNO).
Det er jeg enig med dem i, men desværre er der langt fra de kloge ord og intentioner og til at igangsætte initiativer og lade ord følge handling. Min påstand er, at Danmark ikke er forberedt eller klar til at kunne beskytte samfundet og dets befolkning mod hybride trusler og angreb. Der, hvor jeg kommer fra, er det god latin at komme med forslag til løsninger i stedet for at brokke sig og kritisere. Derfor fremsættes i det efterfølgende også forslag til hvordan Danmark kan forbedre sin indsats.
Danmark er en hybrid frontlinjestat
Hybrid krigsførelse er et begreb der muligvis kan lyde lidt abstrakt, men ikke desto mindre et fænomen, der kan have – og allerede har – konkrete og omfattende forsvars- og sikkerhedspolitiske konsekvenser for Danmark, EU og Vesten.
Debatindlægget fortsætter under grafikken …
Hybrid krigsførelse kan overordnet siges at dække over en strategi, hvor man benytter og blander forskellige magtmidler. Det kan f.eks. være anvendelse af en konventionel militærindsats, informationskrig, cyberkrigsførelse, angreb på samfundsvigtig kritisk infrastruktur, økonomi- og handelskrig, diplomatiske initiativer og sanktioner m.m. Som eksempler på anvendelse af hybrid krigsførelse nævnes ofte angrebene på Ukraine og Georgien, hvor Rusland anklages for at have gennemført hybrid krigsførelse før, under og efter interventionen og invasionen af de respektive lande.
Ved Center for Militære Studier på Københavns Universitet har postdoc og ph.d. André Ken Jakobsson skrevet en videnskabelig rapport med overskriften ”Når Hydra angriber – Hybrid afskrækkelse i gråzonen mellem krig og fred”. Hydra er et kæmpe-søuhyre i den græske mytologi. Hydra havde ni hoveder, hvoraf det midterste var udødeligt. Hvis Hydra mistede et hoved, voksede i stedet to nye hoveder frem.
I rapporten står der, at »Danmark skal forholde sig til en ny sikkerhedspolitisk rolle som hybrid frontlinjestat i stormagtskonkurrencen mellem USA, Kina og Rusland. Det danske medlemskab af Nato og EU samt tilhørsforholdet til kredsen af vestlige liberale stater gør, at Danmark udsættes for en diversitet af hybride trusler og angreb i gråzonen mellem krig og fred, der alle finder sted under tærsklen for konventionel krig.«
Ansvaret flyder i Danmark
Som opfølgning og reaktion på rapporten gennemførte Ingeniørforeningen i Danmark (IDA) en international konference med overskriften ”Hybrid Threats – The destabilization of democracies?” den 18. november 2019. Konferencen havde til formål at skabe yderligere momentum og fokus på emnet, og dermed inspirere til at Danmark igangsatte initiativer, der kunne sikre samfundet og dets befolkningen bedre mod hybride trusler og angreb, herunder også imødegåelse af fake news samt desinformations- og påvirkningskampagner.
I indbydelsen og oplægget til konferencen blev det fremhævet, at:
»Flere lande, herunder Estland, Ukraine og Georgien m.fl. er blot nogle af de lande, der allerede har oplevet angreb og forsøg på destabilisering af deres samfund. På konferencen vil bla. den georgiske ambassadør Gigi Gigiadze og Mr. Jukka Savolainen, Director of Nato/EU Hybrid Center of Excellence, give oplæg og fortælle om deres erfaringer og anbefalinger i kampen mod hybride trusler og angreb.«
På konferencen gav førnævnte André Ken Jakobsson også en key-note speak med baggrund i sin rapport og fremlagde dets anbefalinger. Nogle af de vigtigste forslag til initiativer og handlinger, som Danmark blev anbefalet at følge, var (og er fortsat):
- Oprettelse af et hydrid situationscenter
- Styring af hybrid sikkerhed
- Oprettelsen af en hybrid ambassadørstilling
I forlængelse af konferencen og anbefalingerne er vi en række personer og organisationer, der nu i snart flere år har taget kontakt til en række forskellige instanser, herunder myndigheder og ministerier samt politiske partier og diverse udvalg og nævn. Hensigten har været et ønske om at presse på for at igangsætte initiativer, der kan sikre Danmarks befolkning og samfund bedre end hidtil, ligesom man har gjort i mange andre lande, som vi normalt sammenligner os med, bl.a. Tyskland, Sverige, Norge og Finland.
