Det amerikanske flyvevåben står foran anskaffelsen af nye og billigere kampfly som supplement til F-35-flåden. Det var ikke en del af den oprindelige plan, og dermed har det dyre F-35-program fejlet, mener flere iagttagere. Sådan kan man imidlertid ikke konkludere, påpeger danske og internationale militæranalytikere.

USA’s flyvevåben skal bruge et helt nyt kampfly. Sådan lød det fra stabschef for U.S. Air Force, general Charles Q. Brown, da han i forrige uge annoncerede iværksættelsen en analyse af U.S. Air Force’s taktiske behov. Det nye kampfly skal løse lavintensitetsopgaver og derfor være både let og billigt.

I forbindelse med sin præsentation af behovsanalysen udtalte Brown desuden, at han forestiller sig, at man starter fra bunden med både behovsafdækning og konceptudvikling, og at USA’s aldrende F-16-flåde næppe bliver en del af den langsigtede løsning. Udmeldingen har fået iagttagere og kommentatorer til tasterne, hvor mange opfatter Browns udtalelser som en slet skjult erkendelse af, at det stort anlagte F-35-program er en fiasko.

En af de artikler, der er løbet med mest opmærksomhed, er at finde i Forbes. Her fremgår det allerede i rubrikken, at ”det amerikanske flyvevåben har indrømmet, at F-35-kampflyet har fejlet”. Men den konklusion er alt for bombastisk og ikke i overensstemmelse med virkeligheden, vurderer militæranalytiker Hans Peter Michaelsen.

»Det er helt ved siden af skiven. Alt peger på, at det er et fantastisk fly, der er næsten umuligt at låse på med en målfølgningsradar. Det opfylder alle de ting, det skal kunne. Det er bare dyrt,« siger han.

Optimistisk retorik gav bagslag

Dermed tilslutter Hans Peter Michaelsen sig flere af sine internationale kolleger, der går i rette med blandt andet Forbes’ udlægning af sagen. Hos den britiske sikkerhedspolitiske tænketank The Royal United Services Institute (RUSI) anerkender militæranalytiker og luftkrigsekspert Justin Bronk, at det amerikanske flyvevåbens budget ikke tillader, at alle F-16-fly udskiftes med de i alt 1763 F-35-kampfly, som det oprindeligt var tiltænkt. Men, siger han, det er ikke ensbetydende med, at man skal afskrive F-35:

»F-35-programmet har ikke levet op til sit oprindelige løfte om at levere et billigt flerrolle-stealth-kampfly til at erstatte ældre flytyper til nogenlunde samme pris. Dette betyder dog ikke, at F-35 i sig selv er en fiasko, og heller ikke, at der nødvendigvis vil blive skåret dramatisk ned på ordrerne til fordel for et nyt design, som Brown forestiller sig.«

Det er særligt den optimistiske retorik, der har givet bagslag og ført til, at iagttagere nu fælder så hård en dom over F-35-programmet, uddyber Justin Bronk:

»Den amerikanske F-35-flåde ender sandsynligvis på et sted mellem 600 og 1000 F-35A-fly afhængigt af behovsanalysens resultater. Udenlandske partnerlande samt den amerikanske flåde og marinekorpset vil samtidig operere med mere end 1000 F-35-fly af forskellige typer. Målt på de fleste parametre er det ikke, hvad man normalt ville kalde et fejlslagent program, men det sprog, man har brugt til at sælge F-35-programmet, har givet anledning til urealistiske forventninger til kapaciteter, omkostninger og flådestørrelser.«

Behov for Generation 4.5-kampfly

Det amerikanske flyvevåbens stabschef Charles Q. Brown anerkendte i forbindelse med præsentationen af den forestående behovsanalyse F-35-flyenes efterhånden velkendte tekniske problemer. Problemerne skyldes blandt andet nedslidning, fordi flyene er blevet flittigt brugt. Det er da også særligt de mange løbende omkostninger til vedligeholdelse og reparationer, der har medvirket til at gøre programmet væsentlig dyrere end tiltænkt.

