KOMMENTAR: Tirsdag tiltrådte Flemming Lentfer som ny forsvarschef med et budskab om, at han er en moderne leder og alt andet end en “oberst Hackel”. Set i det lys var det overraskende og i virkeligheden ganske imponerende, hvor meget han signalerede at være lige præcis det, som han for alt i verden ønsker ikke at være.

Når Forsvaret skal have ny chef, plejer det at blive markeret med en eller anden form for parade. En overdragelse af fanen med honnør, taler og tv. Mandag havde Bjørn Bisserup sidste dag som forsvarschef, men fra Forsvaret var der larmende tavshed. Ingen informationer om nogen overdragelse, ingen parade, ingen ceremoni, ingen afskedsinterview, ingen historier. Bare radiotavshed i medierne og på Forsvarets egen hjemmeside. Mere betyder offentlighedens interesse for et chefskifte altså ikke for Forsvarets ledelse, måtte man forstå.

Jeg undrede mig og rettede mandag henvendelse til Forsvarskommandoens kommunikationschef i form af oberst Susanne Lund og spurgte, hvad der skulle ske, og om der ville blive meldt noget ud om vagtskiftet. I min rolle som dels journalist på nærværende medie og vært på programmet Frontlinjen på Radio4 ytrede jeg samtidig ønske om at være til stede med en mikrofon for at kunne optage lyd til den radioudsendelse, som bliver sendt i morgen, tirsdag.

Jeg ville blive kontaktet senere lød det. Tirsdag den 1. december kl. 09.40 skrev en kommunikations­medarbejder i Forsvarskommandoen en sms:

»Grundet en stram tidsplan her den første dag kan vi desværre ikke nå at tilbyde dig interview med Flemming Lentfer i dag. Men jeg arbejder videre på det, så du kan få det snarest muligt.«

Jeg svarede, at det egentlig ikke var et større interview, som jeg bad om, men blot en mulighed for at være til stede ved overdragelsen for at kunne beskrive den i tekst og bringe som reportagelyd i Frontlinjen. Pressemedarbejderen lod mig forstå, at jeg ville blive kontaktet igen, når denne vidste mere. Siden hørte jeg ingenting. Men senere tirsdag gik det op for mig, at der havde været en indsættelsesceremoni på Livgardens Kaserne i Gothersgade med deltagelse af den nye forsvarschef, forsvarsminister Trine Bramsen (S) og vagtparaden fra  Den Kgl. Livgarde med flere medier repræsenteret – bare ikke OLFI og Radio4.

Artiklen fortsætter under billedet …

Og onsdag morgen kunne jeg så læse i en længere artikel på dr.dk, at den nye forsvarschef opfatter sig selv mere som en moderne leder end en ”oberst Hackel”. I interviewet med Flemming Lentfer på Livgardens Kaserne fortæller forsvarschefen, at han ikke er nogen enmandshær, men til team-samarbejde med en masse gode mennesker til at hjælpe sig. Og åbenbart også til at ekskludere og holde kritiske medier på lang afstand.

Ingen interview før i januar 2021

Efter at have læst artiklen på DR skrev jeg en kontant sms til Forsvarskommandoens kommunikationschef for at høre, hvem der besluttede aktivt ikke at invitere hverken OLFI eller Radio4 – læs mig – til at overvære indsættelsen. Ikke at jeg gik glip af noget. Men fordi det siger meget om den nye forsvarschef og forsvarsminister Trine Bramsen (S), at jeg som repræsentant for to af de medier, som beskæftiger sig mest indgående med dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, åbenbart aktivt skulle holdes ude.

Artiklen fortsætter under tweetet …

På Berlingske har vi ønsket et tiltrædelsesinterview med fc Flemming Lentfer.

Ud over DR, TV2 og Ritzau ønsker han ikke at stille op før januar, oplyser @forsvaretdk.#dkmedier https://t.co/S2Pau9Xjsm

— Steffen McGhie (@mcghiesteffen) December 4, 2020

Det fik jeg aldrig svar på. Heller ikke i den telefonsamtale, som jeg efterfølgende havde med kommunikationschefen, som jeg – indrømmet – talte i knapt så venlige toner til. Men det skyldtes ifølge Susanne Lund tidsmæssige årsager, at OLFI og Radio4 ikke var blevet inviteret med til ceremonien.

Da jeg senere samme dag var faldet lidt ned, kontaktede jeg igen kommunikationschefen og foreslog at starte på en frisk ved at interviewe den nye forsvarschef i løbet af den kommende uge til Frontlinjen på Radio4 i morgen, tirsdag. Men det kunne ikke lade sig gøre. Den nye forsvarschef vil gerne vente med at give interview til 2021.

Fredag kunne jeg så konstatere, at jeg åbenbart ikke var det eneste medie, der havde fået det svar. Også Berlingske udbad sig et tiltrædelsesinterview med den nyudnævnte og moderne forsvarschef, men det kunne der heller ikke blive tale om. Det skrev Berlingskes Steffen McGhie på Twitter, og så fulgte TV2 News op ved at tage sagen med i søndagens udgave Presselogen.

Forsvaret har i øjeblikket en brand-krise

Her blev historien præsenteret ved, at værten holdt et papskilt op med Flemming Lentfers kontrafej. Og lad det være sagt med det samme. Den nye forsvarschef fik ikke meget ros. Her følger et par korte kommentarer fra Presselogens panel til forsvarschefens afvisning af interview og besked om at vente til januar. Pernille Holbøll er chefredaktør på Ekstra Bladet, og hun kaldte afvisningen »fuldstændig vanvittig«.

Artiklen fortsætter under billedet …

»Nu læste jeg det interview, som han havde givet til DR, hvor han siger, at han ikke er en ”oberst Hackel”, og at han er mere moderne. Jeg synes, at det er håbløst umoderne at vælge denne tilgang.«

Bjarne Corydon er tidligere socialdemokratisk finansminister i Helle Thornings-Schmidt regering og i dag chefredaktør på dagbladet Børsen.

»Jeg tror, at vi nøgternt må erkende, at Forsvaret har en brand-krise lige i øjeblikket. Den kan man ikke komme igennem ved at dukke sig. Der bliver man nødt til at finde ud af, hvordan man kommunikerer med omverdenen, og det er klogt at gøre gennem medier, der stiller kritiske spørgsmål. Pressen er jo ikke en årsag, men et symptom her. Hvis man er bange for at stille op, er det nok, fordi man har nogle vanskeligheder med, hvad man egentlig har at sige og forklare,« sagde han.

Ulla Pors er chefredaktør på TV2 News og hun mener ikke, at presserådgivningen har givet den bedste start.

»Jeg tænker ikke, at sådan et papskilt i Presselogen er det, som han har drømt allermest om. Det virker som om, at de er bange for pressen. ”Det her begrænser vi og pas nu på”. Det er ikke nogen god start,« sagde Ulla Pors.

Lisbeth Knudsen var som chefredaktør på Altinget og Mandag Morgen helt på linje med de øvrige chefredaktører.

»Ikke alene er det uklogt. Det er også u-taktisk ikke at give et interview til de medier, som i særlig grad interesserer sig for forsvar og sikkerhedspolitik. Jeg ville nok have udvalgt nogle, som, jeg ved, bliver nogle af mine faste opkald og så give et tiltrædelsesinterview der. Jeg synes, at det er umoderne. Han misser den chance for at sige: ”Jeg er en ny mand, jeg lægger en ny kurs, og nu begynder vi forfra”,« sagde Lisbeth Knudsen.

Fumlede en sikker vindersag til endnu et selvmål

”Argh, come on”, tænker nogle måske. ”Han skal jo også have lov til lige at lande på sine fødder”? Her er det vigtigt at gøre sig klart, hvordan offentligheden i øjeblikket ser på Forsvaret. Og her skal man være en del af systemet for at kende forskel på Forsvarsministeriets styrelser og på Forsvaret. For den almindelige dansker er det to alen af samme stykke.

Hvis vi bare tager det seneste års sager, har der for nu bare at nævne nogle været skandalen i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse, som kostede direktøren jobbet, ligesom koncernstyringsdirektøren i departementet uforrettet røg hjem og siden til Irak. Der var historien om den tidligere hærchef Hans-Christian Mathiesen, som først blev idømt to måneders fængsel i byretten i maj for embedsmisbrug, og som i landsretten i august fik skærpet straffen til tre måneders fængsel.

Der var skandalen om FE, som kostede fem ledende medarbejdere hjemsendelser herunder to tidligere departementschefer i Forsvarsministeriet og historien om et stripshow med chefen for Frømandskorpset som omdrejningspunkt. Eller historien om Karin Reuss Iversen, som blev blacklistet i Forsvarsministeriets Personalestyrelse og fik afslag på samtlige 30 ansøgninger efter at have påpeget, at hendes chef i Specialoperationskommandoen godkendte egne bilag i strid med lovgivningen. Og senest er der lige faldet dom i en gammel sag om svindel i Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse.

