Regeringen og forligspartierne præsenterede torsdag den såkaldte Arktis-kapacitetspakke, som skal imødegå især Ruslands militære oprustning i Arktis, men samtidig også afbøde Natos kritik af Danmark. Aftalen tilfører blandt andet Forsvaret to langtrækkende overvågningsdroner, som skal beflyve området omkring Grønland.

Rusland opruster og øger i disse år sin militære tilstedeværelse i det arktiske område, mens Danmark ifølge Nato omvendt ikke lever op til sine styrkemål. Det er i korte træk baggrunden for den politiske aftale, som regeringen og forligspartierne for nylig indgik, og som har udmøntet sig i den såkaldte Arktis-kapacitetspakke.

Pakken blev præsenteret torsdag og består af en række tiltag, som beløber sig til en samlet pris på omkring 1,5 milliarder kroner. Pengene hentes i den tillægsaftale til forsvarsforliget, som aftaleparterne indgik i januar 2019.

Kapacitetspakkens største udskrivning bliver to langtrækkende overvågningsdroner, som skal beflyve området i og omkring Grønland. Dronerne vil koste cirka 750 millioner kroner og suppleres af en luftvarslingsradar på Færøerne til 390 millioner kroner samt af øget satellitovervågning. Derudover oprettes der en ny forsvarsuddannelse i Grønland, som skal »øge Forsvarets tilknytning til Grønland og give mulighed for, at flere grønlændere kan få fast ansættelse i Forsvaret.«

Kommer også civile samfund til gavn

»Vi har set stigende fremmed aktivitet i Arktis og Nordatlanten. Derfor har vi behov for at få en bedre overvågning og tilstedeværelse i området. Ikke for at optrappe konflikter, men fordi det er nødvendigt at tage truslerne alvorligt. Det sker i et tæt samarbejde mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Jeg er meget tilfreds med, at vi har indgået en bred politisk aftale om en styrket indsats i Arktis og Nordatlanten,« udtalte Trine Bramsen i forbindelse med præsentationen af aftalen og takkede samtidig de øvrige partier for samarbejdet.

Artiklen fortsætter under billedet …

Udover at imødekomme stigende militære behov, lagde flere af forligspartierne ved præsentationen vægt på, at aftalen også har en civil nytteværdi. Flere af kapaciteterne kan bruges i forbindelse med opgaver som søredning, miljøberedskab og fiskeriovervågning, mens oprettelsen af en forsvarsuddannelse på Grønland samtidig fører til flere lokale arbejdspladser.

De civile gevinster vækker glæde i Radikale Venstre, lød det fra partiets nyslåede næstformand Martin Lidegaard:

»Fra radikal side har vi lagt vægt på, at denne aftale skal give dobbelt nytte. For det første sender den et robust signal om, at Kongeriget tager ansvar for forsvar af sit territorium. For det andet vil hvert eneste element i aftalen også styrke det civile beredskab og vores mulighed for at komme mennesker og natur til undsætning, hvis ulykken er ude. Tilsammen fastholder det fokus på sikkerhed og lavspænding i Arktis – ovenikøbet med en klar grøn profil.«

Leverer på Natos styrkemål

Forsvarsminister Trine Bramsen understregede undervejs torsdagens pressemøde, at valget af konkrete kapaciteter er foretaget på baggrund af militærfaglige vurderinger. Ikke mindst er valget af langtrækkende droner truffet efter en faglig anbefaling fra Forsvaret, selvom det endnu ikke klart, præcis hvilke droner, der skal indkøbes. Venstre har forud for den beslutning bedt om, at der bliver foretaget en forundersøgelse af mulighederne.

Artiklen fortsætter under tabellen …

Tilsvarende hersker der usikkerhed om, hvorvidt de forestående indkøb er tilstrækkelige til at imødegå truslerne i området på den lange bane. Trine Bramsen ville på pressemødet ikke afvise, at det kan komme på tale at øge indsatsen yderligere, men gjorde klart, at det afhænger af udviklingen og trusselsbilledet i området. Det står til gengæld mere klart, at også Nato og USA har haft indflydelse på valget af kapaciteter:

»Partierne tillægger det afgørende betydning, at Danmark med anskaffelsen af et langtrækkende dronesystem leverer på Natos prioriterede styrkemål til Danmark i forhold til luftbåren signalindhentningskapacitet,« fremgår det blandt andet af aftaleteksten.

Ville ikke tale om verserende mediestorm

Også i Venstre ser man med tilfredshed på Danmarks muligheder for at komme Nato i møde:

»Danmark har et særligt forsvars- og sikkerhedspolitisk ansvar at løfte i regionen, og med aftalen styrker vi vores tilstedeværelse, og viser at vi tager de krav og forventninger, vores allierede i NATO har til os, seriøst. Aftalen er ét skridt på vejen mod et mere robust forsvar med de nødvendige kapaciteter,« lød det fra Lars Christian Lilleholt.

Der blev i det hele taget udtrykt bred tilfredshed med aftalen ved pressemødet, hvor både ministeren og forsvarsordførerne efter selve præsentationen af aftalen svarede beredvilligt på spørgsmål fra de tilstedeværende journalister. De fleste i hvert fald.

Stemningen blev en anelse mere trykket og talelysten mindre, da talen faldt på den verserende mediestorm, som forsvarsminister Trine Bramsen er havnet i efter et mislykket interview med Ritzau og sin sidestilling af forsvarschef Flemming Lentfer med civile styrelseschefer. Hverken ministeren eller forsvarsordførerne ønskede således at forholde sig til den sag, ligesom Søren Espersen frabad sig spørgsmål til Dansk Folkepartis krav om ministerens afgang.