spot_img

Jeppe Kofod: »Vi skal kunne bidrage med mere også i forhold til det militære«

INTERVIEW: Det er en forkert tankegang, at Europa i mange år har villet have USA til at løse vores egne sikkerhedspolitiske udfordringer. Det siger udenrigsminister Jeppe Kofod til OLFI og Radio4 og varsler, at Danmark vil styrke sine militære kapaciteter og investere mere bredt i sikkerhed bl.a. gennem EU. Danmark skal være en god partner til USA, siger han.

Det kan godt være, at den nye amerikanske administration med præsident Joe Biden i spidsen har anlagt en mere forsonlig linje over for Danmark og sine europæiske allierede end sin forgænger. Men presset på at få Danmark og de øvrige europæiske Nato-lande til at øge forsvarsbudgetterne ligger fast. Danmark og Europa skal løfte en større del af ansvaret for egen sikkerhed, og det har den danske regering for længst erkendt.

I et interview med OLFI og Radio4, som bliver bragt i tirsdagens udgave af programmet Frontlinjen, slår udenrigsminister Jeppe Kofod (S) linjen an.

»Der har tidligere været en tendens til, at man har kigget lidt for meget på USA og sagt: Kan I løse problemerne for os? Så har vi siddet lidt passive tilbage i Europa og ventet på, at USA kom. Det er en forkert tilgang. Vi skal ud og være lige så aktive og være en god partner til USA. Dels i Nato, hvor vi styrker vores militære kapaciteter, men også bredere set i forhold til sikkerhed – eksempelvis cyber,« siger Jeppe Kofod.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse interviewet med den nytiltrådte forsvarschef, Flemming Lentfer …

Han slår fast, at Nato udgør Danmarks vigtigste sikkerhedsgaranti. Det ændrer dog ikke på, at vi fra dansk side kommer til at bidrage med mere sikkerhedspolitisk, og det kommer både til at ske militært og bredere i en ramme af EU.

»Inden for alliancen skal vi kunne løfte mere selv og bidrage med mere – også i forhold til det militære. Med hensyn til de mere forsvarspolitiske vurderinger vil jeg henvise til Forsvarsministeriet. Men i forhold til udenrigs- og sikkerhedspolitikken er der ingen tvivl om, at vi skal løfte mere selv fra Europas side, for det er den måde, vi styrker vores alliance i Nato og det transatlantiske forhold. Vi skal træde op i Europa, for at vi kan blive stærkere alliancepartnere til USA og Canada,« siger Jeppe Kofod.

Europa vil aldrig igen kunne læse sig tilbage

For en uge siden udkom Jyllands-Posten med en kronik forfattet af Jeppe Kofod og forsvarsminister Trine Bramsen i fællesskab. Heri skrev de to ministre, at Europa »aldrig igen« vil »kunne læne og tilbage og overlade vores sikkerhed til USA«. Samtidig presser flere lande i Europa på for et øget samarbejde om forsvars- og sikkerhedspolitikken i EU-regi, hvor Danmark står uden for pga. vores forsvarsforbehold.

Hvilken rolle mener du, at EU fremadrettet skal spille i Danmarks forsvars- og sikkerhedspolitik?

»Der er ingen tvivl om, at med de mange trusler, som vi ser i verden, så skal EU tage et større ansvar for sin egen sikkerhed. Det støtter jeg op om. Men det er vigtigt for mig, at det sker i et tæt og konstruktivt, transatlantisk samarbejde. USA og Nato er vores garant for sikkerhed, tryghed og velstand i Danmark. Det står fast, og derfor er det også klart for mig og regeringen, at vi må fastholde og styrke det transatlantiske samarbejde i sikkerhedspolitikken med den nye Biden-administration og samtidig sikre, at Europa kan tage et større ansvar selv.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse OLFIs interview med forsvarsminister Trine Bramsen …

Kan du uddybe det: Hvordan skal Europa gøre det, når vi taler forsvars- og sikkerhedspolitik?

