INTERVIEW: Det er en kompleks balanceakt at manøvrere mellem hensynet til personellets sundhed og de politiske vurderinger af, hvad der er operativt nødvendigt. Samtidig nødvendiggør lokale behov forskellige løsninger på tjenestestederne. Det fortæller generallæge Sten Hulgaard, som til daglig rådgiver Forsvarets ledelse og enheder om håndteringen af covid-19.

Omtrent samtidig med, at statsminister Mette Frederiksen (S) tirsdag den 5. januar tonede frem på tv-skærme over det ganske land med nye covid-19-restriktioner, kunne OLFI fortælle om flere elever samt en enkelt undervisers bekymring over lempelige smitteforebyggelsestiltag på Hærens Sergentskole (HSGS) i Varde. Her sov eleverne på 12-mandsstuer, ligesom de spiste sammen i cafeteriet og delte grej med hinanden.

Det var særligt den meget smitsomme britiske covid-19-variant, der gav anledning til regeringens stramninger, og det var også denne nye mutation, der ansporede underviseren på HSGS til at kontakte OLFI. Efterfølgende har Forsvaret understreget, at kun operativt nødvendige aktiviteter – herunder altså uddannelse – fastholdes, ligesom man har bebudet, at man vil undersøge, om der er områder af covid-19-håndteringen, som der skal strammes op på.

En af de centrale skikkelser i bestræbelserne på at holde Forsvarets personel sundt og raskt er generallæge Sten Hulgaard. Han er til daglig er chef for Forsvarets Sanitetskommando og står dermed i spidsen for den sundhedsfaglige rådgivning af Forsvarets ledelse i forbindelse med håndteringen af covid-19-forebyggelsen. Generallægen kan godt sætte sig ind i følelsen af uro, som har ramt nogle af Forsvarets ansatte, fortæller han:

»Jeg kan godt forstå, at der er udbredt bekymring. Det er der jo i samfundet generelt. Set fra mit perspektiv udspringer bekymringen af de forandringer, der hele tiden sker. Det, der var god latin for en uge eller fjorten dage siden, er pludselig ikke den måde, vi skal gøre tingene på, og det, der ikke fandt anvendelse, er blevet en del af værktøjerne i værktøjskassen. På den baggrund er det ikke svært at forstå bekymringerne.«

Anbefaler nu kviktest og øget afstand ved indkvartering

Udover at rådgive Forsvarets øverste ledelse, er det Forsvarets Sanitetskommandos opgave at vejlede enheds- og tjenestestedschefer om, hvordan smitteforebyggende tiltag bedst implementeres. Det sker dels gennem løbende udsendelse af skriftlige vejledninger, men også ved telefonisk bistand i konkrete tvivlstilfælde, forklarer Sten Hulgaard.

Og tvivlstilfælde er der nok af, for ganske som man oplever det på den anden side af hegnet, skal Forsvarets interne covid-19-vejledninger revideres i takt med, at Sundhedsstyrelsen ændrer på sine anbefalinger. Seneste revision af vejledningerne udkom 7. januar og tager udgangspunkt i, hvad statsminister Mette Frederiksen annoncerede på pressemødet to dage i forvejen.

Hvilke knapper har I konkret været inde at skrue på i forbindelse med de nyeste stramninger?

»Vi har senest skruet på afstandskravet og på anvendelsen af kviktest. Fra ikke at anbefale kviktest, siger vi nu, at kviktest i visse situation kan være supplement. Vi har, meget apropos OLFI-artiklen fra Varde, også været inde at se på indkvarteringsfaciliteter og anbefaler øget afstand.«

Artiklen fortsætter under billedet …

Men ét er de fælles anbefalinger, der mest af alt er en ikkeforpligtende rettesnor. Noget andet er, hvad der er praktisk muligt på det enkelte tjenestested. Det er en vurdering, som den lokale tjenestestedschef foretager. Der kan altså ikke detailstyres og sættes eksakte tal på, hvor mange værnepligtige eller sergentelever, der for eksempel må være på en stue. Dermed kan der opstå forskelle i praksis fra enhed til enhed, forklarer Sten Hulgaard.

»Det handler om at finde en passende balance, så vi sikrer den operative evne under hensyn til de sundhedsfaglige retningslinjer. Her ligger en fortolkningsmulighed, og der kommer jeg til kort, da jeg jo ikke har øjne alle vegne. Jeg har folk i min egen stab og i værnsstabene, men vi har ikke øjne ude på tjenestestederne og ved ikke, hvordan man operationaliserer vejledningen det enkelte sted.«

Politisk beslutning at holde uddannelser åbne

Har du eller sanitetskommandoen haft indflydelse på, hvilke uddannelsesinstitutioner, der forbliver åbne og under hvilke forhold, eller er det en rent politisk beslutning?

»Jeg oplever det som en politisk beslutning på baggrund af militærfaglig rådgivning. Vi peger på, hvilke kritiske kapaciteter, vi har behov for, og den indstilling vendes med ministeriet,« siger Sten Hulgaard.

