INTERVIEW: Skulle det komme til en væbnet konflikt, er dansk forsvar helt og aldeles afhængig af hjælp fra vores alliancepartnere i Nato. Det fortæller forsvarschef Flemming Lentfer, som samtidig erkender, at vi heller ikke har tilstrækkeligt med ammunition på lager til hverken fly, fregatter eller fodfolk. Nato har ret i sin kritik, siger han og slår fast, at der er mørke skyer i horisonten.

Det kan være svært at forestille sig, når den seneste krig i Danmark foregik for over 75 år siden. Men nu har de fleste krige og væbnede konflikter det med at begynde, uden at nogen for alvor havde forudset katastrofen. Dét er årsagen til, at lande har militære styrker, som løbende bliver udviklet og uddannet. Når først krigen kommer, er det for sent at bestille kampfly, kampvogne og kampuniformer og begynde at uddanne personel.

Så hvordan ser det egentlig ud med det danske forsvar anno 2021? I forsvarsloven står der i §2, at »Forsvaret udgør et væsentligt sikkerhedspolitisk middel og har til formål at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens.«. Videre i §4 hedder det, at »Forsvaret skal kunne konstatere og afvise krænkelser af dansk suverænitet«.

Men kan det danske forsvar overhovedet det? Ingen er bedre til at svare på spørgsmålet end rigets øverste militære chef. Så det gør vi.

Mener du, at det danske forsvar er i stand til at forsvare vores eget territorium?

»Ikke alene. Og det er jo derfor, at vi er med i en alliance, hvor vi hjælper hinanden. Dansk forsvar alene er ikke en tankeretning, som vi forfølger i Forsvarskommandoen. Det er dansk forsvar i rammen af Nato, som vi taler om.«

Sådan siger Flemming Lentfer. Han blev den 1. december udnævnt til general, da han overtog embedet som forsvarschef fra Bjørn Bisserup, som i september valgte at sige op og gå på pension et år før tid for at hellige sig jobbet som konsulent for forsvarsindustrien. Lige siden har en række medier forsøgt at få et tiltrædelsesinterview med chefen for det danske forsvar, men det har ikke været muligt. Årsagen vender vi tilbage til om lidt.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse OLFIs interview med forsvarsminister Trine Bramsen, som alligevel ikke vil reformere Forsvarsministeriets organisation …

Først rigets sikkerhed. I Natos artikel 3 står der, at et hvert medlemsland skal kunne forsvare sig selv, ind til hjælp fra allierede når frem, og de seneste år har særligt amerikanerne presset på for at få europæiske allierede til at forstå alvoren i den del af Atlantpagten. Nato er ikke en klub, hvor man selv kan vælge, hvor lidt man vil betale. Rettesnoren hedder to pct. af bnp, og den er kun vedtaget, fordi alt for mange europæiske allierede gennem årtier har sparet på deres forsvar i et omfang, så Europa ikke længere var i stand til at forsvare sig selv. Danmark har historisk set været et af de førende lande på den konto.

Så hvad mener Danmark forsvarschef, at det danske forsvar mangler for at kunne forsvare dansk territorium?

»Her må jeg vende tilbage til ordet uforudsigelighed, og det er i virkeligheden et matematisk spørgsmål: Trussel minus kapacitet giver en manko på plus eller minus. Sådan tror jeg ikke, at man kan regne det ud i dag. Og man kan i hvert fald ikke gøre det med udgangspunkt i en fremskrivning af, hvad andre gør og ikke gør. Vi er i et blandingsforhold. Vi er nødt til at beslutte os for at have nogle kapaciteter og tage bestik af den globale udvikling og fastholde, at vi er medlem af en alliance, og at vi har nogle strategiske partnere, som vi arbejder sammen med. Når man koger det ned, får man nogle muligheder for at pege på nogle ting, og det er det, der ligger i det her.«

Men noget af kritikken mod Danmark fra bl.a. USA går jo netop på, at vi ikke kan forsvare os selv. Mener du, at det er nok, at vi er en del af alliancen? Skal vi ikke kunne forsvare os selv?

»Jo, og der er selvfølgelig i Nato en kontinuerlig debat om byrdedeling mellem europæere og USA. Selvfølgelig er Danmark en brik i den debat. Men det er på et politisk niveau. Derfor vil jeg også bare tørt konstatere, at ambitionsniveauet, for hvad dansk forsvar skal kunne først som sidst, er en politisk afvejning.«

Opfatter sig selv som forsvarschef

Hvis forsvarschef Flemming Lentfer i forbindelse med sin tiltræden havde drømt om at sole sig i medvind i de danske medier, må man gå ud fra, at han er blevet fælt skuffet. Tvært om har hans første to en halv måned i jobbet rent mediemæssigt været noget, der udefra ligner et mareridt. Han er blevet udstillet som en skødehund, der er under en tøflen hos en forsvarsminister, som i fuld offentlighed ifølge mange har ydmyget ham ved konsekvent at kalde ham »styrelseschefen for Forsvaret«.

