spot_img

Forsker advarer mod at overvurdere Kinas militære formåen

Kina opruster i disse år militært og udvider samtidig sin interessesfære til i højere grad at omfatte resten af verden. Der hersker imidlertid uenighed om, hvor stor en trussel landet udgør for Vesten, og om hvorvidt landet efterhånden kan bide skeer med Nato. Kina-ekspert og lektor ved forsvarsakademiet Camilla Sørensen maner dog til besindighed.

Kinas militære oprustning, øgede fokus på Arktis og dets storstilede Belt and Road Initiative har fået vestlige statsledere til at rette blikket mod ”Riget i Midten”. Landets ambitioner om at blande sig i stormagtsrivaliseringen har betydet, at både USA og Nato holder skarpt øje med situationen i og omkring Kina, hvor militæret tilføres stadigt flere midler, mens helt eller delvist statsejede virksomheder gør deres indtog i lande verden over.

Afhængigt af hvem man spørger, er der til gengæld forskellige opfattelser af, hvor velkoordinerede landets planer om at blive en international stormagt i virkeligheden er, og hvor effektivt de føres ud i livet. Kinas storstilede ambitioner var omdrejningspunktet for tirsdagens udgave af Frontlinjen på Radio4, som blev gæstet af både Kina-ekspert lektor ved Forsvarsakademiet Camilla Sørensen og de konservatives udenrigsordfører Naser Khader, som også er formand for Folketingets Forsvarsudvalg.

Artiklen fortsætter under playeren …

Ifølge Camilla Sørensen er det vanskeligt at gøre op i tal præcist hvor mange midler, det kinesiske styre afsætter til militæret. Men med hjælp fra Stockholm International Peace Research Institute (SIPRI) får man formentlig det bedste bud.

»Vi står over for nogle udfordringer i forhold til transparens og optællingsmetoder. Men ser man på den svenske tænketank SIPRI’s troværdige og gennemarbejdede estimater, ligger Kinas militærbudget på 261 milliarder dollars for 2019. Til sammenligning har USA et budget på 732 milliarder dollars.«

Ingen stormagt uden et stærkt militær

Det er dog ikke tilstrækkeligt at måle på kroner og øre, påpeger Camilla Sørensen og fortæller, at man også er nødt til at se nærmere på udviklingen over tid. Her tegner der sig et billede af, at militæret har fået en høj prioritet hos styret i Beijing. Vækstraterne i det kinesiske militærbudget har i vid udstrækning fulgt vækstraterne i den samlede kinesiske økonomi. I perioden fra 2000 til 2016 betød det en massiv årlig vækst på cirka 10 pct., som siden er aftaget til mere beskedne fem til otte pct.

Udgifterne til Kinas militær udgør i dag cirka 1,2-1,4 procent af det samlede kinesiske bnp. I USA ligger det tilsvarende tal på omkring 3,4 procent, men igen er det ikke nok at se på tallene, for den militære oprustning er også et spørgsmål om, at Kina arbejder hårdt på at opbygge væbnede styrker, der matcher stormagtsambitionerne.

»Man bliver ikke en stormagt uden et stærkt militær. Der har været fokus på at omstille det kinesiske militær til at være noget andet end et militær, som kun skal forsvare kinesisk territorium,« siger Camilla Sørensen og forklarer, at det derfor særligt er flåden og luftvåbnet, som er blevet moderniseret.

Aktuelt handler meget af den militære oprustning dog fortsat om at byde USA trods i regionen og i farvandet omkring Kina, og det er man godt på vej til at kunne.

Kan blive et nyt Sovjetunionen

Mange af landets interesser i Afrika, Europa og nu også Arktis karakteriseres til gengæld ved at være mere kommercielle. Kina udfordres imidlertid af, at den interne koordination halter. Mere end 80 koordinerende organer arbejder med at samordne og føre tilsyn med de forskellige handels- og infrastrukturprojekter, der varetages decentralt. Derfor kniber det med ensretningen, lyder det fra Lee Jones fra den sikkerhedspolitiske tænketank Chatham House, der også optræder i Frontlinjen.

Lee Jones får opbakning fra Camilla Sørensen:

»Vi har en tendens til at overvurdere, hvor målrettede de er i deres globale, geostrategiske ambitioner, og hvor stor konsensus, der er om deres strategiske, langsigtede fokus. Vi har en tendens til at se dem som meget dygtigere, end de reelt er.«

De Konservative Folkepartis udenrigsordfører Naser Khader er dog ikke enig. For ham at se er Kina en stadigt stigende trussel mod Vesten:

»Ifølge den seneste Pentagon-rapport har Kina et mål om at matche USA’s militær inden for 30 år. Kina fokuserer ikke kun på Asien, men også på Afrika og har en militærbase ud for Djibouti. Landet har også interesse i Grønland, hvor de vil bygge en lufthavn. De har nogle globale ambitioner, der bekymrer mig. Jeg mener, at de i fremtiden bliver en større udfordring for de vestlige demokratier, ligesom Sovjetunionen var tidligere,« siger Naser Khader.

Andre læste også

Statsrevisorerne udtaler skarp kritik af Forsvarsministeriets materielanskaffelser

Statsrevisorerne retter en skarp kritik mod Forsvarsministeriet. Det sker på baggrund af en undersøgelse fra Rigsrevisionen, som viser, at Forsvarsministeriets større anskaffelser i snit er 4,5 år forsinket, og at »flere af anskaffelserne ikke har levet op til det planlagte indhold«. Det fremgår af en pressemeddelelse udsendt mandag. Statsrevisorerne retter...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

1 kommentar

guest
1 Kommentar
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
Gert Andersen
Læser
Gert Andersen
4. februar 2021 17:25

Er Nasar Khadar ved at blive senil, Kina har haft ambitioner om at finansiere en lufthavn i Grønland men det er udelukket da Danmark finansiere samme lufthavn.