DEBAT: For nylig rettede Nato hård kritik af Danmark for ikke at leve op til alliancens styrkemål. Vi kan ikke udsende en tung brigade, mangler kapaciteter til indhentning af efterretninger og leverer heller på anti-ubådsbekæmpelse. Den går ikke længere. Vi skal leve op til vores ansvar i Nato og øge forsvarsudgifterne til 2 pct. af bnp.

Igennem mange år har Danmark opretholdt fortællingen om, at vi bidrog til Nato-samarbejdet på andre måder end ved at leve op til Nato’s konkrete krav til eksempelvis størrelsen på vores forsvarsudgifter. Men den går ikke længere.

Danmark kritiseres i en nylig Nato-rapport i hidtil uhørt hårde vendinger. Danmark lever ganske enkelt ikke op til Natos styrkemål, og vi sakker bagud på flere parametre. Det er en meget alvorlig konklusion, som regeringen og Folketinget må tage til sig. Personligt kan jeg næsten ikke huske en tilsvarende hård kritik. Nato mejsler kritikken ind i granit. Danmark kan næppe klare en konflikt med en symmetrisk modstander, som eksempelvis Rusland udgør.

Nato’s forsvarsministre var egentlig enige om, at Danmark skulle prioritere tre forhold. Men dette ikke er sket. Det drejer sig om opbygningen af en tung brigade, hvilket vil sige en hærenhed på 4.000-5.000 mand, ’Joint, Intelligence, Surveillance and Reconnaissance’ -kapaciteter, og anti- ubådskrigsførsel (ASW-kapaciteter).

Det betyder, at Danmark ikke kan udsende en tung brigade, mangler et efterretningsbillede på kamppladsen og ikke kan bekæmpe ubåde i Atlanten, Østersøen eller ved Arktis. Danmark er således ramt af flere forhold på en gang.

Danmark kan ikke forsvare sig selv

Det vigtige her er, at Danmark i årevis har lagt stor vægt på begrebet kollektivt forsvar i Nato og derved på, at vi skal komme hinanden til hjælp i tilfælde af krise. Derfor har man i Danmark ikke lagt vægt på at udvikle vores militær. Med andre ord – det danske forsvar kan ikke forsvare Danmark uden andres hjælp, hvilket forsvarschef Flemming Lentfer for nyligt bekræftede i OLFI.

Men dette forhold står i skærende kontrast til, at Nato i disse år lægger større og større vægt på, at medlemslandene netop skal kunne forsvare sig selv – den såkaldte paragraf 3 i NATO-traktaten.

Samlet set må den nye Nato-rapport give Folketinget noget af en hovedpine. Den hovedpine vil Nye Borgerlige gerne hjælpe med at kurere. Vi skal i Danmark øge forsvarsudgifterne til 2 pct. af bnp. Vi skal leve op til vores forpligtigelser i Danmark og i de europæiske medlemslande.

Nato har mere end nogensinde brug for et meget stærkere europæisk ben. Det er i vores vigtigste alliancepartner USA´s interesse, og det er i Europas egen interesse. Europa har behov for et stærkere og tungere forsvar. Danmark bør selvfølgelig bidrage til den proces – uden forbehold.