Tre år før indgåelsen af det næste forsvarsforlig melder Venstre klart ud, hvad der er ambitionsniveauet. Efter årtiers efterslæb skal Danmarks forsvarsbudget op på 2 pct. af bnp. Det vil være det eneste fair og rigtige at gøre, siger tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen. Politisk kommentator kalder udmeldingen for forventelig.

Venstre åbner tre år før indgåelsen af et nyt forsvarsforlig for en debat om størrelsen på det kommende forsvarsbudget. Det gør partiet med den tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen, som tirsdag var gæst i programmet Frontlinjen på Radio4. Her blev Claus Hjort Frederiksen spurgt, hvor meget han mener, at Danmark er nødt til at hæve forsvarsbudgettet i det næste forlig.

Det svarede Claus Hjort Frederiksen ganske klart på:

»I det nuværende forlig står der, at når vi skal forhandle det næste forlig, så skal det tage udgangspunkt i det eksisterende forlig. Det vil sige, at vi skal lægge oven på. Jeg mener, at vi skal lægge oven på til de to 2 pct. af bnp i den næste forligsperiode. Det vil være det eneste fair og rigtige at gøre,« sagde han.

I sin tid som forsvarsminister stod Claus Hjort Frederiksen selv fadder til det nuværende forsvarsforlig, som over en seksårig periode hæver forsvarsbudgettet med 12,8 mia. kr. Siden har den socialdemokratiske regering med forsvarsminister Trine Bramsen indgået en tillægsaftale med tilførsel af yderligere 1,5 mia. kr., som netop er blevet udmøntet i den såkaldte kapacitetspakke for Arktis.

Artiklen fortsætter under playeren …

Peter Viggo Jakobsen er lektor og militæranalytiker på Forsvarsakademiet, og han var tirsdag ligeledes med som gæst i Frontlinjen på Radio4. Ifølge ham er det for tidligt at lægge for meget i politiske udmeldinger, fordi andre politiske områder kan være mere presserende om tre år, og samtidig står regeringen med en regning for corona-pandemien på adskillige milliarder kroner, som også skal betales. Alligevel siger Venstres udmelding noget om det pres, der er kommet på forsvarsbudgettet og en international forventning om en fortsat forøgelse.

»Der er sket et generelt skifte i den europæiske måde at se situationen på. Det chok, som Trump har givet systemet, er vedvarende. Det har været kontinuerligt kommunikeret ud, at selv om Trump ikke blev valgt, bliver vi nødt til at bruge flere penge på forsvarsbudgetterne, fordi truslerne stiger,« siger Peter Viggo Jakobsen.

En ny virkelighed har indfundet sig i Europa

Han mener samtidig, at vi fra europæisk og dansk side er nødt til at sende et klart signal til USA om, at man som amerikansk præsident ikke behøver at opføre sig som Trump for at få europæerne til at bruge flere penge på forsvar.

»På den måde har der indfundet sig en ny virkelighed i Europa. Om det kan bære hele vejen til 2 pct. af bnp? Det, tror jeg i høj grad, afhænger af udviklingen i trusselsbilledet, og om man opnår en eller anden forståelse med russerne frem mod 2024. I sidste instans handler det også om, hvor store er truslerne. Det er ikke kun et spørgsmål om, hvad amerikanerne råber og skriger. Hvis vi ikke er særligt bange for truslerne, bliver vi også mere ligeglade med, hvad amerikanerne siger,« siger Peter Viggo Jakobsen.

Claus Hjort Frederiksens klare målsætning om at nå op på 2 pct. af bnp i løbet af det næste forsvarsforlig overrasker ikke Hans Engell. Han er tidligere konservativ forsvarsordfører og i dag politisk kommentator på TV2 og Ekstra Bladet. Ifølge ham lyder det som om, at Claus Hjort Frederiksen har glemt det skilt, som han havde stående på sit skrivebord i sin tid som finansminister. På det mindede finansministeren sine gæster om, »hvor skal pengene komme fra?«

»Pengene sidder som regel læsere på oppositionen end på regeringen. For det første skal man tage udgangspunkt i, at den nuværende regering og statsminister Mette Frederiksen klart har sagt, at hun er rede til et substantielt løft på forsvarsbudgettet. Hvad det nærmere måtte være, må man forhandle sig frem til. Nu afhænger meget af, hvordan økonomien ser ud om tre år,« siger han.

Joe Biden ligger på linje med sin forgænger

Hans Engell erindrer om, at den nye amerikanske præsident i form af Joe Biden ligger helt på linje med sin forgænger, når det kommer til europæernes investeringer i forsvar. Set i det lys er Claus Hjort Frederiksens udmelding heller ikke opsigtsvækkende, mener Hans Engell.

»Nej. Det havde undret mig, hvis han havde sagt noget andet. Jeg tror, at regeringen og Folketinget er helt med på, at hvis præsident Biden skal tage hensyn til de europæiske sikkerhedspolitiske prioriteringer, så kræver det et substantielt løft i de europæiske landes landenes forsvarsbidrag,« siger han.

Ifølge Hans Engell vil amerikanerne først og fremmest have fokus på, hvad der sker i de store europæiske Natolande som eksempelvis Tyskland, der med Hans Engells ord yder et »jammerligt bidrag«.

»Det ændrer ikke på, at vi også skal yde mere, og det vil vi også være indstillede på. Set i det lys er ikke særligt pessimistisk, når det gælder det kommende forsvarsforlig. Jeg tror, at der kommer et substantielt løft, og jeg tror ikke, at forhandlingerne bliver særligt vanskelige. Forliget bliver indgået af en kerne omkring S, V, K og DF,« forudser Hans Engell.