To civile leverandører er havnet i et juridisk slagsmål efter en kontroversiel udbudsproces på mobile værksteder til Forsvaret. Sagen drejer sig om påstået lækage af fortrolige oplysninger og muligt misbrug af forretningshemmeligheder. Samtidig afslører sagen sagsøgtes store utilfredshed med Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse, som han føler sig snydt af.

Brune konvolutter med fortrolige bilag, svært gennemskuelige forbindelser til italienske underleverandører, omstridte ordrer for anseelige millionbeløb, en tidligere frømand og en smed, som nu er gået konkurs.

Både vidnesbyrd og sagselementer var flere gange som taget ud af en spionroman, da to civile leverandører til Forsvaret tirsdag og onsdag stod over for hinanden ved Sø- og Handelsretten i København. Her skal domstolen sætte juridisk punktum for en langvarig tvist i kølvandet på et offentligt udbud af mobile værkstedsmoduler – såkaldte flatracks – til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI).

Glaucus ApS er stiftet og ejet af den tidligere frømand Christoffer Gregers Glæsel, som i dag er direktør i virksomheden, der har til huse på Sankt Annæ Plads i København. Glaucus vandt udbuddet om flatracks til Forsvaret i 2018, og ifølge virksomheden kom den nu konkursramte udbudskonkurrent Dommerby Stål A/S under udbudssagen uretmæssigt i besiddelse af forretningshemmeligheder omhandlende Glaucus, som siden blev brugt i en klage mod FMI.

På den baggrund har Glaucus sagsøgt Dommerby Ståls ejer, Michael Bruus Jensen, for bl.a. brud på loven om forretningshemmeligheder og for brud på markedsføringsloven med påstand om bødestraf til Michael Bruus Jensen og en økonomisk godtgørelse til Glaucus.

»Det handler ikke om, at man ikke må angribe min klients position i markedet. Men hvis man skal angribe, skal det være med tilladelige midler. Jeg mener, at der er tale om en retsstridig adfærd,« sagde David Neutzsky-Wulff, som er advokat for Glaucus og ansat i advokatfirmaet Nyborg & Rørdam, hvor Christoffer Gregers Glæsels mor, Janne Glæsel, er partner.

Selv om sagen formelt er et rent civilretligt anbringende, afdækkede vidneudsagnene på de to retsmøder med al ønsket tydelighed Michael Bruus Jensen store utilfredshed over manglen på gennemsigtighed omkring de udvælgelseskriterier, der prægede udbuddet. Trods flere afgørelser imod sig gjorde han derfor også klart, at han primært føler sig snydt af FMI.

»Jeg var jo egentlig efter FMI og ikke Christoffer Glæsel. Christoffer spiller bare spillet,« sagde Michael Bruus Jensen, da han vidnede i retten.

Skiftede underleverandør midt i processen

At forstå baggrunden for sagen og Michael Bruus Jensens kritik af FMI kræver derfor en skitsering af hans utilfredshed med udbudsprocessen, der blev indledt i 2017 og afgjort til Glaucus’ fordel året efter. Glaucus og Dommerby Stål var begge blandt de prækvalificerede tilbudsgivere, der kæmpede om aftalen med FMI. En prækvalifikation er en forhåndsgodkendelse, der giver leverandøren mulighed for at afgive et tilbud, hvis FMI finder de grundlæggende forudsætninger realistiske i forhold til materielstyrelsens krav og specifikationer til det pågældende materiel.

I forbindelse med prækvalifikationen fremlægger tilbudsgiverne deres respektive underleverandører, og Glaucus blev både prækvalificeret og afgav sit indledende tilbud – kaldet Indicative Offer eller blot INDO – med det amerikanske selskab Rock Island Arsenal (RIA) som underleverandør og primær samarbejdspartner.

Efter afgivelse af det indledende bud indbyder FMI til en forhandling, hvor tilbudsgivere får en indikation på, hvor de skal justere deres bud for at lande en eventuel aftale. Efter denne forhandling valgte Glaucus at engagere sig med det italienske OMP Engineering, og den nytilkomne virksomhed fremgik tillige af Glaucus ApS’ endelige tilbud – det såkaldte BAFO (Best and Final Offer). Med italienske OMP som samarbejdspartner var Glaucus i modsætning til ved det indledende bud pludselig i stand til at levere det efterspurgte produkt til en lavere pris end konkurrenterne, og virksomheden vandt derfor udbuddet.

Ifølge Dommerby Stål og Michael Bruus Jensen var der med OMP Engineering som ny underleverandør i tilbuddet tale om en fuldbyrdet udskiftning af samarbejdspartner, hvilket i både hans og Dommerby Ståls juridiske rådgivers øjne var i strid med udbudsreglerne, fordi det foregik efter prækvalifikationen.

For at komme til bunds i sagen søgte han derfor aktindsigt ved FMI, samtidig med at hans virksomhed Dommerby Stål indgav en formel klage over afgørelsen. Den blev imidlertid afvist, og heller ikke den efterfølgende anke til Klagenævnet for Udbud førte noget med sig. FMI blev frikendt for at have begået fejl i udbudsprocessen, og Glaucus forblev stående som vinder af udbuddet og er i dag leverandør af flatracks til Forsvaret.

Brun konvolut med hemmelige oplysninger

Mens det forvaltningsretlige aspekt således var afgjort allerede i 2018, er det forløbet mellem klagesagen og ankesagen, der har givet anledning til det civilretlige opgør i Sø- og Handelsretten:

I sin anke til Klagenævnet for Udbud kunne Michael Bruus Jensen nemlig fremsende tekniske oplysninger om Glaucus’ flatrack-løsning, som ellers var undtaget fra den aktindsigt, han fik ved FMI.

Overfor retten forklarede Michael Bruus Jensen tirsdag, at de tekniske oplysninger om Glaucus Aps’ løsning kom ham i hænde via en brun konvolut placeret foran døren til hans hotelværelse efter et møde om sagen hos brancheorganisationen FAD (Forsvars-& Aerospaceindustrien i Danmark) under DI. Hvem, der placerede kuverten, kunne Michael Bruus Jensen ikke sige noget om, men oplysningerne blev altså fremsendt til Klagenævnet for Udbud.

Retten skal nu afgøre, om Michael Bruus Jensen skal straffes for at have tilvejebragt oplysningerne uretmæssigt og for at være i besiddelse af dem, ligesom retten skal tage stilling til, om oplysningerne har handelsværdi. Det gjorde Christoffer Gregers Glæsel og Glaucus gældende, at de har. Endelig skal retten afgøre, om Michael Bruus Jensen har kunnet draget nytte af oplysningerne på nogen vis.

Ville have Michael Bruus Jensen i konkurskarantæne

Michael Bruus Jensen afviste gentagne gange i retten, at oplysningerne om de enkelte dele af Glaucus’ flatrack-løsning kan bruges til noget. Der er tale om ubrugelige informationer uden nogen konkurrencemæssig eller teknisk værdi, forklarede han i retten.

Samtidig har oplysningerne alene fundet vej til Klagenævnet for Udbud, og Michael Bruus Jensen kræver derfor frifindelse, lød det fra hans advokat, Heidi Højmark Helveg. Hun benyttede samtidig lejligheden til at rette skytset den anden vej.

»Sagsøger har forsøgt at få Michael Bruus Jensen sat i konkurskarantæne, og jeg kan kun sige, at jeg opfatter sagen som chikanøs adfærd fra sagsøger,« sagde hun i sin procedure onsdag.

Der forventes at falde dom i sagen den 16. april.