I de nævnte lande løser man opgaven ved at betragte hybride trusler og angreb som et overordnet forsvars- og sikkerhedspolitisk anliggende med udgangspunkt i konceptet om ”The Whole-of-Government Approach”, en tilgang, der indbefatter og involverer mange instanser, herunder flere ressortministerier, myndigheder og organisationer. Fælles for alle nævnte lande er løsninger, hvor man har udpeget én overordnet ansvarlig myndighed, der samordner og koordinerer alle landets kapaciteter og bestræbelser nationalt og i et internationalt samarbejde. Det sker dog ikke i Danmark, hvor ansvaret flyder, og ingen myndigheder har fået til opgave at tage lead eller pålagt at sørge for den nødvendige koordination og samordning.
Behov for koordineret national indsats
I Nato udtales der også bekymring og advarsler. Generalsekretær Jens Stoltenberg udtalte i forbindelse med fremlæggelsen af Natos statusrapport for 2020 den 9. marts i år, at det sammensatte trusselsbillede skaber brydningstider for Nato. Rusland har været ansvarlig for hybride angreb og cyberangreb mod Nato-medlemmer samt forsøg på at blande sig i indenrigspolitiske processer.
Eksperter i Nato-hovedkvarteret fortæller, at det til dagligt og i forbindelse med kriser ubetinget er et nationalt ansvar at forholde sig til og forsvare sig mod hybride trusler og angreb i henhold til Natos artikel 3. Artiklen fastslår éntydigt, at det er et anliggende og ansvar for de enkelte lande i alliancen, når de udsættes for en diversitet af hybride trusler og angreb i gråzonen mellem krig og fred, der alle finder sted under tærsklen for konventionel krig. Samtidig peges på nødvendigheden af en samlet og koordineret national tilgang og indsats gældende på tværs af alle relevante myndigheder, ministerier og styrelser i Danmark.
Derfor er det vigtigt at understrege og erkende, at det militære forsvar har en vigtig rolle at spille, men det kan og bør ikke være den instans, der skal tage lead og trække hele læsset. Forsvaret vil være i en støttende rolle som supporting entity i situationer, hvor Danmark er udsat for hybrid krigsførelse, når Nato har besluttet at aktivere artikel 5 eller FN-pagtens artikel 51. Men i hverdagen og i situationer, hvor Danmark udsættes for en diversitet af hybride trusler og angreb i gråzonen mellem krig og fred, der alle finder sted under tærsklen for konventionel krig, skal mange andre instanser, myndigheder og styrelser være involveret, engageret og yde hver deres del.
I Danmark har man desværre endnu ikke fundet ud af, hvordan det skal gøres. På Forsvarsakademiet har man dog i flere år professionelt arbejdet med at indkredse og beskrive, hvad hybrid krigsførelse er for en størrelse og har også løbende gennemført konferencer og seminarer samt inkorporeret emnet i diverse undervisningssammenhæng. Men organisatorisk og strukturelt er der endnu ikke udpeget en overordnet ansvarlig instans, der på højt niveau og i hverdagen kan samordne og koordinere kampen og indsatsen på tværs af myndigheder og styrelser.
Danmark er for fodslæbende
Et naturligt sted at gøre dette kunne være i Udenrigsministeriet (UM), hvor man i forvejen har alle de nødvendige kontakter og klassificerede kommunikationsmidler internt i Danmark og til mange lande, vi normalt samarbejder med i FN, Nato og EU.
I UM kunne der med fordel oprettes et Early Warning og Incident Handling-situationscenter, der 24/7/365 samarbejder med andre relevante nationale entiteter og udveksler informationer med internationale partnere. Formålet er primært at danne sig et overblik over, hvad der her og nu udføres af hybride angreb samt disinformations- og påvirkningskampagner, og derefter videreformidle disse oplysninger til befolkningen og medierne, der ville kunne forholde sig til truslerne og angrebene på en hensigtsmæssig måde. Den mulighed findes ikke i dag.
Endvidere foreslås, at Danmark lader sig repræsentere i EU’s Hybrid Centre of Excellence for Countering Hybrid Threats, der har hovedkvarter i Helsinki, Finland og repræsentanter fra 28 lande – bare ingen fra Danmark!
Artiklen fortsætter under billedet …
Danmark er, som det fremgår af ovenstående, desværre alt for nølende, fodslæbende og inaktiv og slet ikke på omgangshøjde med hensyn til at være forberedt eller klar til imødegåelse af hybride trusler og angreb. Alt for mange har sovet i timen og ikke været sig deres ansvar bevidst.
Tornerosesøvnen må være forbi – tiden er kommet til en brat opvågning og igangsættelse af de nødvendige handlinger, der kan sikre Danmark og dets befolkning bedre end hidtil.