Det er dog ministeren, der har det sidste ord at skulle have sagt, og når hun udstikker en befaling, klapper man hælene sammen – også som chef for Forsvarets Sanitetskommando.

»Her bliver jeg embedsmand. Hvis ministeren på baggrund af de råd, hun får fra forsvarschefen – og som jeg har indgået i diskussionen bag – mener, at det er vigtigt, at vi indkalder værnepligtige, så indkalder vi værnepligtige. Så skal jeg nok hjælpe med at sætte de sundhedsfaglige rammer op omkring uddannelsen. Det har vi efterhånden en vis rutine i,« lyder det fra generallægen, som også har bemærket den politiske palaver, der uvægerligt følger med Forsvarets covid-19-håndtering.

»Når SF’s forsvarsordfører Anne Valentina Berthelsen udtaler i Frontlinjen, at hun ikke ved, om hun er betrygget af tiltagene, tænker jeg som militærmand, at vi er i gang med den politiske del af diskussionen,« siger Sten Hulgaard, der holder sig fra den del af diskussionen og i stedet koncentrerer sig om den daglige rådgivning af Forsvarets øverste ledelse og førnævnte tjenestestedschefer.

Læs også: SF afkræver forsvarsministeren forklaring efter kritk af coronahåndtering

Du nævner selvbestemmelsen på tjenestestederne, og at sanitetskommandoen ikke kan have øjne over det hele. Hvor meget er I i dialog med tjenestestedscheferne?

»Meget. Jeg har fem infirmerier på de store tjenestesteder; Aalborg, Slagelse, Høvelte, Skrydstrup og Karup, og mine infirmerifolk bruger en del tid på at være i dialog med enheds- og myndighedschefer for netop at håndtere de praktikaliteter, som ikke kan dækkes af en generel vejledning, men skal løses decentralt. Det er min oplevelse, at vi er meget i dialog med tjenestestedscheferne både lokalt og via min stab.«

Antallet af smittede bruges som sanity check

Sten Hulgaard bemærker i den forbindelse, at Forsvarets håndtering af covid-19-virussen overordnet ser ud til at virke og peger på en meget lavpraktisk variabel at måle succesen på.

»Vi har et sanity check til at se, om vi har skudt forbi skiven: Hvor mange syge har vi i grunden? Ikke pokkers mange. Hæren holder øje med det, og sidste uges melding fra Hærkommandoen var, at de aktuelt havde 20 coronasyge.«

De aktuelle smittetal kan dog hurtigt ændre sig og er måske en ringe trøst for de soldater, der ser mørke corona-skyer trække sammen i horisonten og er utrygge ved de tiltag, der gennemføres lokalt – eller manglen på samme. På kasernen i Varde vakte det blandt andet bekymring, at der ikke blev taget hensyn til værelseskammeraterne til smittede sergentelever. Men de sundhedsfaglige anbefalinger er meget klare, slår Sten Hulgaard fast.

Hvis man er 12 mand på en stue sammen, må man også være hinandens nære kontakter. I Varde blev værelseskammerater til smittede end ikke testet …

»Hvis man er nær kontakt, er der særlige regler. Det står højt og larmende i vejledningen. Nærkontakter er defineret som dem, der bor sammen med en smittet, og det gælder også værelseskammerater,« slår Sten Hulgaard fast og tilføjer, at den klare anbefaling er, at nære kontakter testes – ganske som det er praksis i resten af samfundet.

En anden bekymring gik på materiel, der vandrer mellem enhederne. Også denne praksis findes der retningslinjer for i vejledningen.

»Vejledningerne er ikke ensidige, sådan at vi kun fokuserer på de personlige relationer. Vi har en dimension, som fokuserer på indkvarteringsfaciliteter og materielhåndtering. Den generelle retningslinje er, at når materiel passerer fra én gruppe til en anden – om det så er radioer eller dysekanoner – er der en rengøringsproces, som gennemføres i et forsøg på allerede ved forebyggende tiltag at inddæmme en eventuel virusforekomst.«

Endelig udtrykte OLFIs kilder, at de havde svært ved at finde ræson i praktik og kursusaktivitet på tværs af landsele. Atter en gang henviser Sten Hulgaard til vejledningerne, ligesom han igen understreger, at det i sidste ende er en lokal beslutning, hvilke aktiviteter der gennemføres.

»Vi har udgivet vejledninger om tjenesterejser og om kursusaktivitet. Et af de parametre, som er defineret af den øverste miltære ledelse, er operativ nødvendighed. Kan man ikke knytte operativ nødvendighed til den pågældende rejseaktivitet, gennemføres den ikke. Punktum. Hvordan det forholder sig for sergentelever til og fra Varde og værnepligtige til og fra tjenestestederne, er jeg ikke den rigtige til at svare på. Der når vi ud i en detaljeringsgrad, hvor jeg ikke kan stå på mål for alle de lokale variationer, der er.«

Hverken muligt eller ønskværdigt med øget kontrol

Forsvarets Sanitetskommandos sundhedsfaglige vejledninger ser altså ud til at dække de fleste områder, hvorfor noget tyder på, at det er den lokale håndtering, der har ladt noget tilbage at ønske.

Nogle af de forhold, der blev kritiseret i OLFI, er lokale og tilsyneladende dækket af vejledningerne. Du nævnte tidligere, at sanitetskommandoen ikke kan være alle vegne, men måske skal I alligevel til at kontrollere mere og sikre jer, at tiltagene i højere grad bliver efterlevet?

Sten Hulgaard tager en lang tænkepause, før han afviser ideen.

»Det kan vi ikke. Jeg har ikke mandskabet til det. Jeg er heller ikke sikker på, at vi skal, hvis jeg skal være helt ærlig. Antallet af variationsmuligheder på tjenestestederne og hos enhederne er så stort, at vi ikke kan overskue at kontrollere fra centralt hold. Det ville også være dumt at gøre på et teoretisk grundlag: Forhold, der gælder for bomberyddere, gælder ikke for andre ingeniørenheder, og forhold, der gælder for værnepligtige ved livgarden, gælder ikke for andre værnepligtige og så videre.«

Sten Hulgaard er talt varm og peger på en bagvedliggende årsag til, at det er vanskeligt at få regeringens og de civile sundhedsmyndigheders anbefalinger udmøntet i konkrete tiltag, der forplanter sig i alle grene af den samlede organisation:

»Vi opererer i en situation, hvor klassisk militær kommandoføring ikke helt slår til,« forklarer han og uddyber:

»Politikerne anbefaler stærkt sådan og sådan – er det en ordre? Nej, det er det jo ikke. Sundhedsstyrelsen udstikker også anbefalinger, som sanitetskommandoen omsætter til vejledninger, der gælder generelt for Forsvarets enheder. Vi pålægger også de lokale chefer at lave lokale tiltag, som skal sikre, at vejledningerne bliver overholdt i så vid udstrækning, som det er operativt muligt. Men her er, hvad man kan kalde en elastik eller kattelem: Vi kan ikke se, hvad der definerer operativ nødvendighed ude ved enhederne. Det kan kun enhedscheferne selv.«

»Det er en balanceakt, og ja, vi har formentlig trådt ved siden af eller været for upræcise hist og pist. Hver eneste gang, vi træffer beslutninger, rummer det risikoen for, at vi træffer en forkert. Der er stor variation i de lokale foranstaltninger. Om de alle sammen er 100 procent optimale i forhold til den lokale opgave, kan jeg ikke svare på.«

Sten Hulgaard vil dog ikke høre tale om, at man har reageret for sent på covid-19-situationen.

Covid-19 var også farligt, inden regeringens seneste udmelding. Er man ikke lidt sent ude med nogle af stramningerne?

»De første vejledninger udkom i slutningen af marts. Den samfundsmæssige situation ændrer sig fra uge til uge, og min oplevelse er, at vi har fulgt trop. Vores vejledninger bliver opdateret i takt med Sundhedsstyrelsens. Jeg kan ikke genkende billede af, at vi skulle være enormt meget på bagkant. Jeg vil medgive, at vi typisk har en responstid på 48 timer, fra politikerne melder noget ud, til det er på tryk, korrekturlæst og sendt ud til enhederne. Men billedet af massivt efterslæb kan jeg ikke genkende.«

Ingen specifik planlægning for stort coronaudbrud

Indtil videre har Forsvaret været forskånet for de helt store smitteudbrud. Men med den nye britiske variant af virussen, har ængsteligheden bredt sig i krogene hos nogle af Forsvarets ansatte, der frygter større udbrud end de enkelte tilfælde, man indtil videre er sluppet med. Frygten for smittespredning næres af, at Forsvaret har meldt ud, at uddannelsesaktiviteten i udgangspunktet fortsætter. 1. februar er det således planen, at 1500 værnepligtige fra alle hjørner af landet møder ind til deres første dag i trøjen.

Hvad ligger der af planer for at imødegå situationen, hvis der opstår et stort coronaudbrud?

»Som generallæge ville jeg iværksætte den nødvendige isolation. Det må så have de operative konsekvenser, som det nu engang har. Mig bekendt har vi ikke lavet en specifik planlægning. Vi drøftede tidligt i forløbet, hvordan vi håndterer en situation, hvor livgardens normale enheder ikke kan løse deres operative opgave med at passe på de kongelige slotte. Der var planen at indsætte andre enheder til at håndtere det. Det er jo almindelig militær planlægning.«

Der møder planmæssigt nye værnepligtige ind den 1. februar. Er du enig i, at det er fornuftigt at indkalde hundredevis af værnepligtige på nuværende tidspunkt?

Sten Hulgaard tager endnu en lang tænkepause, før han diplomatisk svarer:

»Jeg kan godt forstå baggrunden.«