»Jeg anser mig for at være forsvarschef. Jeg har også rollen som styrelseschef og er pålagt de samme forvaltningsting som alle andre styrelseschefer i det offentlige er underlagt. Jeg kan notere mig, at der har været en politisk debat om forsvarschefembedet, og den har jeg ikke haft det store behov for at deltage i. Jeg tror, at de fleste er klar over, at jeg opfatter mig selv som forsvarschef. At jeg gerne vil have ordentlighed i forvaltningen og i økonomistyringen, der ligger jeg på linje med ministeren. Det vil hun også gerne,« siger Flemming Lentfer.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om et interview, som kørte helt af sporet …

Men Trine Bramsen vil øjensynligt også en del mere. Således kørte Flemming Lentfers allerførste interview helt af sporet, da Ritzau på dagen for hans tiltrædelse måtte acceptere forsvarsministerens deltagelse i interviewet for overhovedet at få forsvarschefen i tale. Det endte med, at Trine Bramsen svarede på de fleste af de spørgsmål, som journalisten havde til Flemming Lentfer, og siden forlod hun ifølge journalisten interviewet i vrede.

På et samråd i Folketingets Forsvarsudvalg forklarede hun, at journalisten havde talt »grimt« og optrådt både »uforskammet« og »uvornt«. Over for TV2 uddybede hun, at journalisten til ministeren havde sagt noget i stil med: »Luk, dig gider jeg ikke at tale med til.«

Nu var der kun forsvarsministeren, journalisten og den nye forsvarschef til stede som vidner, så hvad skete der egentlig, og hørte Flemming Lentfer det samme som ministeren?

»Jeg har ikke nogen bemærkninger til, hvordan ministeren udlægger det. Min kommentar til det interview er, at der var en journalist, som havde en rigtig god mulighed for at stille spørgsmål til mig og ministeren i et fælles interview fire timer efter, at jeg var mødt ind som forsvarschef. Der må man selv oversætte, hvordan man synes, at han udnyttede den mulighed,« siger Flemming Lentfer.

Interviewet har i hvert fald fået en del omtale. Det skyldes ikke mindst, at Lars Vesterløkke som Ritzaus direktør og chefredaktør blankt afviste forsvarsministerens udlægning af forløbet efter at have lyttet hele optagelsen af interviewet igennem. Ifølge Lars Vesterløkke opførte journalisten sig helt efter bogen og præcis, som en journalist fra Ritzau bør gøre.

Hvor vigtigt er det, at du selv kan gå ud og fortælle, hvad du laver – uden at det skal koordineres eller godkendes af en minister?

»Det er væsentligt, synes jeg.«

Har tyske biler i den private garage

Det er det også at lære en ny forsvarschef at kende, og derfor har OLFI presset på for at få både forsvarsministeren og forsvarschefen til at åbne op og møde offentligheden gennem interview i pressen. Og hvem er han så denne 56-årige Flemming Lentfer, som uheldigvis fik sit helt eget Poul Nyrup-moment, da ingen hjalp ham med baretføringen ved den fotoseance, som Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen selv arrangerede for de billedbårne medier den 1. december på Livgardens Kaserne i Gothersgade.

Han er vokset op de første syv år af sit liv i Ordrup nord for København. Herefter flyttede familien til Tønder i 10 år, og efter gymnasiet vendte Flemming Lentfer tilbage til København. Her blev han indkaldt til Flyvevåbnet, hvor han begyndte i 1983. Karrieren er gået via Hawk-eskadriller til senest stillingen som direktør i Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse. Regulær operativ erfaring har Flemming Lentfer ikke meget af, og han har aldrig været udsendt i en international mission.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse, hvordan general Flemming Lentfer sendte alle de forkerte signaler ved sin tiltrædelse som forsvarschef …

Ved sin tiltrædelse i december steg Flemming Lentfer i graderne og fik det, der hedder en »varig udnævnelse« til general. Det betyder modsat en åremålsansættelse, at han kan forvente at beholde sine fire stjerner og jobbet som forsvarschef frem til sin pensionering i marts 2027. Han sidder med andre ord solidt i stolen efter en del turbulens i begyndelsen.

Privat bor Flemming Lentfer i København. Han holder sig i form på sin landevejscykel, spiser havregryn til morgenmad, lytter til rockmusik og det, der er lidt blødere. I den private garage holder »et par biler«, men han vil ikke fortælle hvilke ud over, at de er af tysk fabrikat.

