Vedvarende tekniske problemer betyder, at de amerikanske F-35-kampfly endnu er et godt stykke fra at leve op til de operationelle krav. Det samme kan blive tilfældet for de danske fly, fortæller militæranalytiker og major Karsten Marrup, der dog samtidig fremhæver fordelene ved ikke at være blandt de allerførste købere.

Det amerikanske F-35-program har endnu ikke fået den luft under vingerne, som man på den anden side af Atlanten godt kunne tænke sig.

Det skyldes en stribe vedvarende tekniske problemer, som det amerikanske forsvarsministerium har sit hyr med at få løst. Blandt andet har flyene gennem længere tid haft problemer med en afskalning af de yderste lag på cockpittaget, som reducerer flyets ellers højt besungne stealth-egenskaber. Det skriver amerikanske DefenseNews på baggrund af en briefing fra den afgående viceminister for indkøb og vedligeholdelse i forsvarsministeriet, Ellen Lord.

Artiklen fortsætter under tweetet …

The F-35's current mission capable rate is 69 percent, still short of the 80 percent goal.https://t.co/yvvMwzr93h

— Valerie Insinna (@ValerieInsinna) January 20, 2021

Dertil kommer et ikke nærmere specificeret problem med kraftmoduler i flymotorerne og en generel mangel på reservedele. Problemerne medfører, at det aktuelt kun er 69 procent af F-35-flyene, der er mission capable og kan løse mindst én af de opgaver, de er tiltænkt at løse. Endnu mere beskedne 36 procent af flyene er fuldt operationelle – altså i stand til at løse samtlige af de opgaver, de er udstyret og designet til.

Bør ikke have indflydelse på produktionen

Ifølge det statslige amerikanske kontrolorgan US Government Accountability Agency er der overordnet set forbedringer at spore, men uklarhed omkring opgørelsesmetoderne betyder, at det er svært at afgøre nøjagtigt, hvor store fremskridtene er, og om de er varige eller udtryk for et øjebliksbillede.

Artiklen fortsætter under tweetet …

Weapon System Sustainment: Aircraft Mission Capable Rates Generally Did Not Meet Goals and Cost of Sustaining Selected Weapon Systems Varied Widely https://t.co/cva6MxX8uq

— U.S. GAO (@USGAO) November 19, 2020

Skulle man med de amerikanske problemer in mente bekymre sig om, hvorvidt de kommer til at ramme leverancerne af fly til Danmark, kan man dog formentlig ånde lettet op, fortæller major Karsten Marrup, der er chef for Center for Luftoperationer på Forsvarsakademiet.

»Det vil kun have en indflydelse, såfremt noget skal laves om i forbindelse med produktionen, for eksempel nogle ændringer, der skulle kunne løse udfordringerne med cockpittaget,« forklarer Karsten Marrup.

Det er i højere grad den anden problematik – manglen på reservedele – der kan blive hovedbruddet, når flyene om et par år lander i Danmark.

»Jeg vil ikke mene, at produktionslinjen umiddelbart bliver influeret af, at flyet har en lavere rådighedsprocent end først antaget, fordi det ofte er mangel på reservedele, der er den største udfordring med nye flytyper. Det billede kender vi i Danmark rigtig godt fra EH101-helikopteren,« siger Karsten Marrup med henvisning AgustaWestlands fejlbehæftede helikopter, som blev købt til dels at flyve taktisk troppetransport (TTT) dels SAR (søredning) og fik ry for at være “Forsvarets svar på IC4”.

Retter sig ind over tid

De danske helikoptere blev med tiden kureret for børnesygdommene og flyver i dag både hyppigt og driftsikkert. Det samme bør blive tilfældet for F-35-jagerflyene, mener Karsten Marrup, som peger på, at det i den henseende kan være en fordel ikke at være blandt de allerførste købere af F-35.

»Der er naturligvis en risiko for, at de problemer, der i øjeblikket er, ikke er løst og dermed følger med ved produktionen af de fly, Danmark skal have. Der er til gengæld også en chance for, at der er fundet en løsning, når det bliver vores tur. Det er jo en af fordelene ved ikke at stå forrest i køen. Herudover vil flyene alt andet lige i den første tid kun bruges til omskoling og uddannelse af piloter og teknikere, så med lidt held får det ingen eller kun få operative konsekvenser, hvis problemerne følger med et stykke tid endnu. Jeg er ikke i tvivl om, at det bliver løst på sigt,« lyder det optimistisk fra Karsten Marrup, som igen fremhæver erfaringerne med EH101-helikopterne, der har været i drift fra 2007.

»Det er på ingen måde usædvanligt, at nye platforme har en lavere rådighedsprocent end planlagt. Men det har en tendens til at rette sig over tid – især når der bliver bedre styr på reservedelsproduktionen. Igen er EH101 et godt eksempel; store problemer med netop reservedele til at starte med, men i dag kan vi stort set producere flere flyvetimer, end vi kan afflyve.«

Et halvt års covid-19-forsinkelse

Mens de tekniske problemer altså ikke nødvendigvis får indflydelse på leverancerne til Danmark, besværliggør andre forhold til gengæld processen. Ganske som Lockheed Martin selv spåede i april 2020, har covid-19-pandemien fået haft en negativ indvirkning på produktionen af F-35-fly og følgelig også på leverancerne til købere verden over – herunder Danmark.

»Forsinkelsen betyder, at de første danske fly nu planlægges modtaget i Danmark i oktober 2023 i stedet for april 2023, som det tidligere har været orienteret til Finansudvalgt ifm. med den årlige orientering om bevillingsstatus i april 2019,« fremgår det af en skriftlig opdatering, som forsvarsminister Trine Bramsen i midten af december gav til netop Finansudvalget.

Forsinkelsen betyder videre, at den planlagte pause fra deltagelse i internationale flymissioner, mens F-35-kampflyene indfases, forlænges. Samtidig må de danske F-16-fly blive på vingerne længere end planlagt, og det kan blive bekosteligt, fortæller militæranalytiker Hans Peter Michaelsen til netmediet Pio, der omtalte sagen i starten af januar:

»F-16-kampflyenes flyvetid kan i teorien forlænges, men det vil blive dyrt. Hvis du har en gammel bil, som du gerne vil køre et år eller to ekstra med, så risikerer du at skulle bruge rigtig mange penge på værkstedet. Hvis F-16-kampflyene skal deltage i en international operation, vil de også skulle flyve flere timer end normalt med det resultat, at de slides op endnu hurtigere.«

OLFI har spurgt Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), om man er opmærksom på de amerikanske problemer med F-35-flyene, og om der fra dansk side er taget eventuelle forholdsregler. Artiklen opdateres, når der kommer et svar.