Hans Engell og “Thøger” ønsker sig øget militærfaglighed i forsvarsdebatten

Der mangler militærfaglige input i udarbejdelsen af forsvarspolitik, mener både Torben Ørting Jørgensen (billedet) og Hans Engell. Foto: Ernstved

Forsvarschefen er blot styrelseschef, og Danmark skal ikke forpligte sig yderligere overfor Nato. Det var to af budskaberne i forsvarsminister Trine Bramsens interview med OLFI og Radio4-programmet Frontlinjen. Begge pointer skurrer i ørerne på den politiske kommentator Hans Engell og militæranalytiker Torben Ørting Jørgensen. De ønsker begge en mere militærfagligt funderet debat om Forsvaret.

Vi er i Danmark »rigtig dårlige til at diskutere forsvarspolitik«, men forsvarschefen er embedsmand og bør afholde sig fra at deltage i debatten. Sådan lød det blandt andet fra Trine Bramsen, da hun tirsdag stillede op til et fællesinterview til Radio4-programmet Frontlinjen og OLFI.

»Når man er forsvarschef i Danmark, er man styrelseschef. Det er helt sammenligneligt med, når man er styrelsesdirektør alle mulige andre steder. Da har jeg en forventning om, at man er med til at løfte den retning, som er udstukket. Jeg må også sige, at som forsvarschef er man jo ikke valgt politiker. Det er politikerne, som er valgt til at kommunikere og stille op i debatter,« lød det nærmest profetisk fra forsvarsministeren dagen inden Forsvarskommandoens aflysning af det interview med forsvarschef Flemming Lentfer, som OLFI ellers var blevet stillet i udsigt.

Særligt første del af ministerens udtalelse falder politisk kommentator og forhenværende forsvarsminister Hans Engell for brystet. Han udtrykker en grad af forståelse for argumentet om, at der i Danmark ikke er tradition for, at Forsvarets øverste ledelse blander sig i debatten, men bryder sig ikke om karakteristikken af Forsvaret som endnu en styrelse.

»Jeg må sige, at Trine Bramsen sammenligning mellem forsvarschefen og en chef for Skattestyrelsen er helt forkert. Man kan ikke sammenligne en almindelig styrelse med Forsvaret. Forsvaret spiller en helt anden rolle i vores samfund og har en anden funktion.«

Forsvarschefer kan godt skelne mellem politik og faglighed

Mens Hans Engell altså udtrykker forståelse for, at topofficerer afholder sig fra at blande sig i den offentlige debat, mener han til gengæld, at der for nuværende mangler relevante input i udarbejdelsen af forsvarspolitikken. Der lyttes ganske enkelt for lidt til militærfaglige råd, selvom de fleste topofficerer sagtens kan finde balancen mellem det politiske og det faglige. De bør derfor i større grad tages med på råd, mener den tidligere konservative forsvarsminister:

»Det er klart, at forsvarschefen ikke er politiker. Det tror jeg faktisk, at skiftende forsvarschefer godt har været klar over, ligesom de har været loyale over for deres ministre, skiftende regeringer og forlig. I adskillige år fandt forsvarspolitiske forhandlinger sted på baggrund af militærfaglige vurderinger, de såkaldte forsvarschefskitser. Den fagmilitære ledelse fremlagde analyser af Forsvarets situation, og man så på trusselsbilledet og de forskellige muligheder og konsekvenser, som politikerne kunne have fokus på. Det var et særdeles godt grundlag,« siger Hans Engell.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse OLFIs interview med forsvarsminister Trine Bramsen, som alligevel ikke vil reformere Forsvarsministeriets organisation …

Når topofficererne ikke får lov – eller ikke tør – at blande sig med råd og vejledning, går det i sidste ende også ud over den offentlige del af debatten, mener han og peger på, at man måske bør lade sig inspirere af, hvordan man tidligere greb det an.

