Atlantsammenslutningen forventer ren påtegning efter kritik af regnskabssjusk

Det er især flytningen fra Svanemøllens Kaserne til Frederiksberg Slot, der har trukket veksler på Atlantsammenslutningen og betydet, at flere regner ikke blev betalt til tiden, forklarer generalsekretær Lars Bangert Struwe. Screendump: Atlantsammenslutningen

Den sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen er kommet under skærpet opsyn efter rod i regnskabet for 2019, og den interne håndtering af sagen har for nylig fået to bestyrelsesmedlemmer til at gå i protest. Bestyrelsesformanden og generalsekretæren begræder sagen, men forventer, at der igen er orden i sagerne.

Den forsvars- og sikkerhedspolitiske tænketank Atlantsammenslutningen er havnet i unåde hos Udenrigsministeriet, skriver Altinget.

Flere ubetalte regninger førte i 2019 til inkassoopkrævninger og kritik fra tænketankens revisionsfirma PwC. Sammenholdt med en noget forsinket regnskabsaflæggelse fik det Udenrigsministeriet til at sætte den offentligt finansierede tænketank under skærpet opsyn. Senest har sagen fået to bestyrelsesmedlemmer til at træde ud af bestyrelsen på grund af utilfredshed med den interne håndtering og med ikke at kunne få dybere indsigt i de økonomiske forhold i tænketanken.

Atlantsammenslutningens bestyrelsesformand John Dyrby Paulsen maner dog til besindighed. Han anerkender, at der har været problemer, men forventer, at økonomien igen er under kontrol. John Dyrby Paulsen vil ikke udstede garantier for, at 2020-regnskabet er i skønneste orden, men ser ikke nogen tegn på det modsatte, forklarer han.

»Selvfølgelig skal der være orden på pengene. Og det er også ærgerligt, at vi har overset fem regninger, der koster os 13.000 kroner. Men i det samlede spil er det altså småting. Jeg forventer, at 2020-regnskabet bliver med en ren påtegning, hvor revisor siger, at der ikke er noget at komme efter, og at der er orden på økonomistyringen og hold i billetterne,« siger han således til Altinget.

Flytning stjal opmærksomheden

Atlantsammenslutningens generalsekretær, Lars Bangert Struwe, ærgrer sig også over sagen. Han peger på, at der er tale om menneskelige fejl og understreger, at der på ingen måde har været tale om svig eller forsæt til svig. Han finder støtte til den udlægning hos PwC, der trods kras kritik af Atlantsammenslutningens forvaltning af midler heller ikke ser nogen tegn på slette hensigter.

Lars Bangert Struwe har ikke mulighed for at stille op til interview, men i en sms til OLFI peger han på, at det særligt er flytningen fra Svanemøllen Kaserne til Frederiksberg Slot, der har trukket veksler på tænketankens beskedne mandskab.

»Vi fik på grund af vores flytning ikke betalt nogle regninger til tiden. Det er meget uheldigt. Vi har nu betalt alle vore regninger, der er ikke sket svig. Og i dag er vores revision gået i gang med revision af 2020. Vi regner med at kunne få revideret og godkendt regnskab for 2020 uden påtegning og har i 2020 brugt enormt meget tid på at sørge for, at vi med vores bemanding på 1¼ medarbejder kan være så effektive som muligt og leve op til alle krav,« skriver Lars Bangert Struwe.

Atlantsammenslutningen modtager hvert år knap 800.000 kroner i støtte fra Udenrigsministeriet. Siden indgåelsen af det seneste forsvarsforlig har tænketanken desuden haft mulighed for at søge om 250.000 kroner i årligt tilskud fra Forsvarsministeriet.