spot_img

Den middeltunge brigade er på vej – men den er langt fra klar til tiden

Debatindlæg

Debatindlægget er udtryk for skribentens egne holdninger.

BLOG: Med forsvarsforliget 2018-2023 ville politikerne etablere en middeltung og deployerbar brigade med 4.000 mand. I dag skal man være mere end almindelig optimist for at tro, at brigaden bliver klar på andet end papiret. Virkeligheden får forligsteksten til at ligne en vittighed.

Trænger man til at trække på smilebåndet i disse corona-tider, er her et forslag: Læs teksten i det nuværende forsvarsforlig. Morsomheden står på side 4: »Med investeringerne i 2018-2023 vil Forsvaret i 2024 råde over en deployerbar brigade på ca. 4000 soldater, der opfylder NATO’s styrkemål til en medium brigade.«

Etableringen af en selvbærende brigade med godt 4.000 soldater – eller troppeenhed, som sådan én kaldes på militær lingo – var en væsentlig del af resultatet, da forsvarsforliget for 2018-23 blev indgået under ledelse af daværende forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen (V).

12, 8 milliarder ekstra danske skattekroner blev bevilget til Forsvaret. Ikke kun fordi daværende præsident Donald Trump truede europæerne med at droppe Nato´s artikel 5 om gensidig beskyttelse, hvis ikke europæerne øgede forsvarsbevillingerne. Men også fordi truslen fra Rusland efter Krim og Ukraine voksede.

»Styrkelsen af Forsvaret er ganske enkelt nødvendigt i lyset af den forværrede sikkerhedspolitiske situation,” fastslog Claus Hjort Frederiksen og de øvrige forligspartier.

Derfor besluttede de altså blandt andet, at Danmark per 1. januar 2024 skal råde over en »deployerbar brigade«. Nu, hvor mere end halvdelen af den femårige forligsperiode er forløbet, skal man være mere end almindelig optimist for at tro, at den mellemtunge brigade bliver klar på andet end papiret, når kalenderen viser januar 2024.

Danmark har lovet en tung brigade i 2032

Otte år senere, i 2032, skal den i øvrigt have udviklet sig til en endnu mere slagkraftig troppeenhed, en tung brigade, som indgår i Nato´s planlægning. Spørger man chefen for 1. brigade, brigadegeneral Henrik Lyhne, om brigaden bliver klar til kamp – med tilstrækkelige mængder moderne ammunition og midler til at fremføre forsyninger – mod en ligeværdig modstander til den fastlagte dato, får man et temmelig klart »nej«.

»Når du spørger på den måde, så nej, det gør den ikke. Der er nogle områder, som – vi meget tidligt har erkendt – er et problem, for eksempel logistik. Der skal investeres milliarder. Som det ser ud i dag, kan vi understøtte en bataljon plus. Lad os sige en tredjedel af brigaden,« forklarede Henrik Lyhne, da jeg besøgte 1. brigade i Holstebro for et halvt års tid siden.

Ud over logistik og moderne ammunition til et milliardbeløb mangler brigaden også et moderne luftforsvar, som kan beskytte den mod angreb fra luften. Både mod de lavtgående angreb og angreb fra højere luftlag. Der er i skrivende stund mindre end tre år til at producere et tilstrækkeligt antal luftforsvarsenheder med tilhørende jordstationer.

Derefter skal man skrive reglementer samt rekruttere og uddanne de soldater, der skal betjene udstyret. I skrivende stund, ultimo februar 2021, har Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), stadig ikke sat navn på det system og den producent, man skal indlede forhandlinger med. Da jeg for et halvt år siden spurgte til tidsplanen for anskaffelsen af luftforsvaret, var det planen at indlede forhandlinger med den valgte producent nu – i begyndelsen af 2021. Det kommer ikke til at holde.

En vittighed helt alvorligt ment

Henrik Lyhne – eller den general, der om tre år er chef for 1. brigade – vil aldrig drømme om at gå i kamp mod en ligeværdig modstander uden et troværdigt luftforsvar.

Den langsommelige proces kan undre, hvis man altså regner datoen 1. januar 2024 som alvorligt ment. Men spørger man i det danske ”Pentagon” på Holmens Kanal 9 i København, vil man meget sandsynligt få at vide, at det aldrig har været ambitionen at råde over andet og mere end en indledende luftværnskapacitet per 1. januar 2024. Det er i hvert fald, hvad jeg hører. Og selv dette beskedne mål er tvivlsomt.

Som brigadens opbygning forløber, er forsvarsforligets tekst – som er skrevet uden forbehold – åbenlyst ikke alvorligt ment, men altså tænkt som en vittighed. De store forsinkelser i 1. brigade er ikke nogen hemmelighed. I oktober sidste år udkom Nato’s seneste review – statusrapport – som påpeger netop nogle af de svagheder, som Henrik Lyhne ikke lagde skjul på.

»Indtil der er taget hånd om kritiske mangler i kampkraft, beredskab og lagre af kampafgørende ammunition, vil de danske væbnede styrkers operationelle anvendelse i en intensiv kamp mod en ligeværdig modstander være begrænset,« hedder det i NATO-rapporten.

Forsvarsminister Trine Bramsen (S) afviste i den forbindelse Nato’s kritik som “politik fra Nato´s side og intet andet.” Den næste NATO-rapport ventes i 2022.

Beredskab ned på 90 dage i stedet for 180

Normalt troværdige forlydender vil vide, at Nato´s krav til 1. brigades beredskab vil blive – mindst – halveret fra de nuværende 180 dage til 90 dage eller mindre. I så fald bliver det endnu sværere at slippe afsted med en påstand om, at det vil være muligt at anskaffe moderne præcisionsammunition og andre mangler inden for varslingsperioden.

Man kan i øvrigt spørge sig selv, om en varslingsperiode på et halvt år eller tre måneder overhovedet giver mening i en konflikt, hvor eksempelvis baltiske eller østeuropæiske lande overfaldes af russiske styrker. Ruslands annektering af Krim tog nogle få dage i februar 2014.

Danmark har en seks årtier lang historie for ikke at leve op til NATO´s ønsker og egne erklæringer om opbygning af et forsvar, der matcher trusselsbilledet. Med forsvarsforliget i 2018 så det ud til, at et bredt politisk flertal ville ændre forsvarspolitikken fra den billigst mulige model til noget, som både Nato, befolkningen og ikke mindst russerne vil anse for anvendeligt.

Men efter Trumps nederlag og med et nyt politisk flertal i Folketinget er vejen banet for at genoptage fortidens tænkning. Dén, hvor forsvar ikke tages alvorligt, men bare er »politik og intet andet«. For nu at citere ministeren.

Christian Brøndum er desuden kandidat for Venstre i Næstved ved det kommende kommunalvalg. Privatfoto

Vil du læse mere?

Abonnér på OLFI
- Ingen binding, bare god journalistik.

Klik HER for at komme igang.

Er du allerede abonnent? - log ind her

Andre læste også

OLFI opdaterer til version 2.0 med et ansigtsløft og nye funktioner

Efter mere end otte år med det samme website går OLFI fremtiden i møde med en længe ventet version 2.0. Den byder på et mere tidssvarende udseende og nye funktioner. Vi håber, at I vil synes om forandringerne! Det har været min dårlige samvittighed. Alt for længe er jeg blevet...

Kommentér artiklen ...

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer