ANALYSE: Når en række forsvarspolitiske ordførere ønsker klausuler og karensperioder indført i topofficerers kontrakter, handler det først og fremmest om tillid, troværdighed, transparens og ønsket om at forebygge interessekonflikter. Anledningen er, at Bjørn Bisserups afsked som forsvarschef et år før tid skete for at blive forsvarsrådgiver i et internationalt konsulenthus, og det har fået alle alarmklokker til at ringe.

SF’s forsvarsordfører siger det meget klart i den artikel, som OLFI publicerede tirsdag. Det handler ikke om at forbyde personer med viden og erfaring at arbejde videre med det, som de ved noget om og er gode til. Nej, det handler om at undgå interessekonflikter og utilsigtet så mistillid til Forsvaret og Forsvarets øverste ledelse.

Derfor vækker det naturligt opsigt, når en forsvarschef siger op et år før tid og forlader skuden for at gå direkte over i et nyt job som seniorrådgiver for den forsvarsindustri, som gerne vil sælge materiel, våben og udstyr til Forsvaret. Og spørgsmålene hober sig op: Hvornår begyndte dialogen om et topjob i den virksomhed, hvor Bjørn Bisserups egen datter er ansat? Hvor mange mio. kr. får Bjørn Bisserup for at dele sin viden med den industri, som gerne vil sælge sine produkter til Forsvaret? Hvornår indgik han aftalen?

Dette medie har ikke haft mulighed for at finde ud af det, for Bjørn Bisserup har haft svært ved at efterleve, hvad han prædikede om åbenhed og transparens og har således afvist ethvert interview med dette medie i sine sidste år som forsvarschef. Når et medie eller en journalist tillod sig at spørge til Bjørn Bisserups ageren eller mangel på samme, blev man mødt med tavshed og et nej, tak.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om, at tre forsvarsordførere ønsker at indføre klausuler for officerer, der ønsker at fortsætte karrieren i eller omkring forsvarsindustrien …

Som chef for rigets væbnede styrker har Bjørn Bisserup været sikkerhedsgodkendt til at håndtere fortrolige oplysninger klassificeret som ”hemmelige” og ”yderst hemmelige”. Han har orienteret både sin minister og forligskredsens politikere om sikkerhedsmæssige trusler mod Danmark, og han har med sin militære faglighed rådgivet samme politiske niveau om, hvad de bør gøre for at imødegå de trusler, som Danmark står over for.

Helt konkret har han været den, der med sin erfaring, faglighed og indsigt har fortalt, hvor politikerne bør investere i hvad for at holde kongeriget så sikkert som muligt. I øjeblikket er Forsvaret ved at implementere det seneste forlig, hvor der bliver købt både kampfly til Flyvevåbnet, missiler og sonar til Søværnet og luftværn plus en masse andet isenkram til Hæren. Dertil kommer investeringer i cyber og efterretningsindhentning. Over seks år vokser forsvarsbudgettet med 13,3 mia. kr., og en meget stor andel af pengene går til investeringer i nyt materiel.

Bisserup er ikke bare en tilfældig officer

Bjørn Bisserup kender til det hele i detaljer, som end ikke de folkevalgte politikere får adgang til. Han er med andre ord betroet en yderst delikat viden og bærer en meget stor del af ansvaret for Kongeriget Danmarks sikkerhed. Vil virksomheder, som ønsker at sælge militært isenkram til Forsvaret gerne have fat i den viden? Hvis nogen skulle være i tvivl, kan jeg nøgternt berette, at det vil de fleste forsvarsindustrielle virksomheder betale svimlende summer for.

Planlægningen af det næste forsvarsforlig er allerede godt i gang, og regeringen med statsminister Mette Frederiksen (S) i spidsen har for længst proklameret, at vi også i fremtiden kommer til at investere mere i forsvar for at tage bedre vare på vores egen sikkerhed. USA ønsker ikke længere at betale for Europas sikkerhed, og derfor bliver der også tilført flere midler til Forsvaret i det næste forlig, som skal være indgået inden udgangen af 2023.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om den tidligere forsvarschef Bjørn Bisserup, som bliver lobbyist og rådgiver for forsvarsindustrien i konsulenthuset Rud Pedersen …

På trods af danske politikeres modvilje forventer både Nato og USA, at Danmark fremlægger en plan for, hvordan vi vil gå fra at bruge 1,5 pct. af bnp i 2023 til at bruge 2 pct. i det kommende forlig. Uanset hvor Danmark budgetmæssigt ender med at lande, kommer der investeringer i dansk forsvar for adskillige mia. kr. gennem både den danske og internationale forsvarsindustri i mange, mange år frem.

Set i det lys er det ikke bare en tilfældig officer, som i sit otium springer over på den anden side af hegnet for at have noget at gå op i og tjene lidt ekstra til pensionen. Nej, når en forsvarschef vælger at forlade roret et år før tid for at gå direkte over i en seniorrådgiverstilling af allertungeste karat, bør alle alarmklokker ringe. For mængden af interessekonflikter står i kø, og hvem kan vide sig sikker på, at Bjørn Bisserup har integritet, moral og etik til at håndtere balancen mellem at sælge ud af sin værdifulde viden uden at bryde sin tavshedspligt?

Man skal vist være ualmindeligt blåøjet og naiv for ikke at kunne se, at der her er tale om interessekonflikter af dimensioner.

Bisserup har før udvist dårlig dømmekraft

Bjørn Bisserups hidtidige embedsførelse må vække en del bekymring, når man tænker på, at han holdt hånden over den tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen og gjorde alt, hvad han som forsvarschef kunne for at lukke den sag uden nogen former for konsekvens. Han havde undersøgt sagen, han havde sat sig grundigt ind i den, der var ikke noget, der stak ud, og han havde fuld tillid til Hans-Christian Mathiesen. Men det embedsmisbrug, som forsvarschefen ikke kunne se, takserede først byretten til to måneders ubetinget fængsel og siden landsretten til tre måneders ubetinget fængsel.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse artiklen om forsvarschef Bjørn Bisserup, som sniger sig ud ad bagdøren … Tegning: Lars Andersen

Sagen fik Bjørn Bisserup til at fremstå både utroværdig, passiv og med en ekstraordinært dårlig dømmekraft. Landsretsdommen faldt i august, og i september annoncerede Bjørn Bisserup sin afsked. Man kan vide sig helt sikker på, at den ikke kun kom på baggrund af en elendig kemi mellem forsvarsminister Trine Bramsen (S) og forsvarschefen. At den har været dårlig ved alle. Men det står man igennem som forsvarschef – med mindre industrien lokker med en kontrakt og en økonomisk gevinst, som langt overstiger det tab, som Bjørn Bisserup økonomisk kommer til at lide på sin pension ved frivilligt at forlade jobbet et år før tid.

Den mekanisme er nok naturlig, men ikke desto mindre bekymrende – nogle vil kalde den beskæmmende, når det drejer sig om en mand, der bestrider stillingen som forsvarschef i Kongeriget Danmark. At det overhovedet lader sig gøre, uden at Bjørn Bisserup må gennem en helt naturlig og selvfølgelig karensperiode, må undre.

Har et vellønnet job som rådgiver hele tiden været målet?

Men hey, slap nu af – hvad er problemet, spørger nogle. Bjørn Bisserup er en dygtig officer, som godt kan finde ud af holde tand for tunge, mener mange af hans venner. Problemet er, at der rejser sig en mistanke om, at Bjørn Bisserup gennem måneder eller måske år er blevet blødgjort og lokket med løfter om guld og grønne skove og dermed uforvarende har ladet sin rådgivning påvirke af sin kommende potentielle arbejdsgiver. For hvornår vidste Bjørn Bisserup, at han skulle arbejde for Rud Pedersen? Var der kontakt og måske en halv aftale allerede inden, at sagen mod den tidligere hærchef kom for retten i Viborg i maj?

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse om den forhenværende viceforsvarschef Per Ludvigsen, som gik direkte til et job som seniorrådgiver i det konsulenthus, han selv havde hyret til at lave budgetanalysen forud for det forsvarsforlig, som Per Ludvigsen havde ansvaret for at planlægge.

Har Bjørn Bisserup overhovedet fortalt Forsvarsministeriet om sin kontakt med Rud Pedersen, og skulle han på den baggrund have mistet sin sikkerhedsgodkendelse længe inden sin pensionering med udgangen af november? Ingen ved det. Men i realiteten kan aftalen være indgået længe før, og dermed kan den potentielt have påvirket Bjørn Bisserups dømmekraft og rådgivning. Det faktum burde fremkalde en byge af spørgsmål fra politikerne på Christiansborg til forsvarsministeren.

Alene mistanken skader Forsvarets og ikke mindst topledelsens troværdighed, for hvem bliver den næste topchef, der lader sig købe for ussel mammon og går direkte fra et topjob til forsvarsindustrien eller konsulentbranchen? Listen af generaler og admiraler, som har lavet samme nummer, er alenlang, og hver gang skader det Forsvarets troværdighed. Det gør det, fordi man ikke kan få anden tanke, end at generaler som Bjørn Bisserup hele tiden har haft det endegyldige mål at komme så højt i det militære hierarki som muligt – ikke for at tjene Danmark, men for at lande den økonomisk mest fordelagtige kontrakt til pensionisttilværelsen.

Det er et problem, og det er ikke kønt. Og man løser det kun ved at indføre solide klausuler om karensperioder for topofficerer og embedsmænd ikke bare i Forsvaret, men i staten, præcis som enhver privat virksomhed ville have gjort.