Artiklen fortsætter under billedet …

Ved et skifte på posten som forsvarschef har den nye mand i stolen en enestående chance for at tage teten, sætte sig i førersædet og slå en ny tone an ved at fortælle, hvad han vil gøre for at rette op på det lidet flatterende ry og rygte – hvis ellers nogen gider høre. Og det gad vi uden på nogen måde at stå i kø. Men i stedet for at gribe chancen og slå en ny og positiv tone an reagerede forsvarschefen reaktionært, som Forsvaret har haft for vane under Bjørn Bisserup og længe før ham.

Flemming Lentfer afviste interview og krydrede det med en udelukkelse fra sin tiltrædelsesceremoni af nogle af de medier, som går allermest op i Forsvarets ve og vel. Dermed lykkedes det på nærmest imponerende vis at fumle en sikker vindersag til endnu et selvmål, som bare bekræfter omverdenen i, at Forsvaret intet – som i absolut intet – har lært af adskillige års kommunikative bommerter og selvmål. Det kan Forsvaret da til gengæld finde ud af. Det mest overraskende er, at forsvarschefen ikke selv kan se, at kommunikationen er forkert og kontraproduktiv.

Udelukkede to medier i samme person

Og lad mig så slutte med signalværdi. Ceremonien på Livgardens Kaserne var et show udelukkende stablet på benene til ære for de særligt inviterede medier. Selve kommandooverdragelsen fandt sted dagen før ved en indendørs ceremoni og reception på Kastellet, hvor general Lentfer talte til de få og indviede. Her var offentligheden ikke inviteret indenfor, og man kunne således først tirsdag læse om begivenheden på Forsvarets hjemmeside med video og billeder – optaget og redigeret af Forsvaret selv. Argumentet for det lukkede arrangement var corona.

Men det er en dårlig undskyldning. Ved Bjørn Bisserups tiltrædelse i januar 2017 foregik kommandooverdragelsen i Hærens Officersskoles slotsgård på Frederiksberg Slot. Når Forsvaret valgte tavsheden, var det, fordi man ikke ønskede pressens tilstedeværelse. Selve overdragelsen kunne problemfrit og ved overholdelse af alle smitterestriktioner være holdt på pladsen foran kastelskirken, som tidligere har været anvendt til kommandooverdragelsesformål.

Tirsdag på Livgardens Kaserne kunne Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen have givet mange søforklaringer for ikke at lukke den fuldtallige presse ind. Smittefaren ved corona kunne også være brugt her. Men den var dog for tyk. I stedet bortforklarede Forsvarskommandoen den manglende adgang for alle medier med “tidsmæssige problemer”.

Faktum er blot, at der ingen tidsmæssige problemer var. DR, TV2 og Ritzau var inviteret, og såvel OLFI som Radio4 (endog i samme person) kunne helt problemfrit og uden at påvirke tidsplanen eller smittefaren også have været med. Derfor må man konstatere, at Forsvarsministeriet og Forsvarskommandoen i fællesskab udelukkede to medier i en og samme person uden nogen plausibel forklaring. Årsagen må man så gisne om. Jeg har et bud, som jeg holder for mig selv. Den praksis er ikke bare utroværdig, men direkte skadelig for tilliden til Forsvarets og Forsvarsministeriets ledelser. Og nej. Det handler lige præcis ikke om mig, men om myndighedernes håndtering af den frie, uafhængige og ja – kritiske – presses adgang til ellers lukkede arrangementer.

Og når vi nu er ved signalerne, må det undre, at forsvarschefen ikke har rådgivere, der kan/tør/vil hjælpe ham med at se professionel ud. At ingen træder til og retter forsvarschefens baret eller skaffer ham en ny, så den ikke ligner en rekruts, må være den sidste store gåde fra forsvarschefsskiftet anno 2020. Med al respekt kan det ikke være signalet, som Forsvaret ønsker at sende, at manden i spidsen tager sig ud som en, som har første dag i Forsvaret.

På mindre end fire timer i embedet lykkedes det den nye forsvarschef at sende alle de forkerte signaler.

RETTELSE: OLFI skrev indledningsvis, at der havde været en tiltrædelelsesparade med deltage af et ærekommando fra Den Kgl. Livgarde på Livgardens Kaserne tirsdag. Det er ikke korrekt. Den nye forsvarschef overværede i stedet sammen med forsvarsministeren vagtparadens afmarch til Amalienborg. OLFI beklager fejlen.