DEBAT: Har Danmark behov for en militær konflikt, før den militærfaglige argumentation i overvejende grad er ligevægtig med de politiske hensyn og ambitioner for Forsvaret? I givet fald er jeg ganske sikker på, hvem som efterfølgende vil stå med håneretten i murbrokkerne.
Med en forsvarsminister, som fortsat fastholder, at Danmark ikke er moden til en åben debat om Forsvaret og militære forhold, er der igen pustet liv i diskussionen om ministeriets og det politiske establishments foragt for de militærfaglige synspunkter, argumenter og behov. Historisk set er det et tilbagevendende problem, som er svært at påvirke i en positiv retning.
Med fokus rettet mod ytringsfriheden for Forsvarets ansatte er det paradoksalt, at det stadig ikke er problemfrit at gøre brug af denne. Der er dels de ansatte, som er tynget af foresattes mening om ytringer, og dels dem, som ved brugen af ytringsfriheden kan medføre kluntede konsekvenser fra det politiske niveau, der ofte fører til collateral damage for den resterende del af Forsvaret.
Så hvorfor overhovedet ytre sig? Jeg har selv haft mine betænkeligheder. Indtil for nylig havde ingen i Forsvaret over majorniveau kritiseret ministeren. Derfor bliver forsvarsdebatten i høj grad præget og dikteret af tænketanke, pensioneret personel – f.eks. brigadegeneral Michael Clemmensen – og ikke mindst politikere frem for Forsvarets egne ansatte – med undtagelse af få, og disse bifalder jeg.
Debatten skal handle om mere end penge
I dag har vi et forsvar, som langt overvejende er indrettet efter politiske ambitioner og hensyn sammenholdt med en voldsom underfinansiering. Senest er det bl.a. kommet til udtryk ved, at Danmarks eneste operative brigade, 1. Brigade, ikke er kampklar ved udgangen af 2023, sådan som det ellers var planen, og som vi selv har lovet Nato. Det er til stor frustration, at vi har folkevalgte politikere, som fortsat nægter at imødekomme militærfaglige argumenter og behov samt at inddrage katastrofale muligheder som afsæt for udviklingen af fremtidens forsvar.
Den voldsomme underfinansiering, mangel på personel, mangel på materiel osv. har blandt andet været medvirkende årsag til, at det danske forsvar på blot to år er gået fra closely harmonized til misaligned i Natos rapporter. Selv en skræmmende erkendelse fra forsvarschefen af, at Danmark ikke vil kunne forsvare sig selv, har ikke udløst nogen nævneværdig reaktion fra Christiansborg. Kan Danmark virkelig være tjent med dette længere?
Fra min stol skal den fremtidige debat ikke alene være en diskussion om flere penge til Forsvaret, men om at ændre den fremherskende politiske kultur, som underminerer Forsvaret.
Man kan dog glædes ved, at vores folkevalgte politikere ikke designer biler. For da havde vi måtte undvære Airbags – det er jo et utænkeligt scenarie, at man kan køre galt.
