En intern gruppe af embedsmænd nedsat af regeringen skal i det kommende år udarbejde en faglig analyse af den udenrigs- og sikkerhedspolitiske situation og identificere de udfordringer og konsekvenser, den kan medføre for hele Kongeriget og Forsvaret. Analysen skal indgå i forberedelsen af det næste forsvarsforlig, skriver Forsvarsministeriet.
Hvilke trusler kommer Danmark i fremtiden til at stå over for, og hvordan kan vi bedst imødegå dem? Det skal en analysegruppe med den tidligere Nato-ambassadør Michael Zilmer-Johns bruge det næste år på at komme med et bud på.
Analysegruppen består af repræsentanter fra Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet, Finansministeriet, Justitsministeriet og Forsvaret. Grønlands regering, Naalakkersuisut, og Færøernes Landsstyre deltager på lige fod i analysegruppens arbejde vedrørende Arktis og Nordatlanten, mens Statsministeriet deltager som observatør.
Udenrigsministeriet og Forsvarsministeriet yder ifølge Forsvarsministeriet sekretariatsbistand til analysegruppen, som vil trække på dansk, grønlandsk, færøsk og international ekspertise bl.a. via en følgegruppe bestående af videnspersoner med særlig indsigt i området fra blandt andet relevante interesseorganisationer, erhvervslivet og forskningsmiljøet.
Ny sikkerhedspolitisk strategi kommer senere i år
Ifølge udenrigsminister Jeppe Kofod (S) ønsker regeringen at opruste »analyse- og hjernekraften i udenrigs- og sikkerhedspolitikken«.
»Danmark er en kerneallieret i Nato, og vi leverer et flot og aktivt engagement i verdens brændpunkter. Det høje niveau vil vi fastholde, og vi vil samtidig bruge kræfterne dér, hvor de gør den største forskel. Analysen skal forberede os på de kommende udfordringer, som et nyt forsvarsforlig skal tage hånd om,« siger Jeppe Kofod.
Ifølge ham kommer analysen som en forlængelse af regeringens nye udenrigs- og sikkerhedspolitiske strategi, som bliver lanceret senere i år. Analysen ventes afsluttet senest primo 2022 med henblik på at kunne indgå i forberedelsen af det næste forsvarsforlig, og i forbindelse med afrapporteringen vil analysen blive gjort offentlig tilgængelig.
Forsvarsminister Trine Bramsen (S) forklarer som baggrund for analysearbejdet, at trusselsniveauet ændrer sig i disse år – i den forkerte retning.
»Truslerne bliver flere og mere komplekse. Derfor skal vi være på forkant med udviklingen og investere mere i vores sikkerhed. Vi skal investere klogt og i de kapaciteter, som vi reelt skal bruge. Derfor er det afgørende, at vi har et solidt grundlag, og her er analysearbejdet afgørende,« siger hun.
Kritisk infrastruktur bliver en ny frontlinje
I en fælles kronik i Jyllands-Posten skriver de to ministre i dag, at vi særligt i Østersøregionen og Arktis oplever en tiltagende russisk militær tilstedeværelse og opbygning. Regeringen mener, at Kina og USA har en voksende interesse for Arktis’ økonomiske og sikkerhedsmæssige potentiale, og den interesse stiger i takt med den hastige afsmeltning af isen, hvilket yderligere bidrager til at øge spændingsniveauet i regionen. Men også et år med corona har fået de sikkerhedspolitiske alarmklokker til at ringe.
»Senest har Covid-19-pandemien vist, hvor pludseligt og overraskende samfundet kan blive sat under alvorligt pres. Krisen har med al tydelighed demonstreret, at kritisk infrastruktur er blevet en ny frontlinje i sikkerhedspolitikken. Udenlandske investeringer og globale forsyningskæder er afgørende for vores konkurrenceevne, velfærd og vækst – men de gør os samtidig sårbare. Udenlandske investeringer i danske og europæiske virksomheder, eller i kritisk infrastruktur, kan have ikke-kommercielle, strategiske hensigter – og det kan udfordre den nationale sikkerhed og den offentlige orden,« skriver Jeppe Kofod og Trine Bramsen.
De slår samtidig fast, at vi også i fremtiden skal håndtere disse udfordringer og handle, når det er nødvendigt.
»Det handler grundlæggende om at skabe sikkerhed om vores fælles velfærd og tryghed. At beskytte vores demokratiske værdier og måde at leve på. Det stiller store krav til vores udenrigs- og sikkerhedspolitik som kerneallieret i Nato og til vores aktive engagement med Forsvaret hjemme og ude i verdens brændpunkter. Vi skal sikre, at Danmark får reel anderkendelse i Nato for alle vores kapaciteter og for det store ansvar, vi løfter, herunder i Arktis. Samtidig skal vi styrke vores samarbejde med dem, vi deler værdier med. At vi prioriterer vores engagement i at opretholde internationalt samarbejde og en regelbaseret multilateral orden, ikke mindst i NATO og EU,« skriver de to ministre i kronikken, som du kan læse her.
Ifølge Forsvarsministeriet vil Dansk Institut for Internationale Studier og Center for Militære Studier bidrage med eksterne indspil til analysegruppens arbejde i form af baggrundsdokumenter, som også vil blive offentliggjort.