»Trine Bramsen efterlyser mere forsvarspolitisk debat. Men der skal jo være et grundlag for den debat. Det er ikke nok, at Det Krigsvidenskabelige Selskab og enkelte andre deltager. Der skal være nogle større, mere perspektiverende og forpligtende oplæg at diskutere ud fra.«

»Verden kan se helt anderledes ud om 15 år«

En tilbagevendende diskussion drejer sig om Wales-erklæringen og det tilliggende spørgsmål om, hvorvidt Danmark bevæger sig hurtigt nok hen imod at bruge to procent af bnp på Forsvaret – og om vi overhovedet skal helt i mål. Også dette emne fik forsvarsminister Trine Bramsen lejlighed til at forholde sig til i interviewet til Frontlinjen, hvor det dog heller ikke denne gang gav anledning til nogen klar udmelding:

»Det afhænger fuldstændigt af, hvordan trusselsbilledet ser ud i fremtiden. Når jeg kigger ind i det næste forlig, kommer vi til at bruge flere penge på forsvar. Men jeg vil ikke sidde her og sige, at om 15 år skal vi bruge to procent på forsvar. Om 15 år kan verden se helt anderledes ud, end den gør i dag. Truslerne går op, og de går ned, og det må være udgangspunktet for, hvilket forsvar vi skal have – ikke hvem, der kan byde højest.«

Artiklen fortsætter under playeren …

Den argumentation køber Torben Ørting Jørgensen ikke. Den pensionerede kontreadmiral og selvstændige militæranalytiker – ofte blot refereret til som “Thøger” – advarer mod at tage for let på sikkerheden og mod at sætte sin lid til alliancepartnere.

»Historien er fuld af eksempler på krige, som, alle sagde, aldrig ville komme. Dem, som er sløvest om at nå frem til en erkendelse af risiko eller trusler, er dem, som står dårligst rustet, når det alligevel viser sig, at krigen bryder løs,« siger han.

Torben Ørting Jørgensen er desuden enig med Hans Engell i, at der mangler faglighed i forsvarsdebatten, som i dag er ideologisk og oftest finder sted blandt politikere. Det er derfor også politikerne, der må bringe den militærfaglige rådgivning ind i ligningen og gøre op med den nuværende og lidet ønskværdige situation, hvor den militære ledelse blot siger, hvad ministeren gerne vil høre, mener han.

»Vi skal have et fagligt udgangspunkt at diskutere ud fra. Det skal selvfølgelig ikke være et militærfagligt råd om, at vi skal bruge 10 procent af bnp på vores forsvar, det har ingen gang på jorden. Men når vi har et forsvar – ikke for andres skyld, men for vores egen – har vi en pligt til at bede om et oplæg til, hvordan vi strikker det sammen på den mest hensigtsmæssige måde.«

Behov for ordentlig, oplyst og saglig debat

Verden er i stadig forandring, og vi kan ikke være sikre på, at vi også har en stærk alliancepartner i USA på den lange bane, argumenterer Torben Ørting Jørgensen, der peger på den netop overståede Trump-æra i amerikansk politik, interne Nato-stridigheder i forhold til Tyrkiet samt USA’s stigende fokus på stormagtsrivaliseringen med Kina som årsager til, at det er for uforsigtigt at forlade sig på Nato. Af samme grund er det vigtigt med en oplyst debat om, hvor Forsvaret skal bevæge sig hen.

»De her ting stiller nogle krav til, at vi får redefineret, hvad det kommer til at dreje sig om, så vi kan få en ordentlig, oplyst og saglig debat om, hvordan vores forsvar skal indrettes. Og gerne med udgangspunkt i de to procent, man har givet tilsagn om i Wales-erklæringen, at man vil stræbe efter,« siger Torben Ørting Jørgensen.

Blikket bør i højere grad rettes hjemad, mener han.

»Vi skal have en debat om et nyt forsvar, der skal strikkes sammen – ikke bare for at levere elementer til operationer ude i verden, men også fordi, at vi af egne årsager har brug for det. Den erkendelse savner jeg helt konkret hos ministeren.«