Topmøde

Kunne et felthospital have lettet coronapresset på sundhedsvæsnet?

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

Forsvaret har for længst afviklet det felthospital, som tjente danske og internationale soldater godt i Afghanistan i nullerne. Men kunne en felthospitalskapacitet har gjort nytte under coronapandemien? Muligvis. Men det havde ført til bemandingsproblemer, fortæller generallæge Sten Hulgaard i dagens udsendelse af Frontlinjen på Radio4.

Forsvaret har løbende hjulpet det øvrige samfund gennem coronakrisen ved at løse en række opgaver, der strækker sig lige fra den omdiskuterede aflivning af mink til patienttransporter i Flyvevåbnets helikoptere. Som en logisk konsekvens af, at Forsvarets Sanitetskommando ikke længere råder over et felthospital, har assistancen dog ikke udmøntet sig i assistance i forbindelse med behandling af coronapatienter. 

Selv hvis man havde haft et felthospital, er det ikke sikkert, at det havde været meget bevendt. Tværtimod ville det have trukket ressourcer fra det civile sundhedsvæsen til det militære, forklarer generallæge Sten Hulgaard i tirsdagens udgave af Frontlinjen på Radio4 om Forsvarets erfaringer fra coronapandemien. Sten Hulgaard står i spidsen for Forsvarets Sanitetskommando og er dermed øverste sundhedsansvarlige i Forsvaret.

Artiklen fortsætter under playeren …

“En militær hospitalskapacitet skulle have været bemandet af den civile sektor. Jeg har ikke i min faste organisation folk, som har ekspertisen til at behandle svært medicinsk syge tilfælde. Den smule mandskab, jeg har, kan håndtere kirurgiske patienter, altså sårede eller tilskadekomne soldater”

Ingen snuptagsløsninger

Sten Hulgaard medgiver, at et felthospital havde givet bedre muligheder for at isolere patienter og derved mindske smittefaren for øvrige patienter og for det behandlende personale. 

“Patienterne ville have været isoleret. De ville stadig skulle til og fra, og vi ville stadig skulle opbygge en meget stor parallelstruktur. Jeg er ikke helt sikker på, at det, når alt kommer til alt, ville have været den mest optimale ressource,” lyder det fra generallægen.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om Sanitetskommandoens kontrol med lokale covid-19 tiltag …

Sten Hulgaard er ikke uenig i, at det kan give mening at samtænke civilt og militært og placere både coronapatienter og relevant sundhedspersonale centralt. Men, siger han, det er ikke helt ligetil, og det ville ikke løse problemet med, at det civile personel ville blive savnet på deres vante arbejdspladser.

“Nu snakker vi national planlægning, der er over min normale lønramme. Vi er nødt til at se på, hvem der så skal bemande. Vi er nødt til at se på den samlede struktur i det danske sundhedsvæsen grand total. Som en udviklingsmulighed kan vi godt se på, om det giver mening, at man laver elementer, som kan tages ud af det normale hospitalsvæsen. De overvejelser kan godt være relevante at gøre sig, men der er ikke nogen snuptagsløsninger her.”

Mobilhospital med frivillige

Der er dog andre muligheder for at samarbejde om løsningerne end lige et felthospital, lyder det fra en anden gæst i Frontlinjen, Johnny G. Larsen, der har været beredskabschef på Bornholm og i dag er bestyrelsesmedlem i organisationen Folk & Sikkerhed.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om bekymringerne over covid-19-håndteringen på Hærens Sergentskole …

“Det, man ofte glemmer, er at bruge ressourcerne på tværs af sektorerne. Vi har i dag i Beredskabsstyrelsens regi et mobilhospital, som jeg var med til at etablere sammen med læge Finn Warburg. Det står i dag og er klar, og jeg kunne godt forestille mig, at man i en tværfaglig samordning – som generallægen også er inde på – kunne styrke indsatsen mere.”

Johnny G. Larsen peger desuden på, at mens det er rigtigt, at meget personel ville komme fra det civile, kan man supplere med brug af kompetente frivillige, der over årene har modtaget sundhedsfaglig uddannelse og træning.

“Der er nogle muligheder der. Det er klart, at størrelse og kapacitet er begrænset. Men den er der og kunne i sådanne situationer eventuelt godt komme i sving,” siger han.

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

2 KOMMENTARER

Abonnér
Giv besked om
guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer