Onsdagens uroligheder i Washington har vakt bred international fordømmelse af både den amerikanske præsident Trump og demonstranterne, der trængte ind i regeringsbygningen og afbrød godkendelsen af valgmandsstemmerne. Anderledes positivt ser man på begivenhederne blandt USA’s stormagtskonkurrenter Rusland og Kina, fortæller to eksperter, der forventer en retorisk optrapning fra de to lande.

Det meste af verden så til i vantro, da Trump-støtter onsdag aften dansk tid stormede senatsbygningen på Capitol Hill i Washington D.C. Tåregassen flød i rotunden i Kongressen, hvor valgmandsstemmerne skulle have været godkendt. Fem personer omkom i forbindelse med urolighederne, der er uden historisk fortilfælde.

Begivenhederne har ført til næsten universel fordømmelse, og en lang række statsledere har udtrykt forfærdelse over at opleve, hvad mange betegner som et kupforsøg udspille sig i det amerikanske demokratis helligste haller. Flere kalder stormen mod Capitol Hill et regulært frontalangreb på demokratiet, mens andre oplever hændelserne som politisk opportune.

Artiklen fortsætter under tweetene …

Mens de fleste verdensledere udtrykker forfærdelse, er hændelsen blevet modtaget anderledes positivt i nogle af de lande, der gerne vil byde USA trods som international stormagt. Og det er der god grund til, fortæller Flemming Splidsboel Hansen og Lars Erslev Andersen, der begge er seniorforskere ved Dansk Institut for International Studier (DIIS) og eksperter i henholdsvis Rusland og Kina.

Flemming Splidsboel mener dog ikke, at situationen i USA vil anspore russerne til at opsøge flere militære konflikter. I stedet vil Rusland afvente, hvad Biden har at byde på.

”Det eneste, Rusland ser frem til, er våbenkontrolområdet. De håber, at Biden kan levere noget, som Trump ikke ville. Det er især på de strategiske missiler, men sådan set også på mellemdistancemissiler. I september kom der desuden et russisk udspil om en form for kontrol af informations- og kommunikationsteknologi. USA og Rusland skulle overfor hinanden forpligte sig til ikke at gennemføre cyberinformationsangreb. Det tager Biden ikke imod, for det ville selvfølgelig være naivt at lave en sådan aftale med russerne, men det foreslog de alligevel.«

Ramte USA som en boomerang

Selvom onsdagens begivenheder ikke umiddelbart rykker noget ved den militære magtbalance, er Flemming Splidsboel Hansen til gengæld ikke i tvivl om, at man alligevel har godtet sig i Moskva, da de første billeder af urolighederne i den amerikanske hovedstad dukkede op.

»Den måske allerstørste gevinst efter fire år med Trump kommer til allersidst,« siger han om de russiske reaktioner og uddyber:

»Nyheden er blevet modtaget med stor interesse i Rusland, og der er naturligvis skrevet meget om sagen i de russiske medier. Formanden for Dumaen skriver, at det er ’farverevolutionerne’, der nu rammer USA som en boomerang, og at USA ikke længere kan kalde sig verdens demokratiske lys.«

Artiklen fortsætter under tweetet …

Flemming Splidsboel Hansen er ikke i tvivl om, at amerikanernes manglende evne til at holde orden i eget hus vil blive brugt til at legitimere præsident Vladimir Putins styre og male billedet af et forfejlet amerikansk system.

»Mest åbenlyst kan det bruges i en intern fortælling om, at der er disse farverevolutioner, omstyrtninger og politiske bevægelser, som skaber et enormt kaos. USA står bag en stor del af dem, men er nu selv blevet ramt. Derfor er man i Rusland nødt til at forsvare sig mod denne form for kaos og politiske ustabilitet. Det er det, Putin gør, og som hele det centralistiske system er lagt an på.«

Tilsvarende får kritikken af USA med stor sandsynlighed også en international dimension:

»Rusland vil sige, at USA ikke kan føre på noget område og intet mandat har til at belære andre om, hvordan de skal indrette politiske systemer og gennemføre politiske transitioner, fordi landet selv står, hvor det gør lige nu,« forklarer Flemming Splidsboel Hansen.

»Det vil måske også gøre det nemmere for Rusland at sponsorere og forsvare ikke-demokratiske styrer. Rusland har fået noget af det, vi kan kalde normativ magt, altså evnen til at definere acceptable standarder. De vil kunne sige, at hvis urolighederne i Washington D.C. er konsekvensen af et politisk system, som det, USA insisterer på at have, så er man helst fri.«

Endelig vil Rusland argumentere for, at USA’s forsøg på at indføre demokratier i eget billede i bredere forstand er illegitim, og at USA ikke længere har en lige så fremtrædende geopolitisk rolle at spille.

»Det giver noget tyngde til argumentet om, at det amerikanske system ikke virker, og at man ikke længere vil lade sig køre rundt af det,« forklarer Flemming Splidsboel Hansen.

Vand på Kinas mølle

Også i Kina vil urolighederne og de forudgående ugers og måneders politisk splittelse i USA give anledning til at fremme kinesiske interesser, både i Kina og i regionen, vurderer Lars Erslev Andersen.

»Rent propagandamæssigt er det helt oplagt, at det er vand på Kinas mølle, fordi Kina nu kan pege på, hvordan det højtberømmede demokrati faktisk fungerer – eller ikke fungerer.«

Lars Erslev Andersen peger på, at den politiske uro måske allerede har bidraget til helt konkrete gevinster for Kina.

»Man kan spekulere over, om nogle af de ting, som er sket i Kina de senere uger, er sket, fordi Kina tager chancen. Jeg tænker for eksempel på den store handels- og investeringsaftale, der er lavet mellem EU og Kina, men som USA gerne havde set udskudt. Forhandlingsklimaet er jo gunstigt for både Kina og EU, når USA er optaget af helt andre ting. EU kan få en bedre aftale, og Kina kan undgå, at den bliver udskudt. Man kan ikke vide det, men det virker oplagt, at det er befordrende for at få færdiggjort sådan en forhandling.«

Andre har ifølge Lars Erslev Andersen spekuleret i, om optrapningen af anholdelser i Hong Kong kan have at gøre med et USA, der har blikket rettet indad fremfor udad. Han peger dog på, at Kina helt generelt har haft gode kår de seneste måneder med Trump som præsident. Ikke mindst håndteringen af corona-pandemien har man bedre erfaringer med i Kina end USA, hvor håndteringen lader noget tilbage at ønske. Sammenholdt med onsdagens hændelser har den seneste tid været en PR-triumf for det kinesiske styre, der har brugt krisen til at positionere sig yderligere i regionen – ikke mindst gennem det storstilede infrastrukturprojekt Belt and Road.

»Jeg tror, det er rigtigt at sige, at Kina har brugt i hvert fald det seneste halve år til at styrke sig selv og sin økonomi, alt imens USA har været optaget af en håbløs kamp mod corona og et politisk landskab, der bliver mere og mere splittet mellem partierne og internt i det republikanske parti,« konstaterer Lars Erslev Andersen.

Kina har store nationale interesser i både førnævnte Hong Kong, Taiwan og i det Øst- og Sydkinesiske Hav, og her risikerer man at komme til at mærke, at Kina for tiden har plads til større armbevægelser.

»Kina vil insistere på deres interesser og deres politik i de områder, og det vil de også gøre, selv om USA har opmærksomhed på det. Men man kan ikke udelukke, at de sætter endnu mere blus på, når USA kigger den anden vej.«

Kritik af »hykleriske« amerikanske medier

Et vigtigt redskab i fordømmelsen af USA er Ruslands og Kinas statsmedier. I Rusland har både journalister og redaktører nogle fornøjelige dage på arbejde, fortæller Flemming Splidsboel Hansen.

»De billeder, der kom fra Washington natten til torsdag er simpelthen guld for de statskontrollerede russiske medier, som vil føle, at de har fået noget medvind og tyngde i deres argumenter. Man vil bruge det benhårdt i russiske medier og de narrativer, man vil spinne og forsøge at presse så meget politisk kapital ud af det som muligt,« siger han.

Samme billede tegner sig i Kina, hvor det det ikke alene er den amerikanske politikerstand, der er genstand for spot og hån. Skytset rettes også mod de medierne, som får med krabasken af blandt andre chefredaktøren på den engelsksprogede kinesiske avis Global Times. Han beskylder sine amerikanske kolleger for hykleri.

Artiklen fortsætter under tweetet …

»De er i sandhed en pøbel. Hvis Washington D.C. var hovedstaden i et udviklingsland, ville amerikanske medier havde døbt optøjerne Washingtons Forår,« skriver redaktøren med henvisning til en serie oprørsbevægelser i arabiske lande, som i Vesten blev døbt Det Arabiske Forår.

Også den fremtrædende Putin-loyalist, politologen Sergei Markov, kaldte de amerikanske reaktioner for hykleriske:

»Fremfor alt er det, der slår mig, det altoverskyggende hykleri. De samme politikere, eksperter og medier, som for ganske nylig bifaldt besættelsen af regeringsbygninger i Ukraine og Hviderusland og gadeoptøjerne mod Trump, fordømmer nu kategorisk storm på Kongressen,« skriver han på Facebook.

Kendetegnende for de russiske og kinesiske medier er dog, at de glemmer at fortælle, at oprørene i Hong Kong og Ukraine er en kamp for demokrati, mens oprøret i Washington var et angreb mod demokratiet.