Det må vi ikke få at vide?
»Nej, det må du ikke få at vide. Men jeg har haft franske biler, og jeg har haft japanske biler, og jeg har haft lidt af hvert.«

Så kan jeg jo spørge dig – hvad er den vigtigste militærfaglige bog, som du har læst?
»Det er forsvarsforliget.«

Det er jo ikke en bog. Er der ikke nogen militærfaglig bog, som du vil anbefale kommende officerer i det danske forsvar at læse?

»Jeg tror ikke, at jeg kan huske, hvad den hed, for det er godt nok mange år siden. Men da jeg var lærer på Forsvarsakademiet, tævede jeg en del bøger om krigsførelse og den slags, og det gav mig i hvert fald en indsigt i, hvordan man laver værnsfælles operationer.«

Mørke skyer i horisonten for vores nærområde

Lad os med dem vende tilbage til de militære udfordringer, som forsvarschef Flemming Lentfer står over for.  Her kan det være på sin plads at høre, hvad Flemming Lentfers vision er for det forsvar, som han nu skal stå i spidsen for i de kommende seks år?

»Det er at bygge Forsvaret op til at have en højere kapacitet, end det har i dag. Jeg har været med i 38 år, hvor forsvarsforligene gik lige ud i kapacitetsmæssig forstand, de gik opad, og de gik nedad. Vi er i en tid nu, hvor jeg tydeligt mærker, at det politiske ambitionsniveau er at styrke Forsvaret. Det er en utrolig interessant periode at få lov at være med. Det er selvfølgelig min ambition at kunne hjælpe de politiske beslutningstagere i den sammenhæng.«

Hvad indebærer det?

»Der er en masse kapaciteter undervejs i det nuværende forsvarsforlig, og dem kommer vi til at bygge videre på. Der ligger nogle ønsker fra Nato, og så har vi vores egne analyser om bl.a. Arktis og risikovurderinger fra FE. Så der er nok at tage fat på som afsæt til, hvilke kapaciteter der fremadrettet er brug for.«

Hvilket trusselsbillede ser du så, når du kigger ud i fremtiden?

»Der er jo ikke nogen direkte konventionel trussel mod dansk eller rigsfælleskabets territorium. På den anden side er der mørke skyer i horisonten for vores nærområde. Forudsætningerne ændrer sig for det, som, vi troede, var en varig tilstand. Det har noget at gøre med Rusland, Kina og også vores allierede i USA. Der er meget, der peger i retning af uforudsigelighed.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, hvordan general Flemming Lentfer har aflyst lovede interview med Berlingake og OLFI …

I den forbindelse spiller Nato en nøglerolle. For nyligt rettede alliancen en ganske hård kritik af Danmark på særligt tre specifikke punkter. Vi mangler kapaciteter til krigsførelse mod ubåde, vi er for langsomme i etableringen af en tung brigade til Hæren, og vi mangler at etablere systemer til signalefterretninger.

Hvem er ansvarlig for, at vi ikke lever op til de mål, som vi selv har været med til at sætte i Nato?

»Jeg oplever det ikke som, at der er behov for at placere et ansvar i den her sammenhæng. Det er sådan, at når vi skal opbygge materieltunge kapaciteter, så taler vi om en implementeringsperiode på fem-syv år. Det skal man have med, når man beslutter sig for materielinvesteringer. Sådan vil det også være med den Arktis-pakke, som vi lige har forhandlet på plads og offentliggjorde i sidste uge. Det kommer til at tage en årrække, før vi ser de kapaciteter i virkelighedens verden. Så kan man diskutere, om noget kommer for sent eller for langsomt. Jeg konstaterer bare, at det tager lang tid at indføre materieltunge kapaciteter.«

Forsvaret mangler ammunition på lagrene

Et andet kritikpunkt fra Nato er, at både Søværnet, Flyvevåbnet og Hæren mangler ammunition. Og det er helt korrekt, siger Flemming Lentfer.

»Det er rigtigt, at vi på ammunitionsdelen har brug for større lagre, end vi har i dag. Det er bare en konstatering, så det har de sådan set ret i.«

Er Forsvaret så i gang med at købe den ammunition?

»Det er klart, at det står på behovslisten i forhold til den rådgivning, som jeg kan give til regeringen og til Folketinget, når der åbner sig mulighed for at diskutere den slags,« siger han og antyder dermed, at indkøb af den fornødne ammunition til Forsvaret slet ikke er en del af det igangværende forlig.

Ifølge det igangværende forlig skal Forsvaret have tilført 1,9 mia. kr. ekstra i år. I år 2022 vokser beløbet til 2,8 mia. kr. og i 2023 bliver den største pose penge på ekstra 4,8 mia. kr. tilført. Men ifølge Nato er indkøbet af sonarer til Søværnet stærkt forsinket og spørgsmålet er derfor, om de allokerede penge overhovedet vil blive brugt inden udgangen af 2023? Men så bogstaveligt kan man på datoer ikke forudsige så store materielkøb, mener Flemming Lentfer.