»Det har noget at gøre med, at vi dels skal løfte et større ansvar inden for Nato. Eksempelvis har vi Danmark overtaget ledelsen af Natos mission til Irak. Men sikkerhed er også mere end militær sikkerhed. Her spiller EU en central rolle. Det er på områder som hybride trusler i form af cyber, påvirkningskampagner, misinformation, 5G og udenlandske investeringer. Det er EU’s civile indsatser rundt omkring i verden, som bidrager til stabiliseringen af skrøbelige lande og regioner. Så har jeg lagt mærke til, at Biden-administrationen har rakt hånen ud for at lave et partnerskab med Europa også for den brede sikkerhed. Nato er fundamentet. Ved siden af det står den brede sikkerhedsdagsorden, og her står EU og skal løfte meget mere.«

Fælles europæisk sikkerhedspolitik skal kun være supplement til Nato

Hvordan vil et øget samarbejde om sikkerheds- og forsvarspolitik i EU-regi påvirke Nato-alliancen?

»Det skal altid være et supplement. Det, vi gør i Europa, skal komplimentere det, som vi gør i Nato. Så et tæt samarbejde mellem Nato og EU er forudsætningen for dansk støtte. Under Natos generalsekretær Stoltenbergs ledelse er der lavet mange konkrete samarbejdsaftaler mellem EU og Nato. Hvordan flytter man eksempelvis tropper rundt? Det er nogle vigtige aftaler om civilt-militært samarbejde. Så ethvert samarbejde i Europa skal styrke og supplere Nato-samarbejdet og ikke sætte sig i stedet for det.«

Du har ved flere lejligheder slået fast, at du ikke støtter en afstemning om det danske forsvarsforbehold. Oplever du, at forsvarsforbeholdet begrænser Danmarks ageren i forsvars- og sikkerhedspolitikken?

»Det er klart, at forbeholdet sætter begrænsninger for, hvad Danmark kan deltage i med EU’s forsvars- og sikkerhedssamarbejde. Men der er stadig mange steder, hvor Danmark fuldt ud er med. Det gælder eksempelvis forsknings- og kapacitetsudvikling i den europæiske forsvarsindustri i regi af EU’s forsvarsfond. Det gælder EU’s missioner i nærområderne og EU’s indsatser mod cyber og hybride trusler. Så grundlæggende synes jeg ikke, at forsvarsforbeholdet er en hindring for, at vi kan lave den aktive sikkerhedspolitik, som vi gerne vil,« siger Jeppe Kofod.

I Frontlinjen på Radio4 kan du også høre tidligere forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V) og lektor Peter Viggo Jakobsen fra Forsvarsakademiet debattere Natos og EU’s roller i den danske forsvars- og sikkerhedspolitik. Programmet bliver sendt kl. 11.05 på Radio4.

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI - Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

Her er nødråbet til ministeren og departementschefen fra piloterne

Abonnement
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og departementschef Pernille Langeberg har mandag den 22. april modtaget et brev fra 30 unge piloter med rubrikken: "Et flyvevåben i afvikling - nødråb fra piloter". Læs brevet her ... 22.04.2024 Emne: Et flyvevåben i afvikling – Nødråb fra piloter Til: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, Forsvarsministeriets Departementschef, Pernille...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
M. Jacobsen
Læser
M. Jacobsen
2. marts 2021 0:37

Et bredere samarbejde om sikkerhedspolitiske spørgsmål, er altid godt at tilstræbe.
Men at forvente en løsning på noget som helst i EU regi, må ud fra erfaringerne nærmest anses som værende ønsketænkning, hvis ikke direkte naivt…

EU’s evne til at tage vidtrækkende sikkerhedsbeslutninger er nærmest ikke eksisterende, henset det faktum at en del medlemslande stadig har tætte økonomiske interesser med Rusland.
Og når økonomien presses hos disse medlemmer, ryger solidariteten hurtigere end kreditværdigheden hos Klaus Riskær Pedersen.
Læg der til Frankrigs evige stræben efter at sætte egen “storhed” før end alle andre hensyn, sammen med Tysklands evige frygt for at engagere sig militært, hvem tror så på at EU er i stand til at blive enige om løsninger, som virkeligt rykker noget?

En fjernelse af vores Forsvarsforbehold, vil betyde en udvanding af vores evne til at kæmpe. Dette da midler som for nuværende og på sigt allokeres til opfyldelse af vores forpligtelser over for NATO, i fremtiden også skal dække en eventuel indsats i EU regi.

Der er vel ingen der er så naive at tro, at der vil blive bevilget ekstra midler til løsningen af EU opgaver?