Læs også: Tekniske problemer plager fortsat amerikansk F-35-flåde

Én flyvetime i en F-35 koster i dag 36.000 dollars, hvilket er langt mere, end man havde forventet. Lockheed-Martin forventer at kunne reducere prisen til 25.000 dollars i 2025, men for nuværende nødvendiggør de dyre flyvetimer, at der tænkes i alternative løsninger, forklarer Hans Peter Michaelsen.

»Brown ser på, om man kan supplere F-35 med et knapt så kapabelt fly til en række af de opgaver, som ikke kræver det mest avancerede værktøj i værktøjskassen. Han har nogle forslag til, at man laver et moderne digital design – et Generation 4.5-kampfly – som ikke kan helt det samme, men som man kan bruge i en række opgaver, hvor man ikke skal op mod en højtavanceret modstander, avancerede luftforsvarssystemer og lignende.«

Der er ikke tale om, at USA på nogen måde dropper F-35-programmet, endsige tænker i de baner. Et eventuelt nyudviklet fly skal alene aflaste F-35-flåden ved at løse opgaver i den mere lavintense ende af skalaen. Hans Peter Michaelsen mener af samme grund heller ikke, at programmet kan afskrives som en fiasko. Der er dog unægtelig blevet begået fejl undervejs, siger han.

»Man har i hvert fald fejlet i forhold til driftsøkonomien. Det korte af det lange er, at man ikke er lykkedes med at få en driftstimepris, der er tilstrækkelig lav til, at USA kan købe alle de fly, som de havde planlagt. Derfor gættes der på, at de måske nøjes med 1000 fly til U.S. Air Force og supplerer med noget andet.«

Kan blive dyrere end planlagt i Danmark

Giver omkostningerne anledning til bekymring i forhold til de fly, vi indkøber til Danmark?

»Ja, hvis det ikke lykkes at drive flyvetimeomkostningerne længere ned, er det klart, at vi så vil få en højere flyvetimepris end med F-16 Derved kan det blive dyrere at operere med vores F-35, end vi havde planlagt. Så kunne man overveje, om vi også skulle have to forskellige flytyper, men det kan man bare ikke i et lille flyvevåben med få fly,« siger Hans Peter Michaelsen.

I USA brugte general Brown en Ferrari-analogi til at forklare, hvorfor behovet for billigere kampfly er opstået. F-35-flåden løser simpelthen mange flere opgaver, end man normalt ville bruge sin Ferrari til, og fremover »skal den kun køre om søndagen«. Den luksus kan man ikke på samme måde tillade sig i det danske flyvevåben, som ikke har helt så mange ”Ferrari-opgaver” som amerikanerne. Det er imidlertid ikke ensbetydende med, at indkøbet af F-35 af den grund er skudt over målet, understreger Hans Peter Michaelsen.

På trods af at afvisningsberedskabet måske nok befinder sig i den kategori af rutineopgaver, som USA fremover vil have andre fly til at løse, og selvom der kan være langt mellem Flyvevåbnets internationale indsættelser, er der andre fordele ved at have købt “Ferrarien”. Med flere F-35-operatører blandt vores nabolande er der gode muligheder for samtrænings- og øvelsesaktivitet. Nok så vigtig er signalværdien i at flyve F-35, bemærker Hans Peter Michaelsen:

»En stor del af Forsvarets fokus i disse år går på solidarisk, troværdig Nato-afskrækkelse overfor en ligeværdig modstander, Rusland. Den rolle udfylder F-35-kampflyene i Danmark, Norge, Holland og Storbritannien, fordi man ved, at skulle Rusland finde på noget i de baltiske lande, har vi et særdeles kapabelt fly, der kan gøre ondt.«

Så hvis man har læst Forbes-artiklen, skal man altså ikke sidde og tænke, at vi har skudt helt over målet ved at købe F-35?

»Nej, bestemt ikke. Alternativet var at købe Eurofighter eller Gripen, og det kan godt være, at de var billigere. Eurofighter ser også dyr ud, mens Gripen ville formentlig være billigere i driftsomkostninger, men samarbejde betyder enormt meget for et lille land. Det kan godt være, at amerikanerne beslutter sig for at lave et billigere kampfly, men det kommer måske til at flyve om ti år. Fordi vi havde de ældste F-16-modeller, var det nu, vi skulle beslutte os – ikke om ti år.«