»Der er noget, som man ikke helt har forstået omkring det her. Det er i særlig grad på materielområdet og på byggeområdet sådan, at man ca. er et halvt forlig bagefter. Forstået på den måde, at de penge, der bliver betalt i første del af et forlig, de vedrører det forlig, der blev besluttet af ens forgængere. Sådan er det også det her forlig. Derfor vil man se, at en væsentlig del af implementeringstakten rækker ud over 2023. i særlig grad på materiel, og det er helt normalt.«

Hvad er det så, som vi regner med, at der bliver leveret i 2022-2023 af materiel?

»Vi bruger mange penge på en opgradering af vores kampvogne Leopard2. Vores pansrede mandskabsvogne Piranha 5 vælter ind. Vores artilleri til Hæren er på vej ind sammen med tunge morterer og Scania-lastvogne i alle afskygninger. De store containerprojekter er på vej ind, og der er masser af materiel, der er på vej ind.«

Så det følger planen?

»Plan en er i bevægelse hele tiden. Når noget går galt i en produktionslinje i USA, så laver vi om på planen og skubber tingene. Det er en dagligdags foreteelse og tilpasning.«

Jeg tror, at mange finder det både vigtigt og interessant, hvad du fortæller om Forsvarets indretning og anskaffelser. Jeg tror også, at mange finder det vigtigt at debattere, hvad Forsvaret har brug for. Derfor vil jeg tillade mig at stille dig det samme spørgsmål, som jeg i januar stillede til din forsvarsminister, Trine Bramsen: Hvad vil du gøre for at sikre en åben debat frem mod det kommende forsvarsforlig?

»Jeg kan i hvert fald love dig, at jeg ikke kommer til at fremprovokere en debat, som prøver at tage forskud på politiske beslutninger. Det her foregår på den måde, at når politikerne er klar til at diskutere et nyt forsvarsforlig, så skal jeg nok være der og være forberedt. Men det bliver ikke sådan, og det kan ikke være sådan – for sådan fungerer vores statsadministration ikke, at forsvarschefen kører en selvstændig forsvarspolitik i det offentlige rum.«

Trine Bramsen siger også nu, at hun ønsker en forsvarschef, som deltager mere åbent i debatten. Hvordan vil du gøre det?

»Nu sidder jeg og taler med dig. Så det er faktisk den måde, at jeg havde tænkt mig at gøre det på.«

I playeren herunder kan du lytte til det fulde interview med forsvarschef Flemming Lentfer i programmet Frontlinjen på Radio4, som blev sendt den 16. februar 2021. Her kan du også møde forbundsmændene Jesper K. Hansen fra CS og Tom Block fra HKKF, som hver især forklarer, hvorfor de henholdsvis skrev under og undlod at skrive under på et debatindlæg med kritik af forsvarsminister Trine Bramsen i Berlingske i sidste uge.

Kommentarer

5 KOMMENTARER

  1. Man ønskede et interview med Forsvarschefen.
    Desværre måtte man nøjes med Styrelseschefen…

    Der er absolut INTET substans i de svar der bliver givet!
    FC er utroligt godt politisk skolet. Så meget at det nærmer sig det komiske.

  2. Nu tænker jeg ikke, at det er mangel på mod, at han ikke vil afsløre sine tyske bilmærker, men jeg forstår godt hvad du mener. Netop derfor er min påstand også, at det ikke var gået med en rigtig “kriger” da det historisk set er gået galt med samarbejdet med tidligere ministre. Forsvarschefen skal i dag både kunne samarbejde med ministeriet og folketinget, og kunne varetager rollen som forsvarschef overfor soldaterne. Denne gang har man så valgt en chef som har styrken ved det første, men også har forståelse for det andet som firestjernet general. Må de rigtige krigere ikke godt sidde på et niveau under forsvarschefen? Og tænker, at Flemming også skal have lov at bevise sit værd også bedømmes på resultaterne, så kan vi drøfte om et par år om det er gået værre eller bedre end hans forgængere.

  3. Det er sgu ikke meget Kriger i ham… Bramsen har så meget fingre oppe i dukken, at han ikke engang tør sige, hvilke mærke hans bil er…

  4. Fint, interview. Mon ikke, at den nye forsvarschef kan overraske positivt, når det kommer til stykket? Han kan i hvert fald næsten ikke andet med udgangspunkt i vinklingen på olfi.dk.

EFTERLAD ET SVAR

Please enter your comment!
Please enter your name here