Forud for indgåelsen af et forsvarsforlig i Norge giver regeringen forsvarschefen den opgave at udarbejde et fagmilitært råd til indretningen af forsvaret, som bliver præsenteret ved en pressekonference og efterfølgende debatteret i offentligheden. I Danmark foregår den slags bag hermetisk lukkede døre, og danske officerer optræder kun sjældent i debatten. Det vækker kritik, og forsvarsministeren ønsker ikke at stille op til interview om sagen.
På mange måder ligner Norge og Danmark hinanden. Det gælder bare ikke den offentlige debat om forsvars- og sikkerhedspolitik. I Norge florerer den frit både inden for forsvaret på Forsvarets Forum og i såvel print som æterbårne medier lokalt, regionalt og nationalt med rig deltagelse af officerer og soldater.
Når politikerne i Stortinget hvert fjerde år skal indgå en ny langtidsplan svarende til et dansk forsvarslig, pålægger regeringen indledningsvis den norske forsvarschef at udarbejde en rapport med sit militærfaglige råd. Det bliver offentliggjort ved en pressekonference, hvor forsvarschefen overfor befolkningen forklarer, hvordan han ser den sikkerhedspolitiske situation og på den baggrund præsenterer sit militærfaglige råd for forsvarets indretning.
Han er heller ikke bange for at tale politiske beslutninger midt imod, som det skete, da den forhenværende norske forsvarschef præsenterede sit militærfaglige råd i 2015.
»Vi har konstateret, at vi har haft et langvarigt efterslæb på økonomisiden, som har givet os udfordringer både i driftsbudgettet og på investeringssiden,« sagde admiral Haakon Bruun-Hanssen dengang.
Artiklen fortsætter under videoen …
Når den norske forsvarschef har præsenteret sit militærfaglige råd med bud på flere forskellige mulige scenarier og deraf følgende ambitionsniveauer, følger en offentlig debat med flittig deltagelse af forsvarschefen. Her har offentligheden fuld adgang til den rapport med analyser, som ligger til grund for det militærfaglige råd, og debatten foregår således åbent og frit med inddragelse af offentligheden og soldater i forsvaret, inden politikerne indgår en fireårig langtidsplan.
Den debat er helt afgørende for befolkningens tillid til forsvaret, mener Eirik Kristoffersen. Han har en fortid som jægersoldat, og siden har han været både chef for det norske hjemmeværn og for hæren. I august overtog han i en alder af bare 51 år ansvaret for Norges væbnede styrker som nyudnævnt forsvarschef med rang af general efter admiral Haakon Bruun-Hanssen. Tirsdag var Eirik Kristoffersen omdrejningspunktet i programmet Frontlinjen på Radio4, der havde den offentlige debat på dagsordenen.
»Der har været stor interesse og debat om, hvordan forsvaret skal udvikle sig. Specielt ser vi det i debatindlæg i alt fra lokalaviser til nationale aviser. Der har været meget i nyhederne, og debatten er fortsat i Stortinget. Forsvaret konkurrerer altid med andre vigtige områder som skoler og sundhed, men jeg synes, at der har været en god og åben debat. Den debat er meget vigtig om brugen af 64 mia. NOK, som fremadrettet skal øges hvert år med den nye langtidsplan. At vi har en god debat om brugen af de penge har været væsentlig både for regeringen og for forsvaret,« siger Eirik Kristoffersen.
Vi bør lade os inspirere af Norge
Helt anderledes ser det ud i Danmark, hvor såvel ledende politikere som officerer godt nok prædiker åbenhed, men i virkeligheden gemmer sig og afstår fra at deltage i debatten i fuld offentlighed. Det mener i hvert fald Peter Michael Andersen, som er selvstændig advokat og formand for organisationen Folk & Sikkerhed, der arbejder for at fremme forståelsen for forsvarets betydning og vigtighed.
»Jeg vil sige, at den offentlige debat om forsvars- og sikkerhedspolitik er så godt som ikke eksisterende i Danmark. Efter Ruslands annektering af Krim i 2014 er der sket en radikal ændring af den sikkerhedspolitiske situation, og derfor betyder både forsvars- og sikkerhedspolitikken meget mere, end den har gjort i adskillige år. Det handler ikke bare om Danmarks tilknytning til Nato, men også Danmarks suverænitetshåndhævelse og ultimativt forsvaret af Danmark. Derfor synes vi, at forsvarssagen kræver og fortjener en bred offentlig debat.«
Hvordan får man den, når ledende generaler og officerer ikke ønsker eller må debattere og komme med deres faglige input?
»Jeg har lyst til at komme med en opfordring til, at man kan lade sig inspirere af Norge,« siger Peter Michael Andersen.
Artiklen fortsætter under playeren …
Hans kritik er ikke taget ud af den blå luft. I Danmark foregår processen op til et politisk forlig bag hermetisk lukkede døre. Hvis noget slipper ud, sker det ikke ad officielle kanaler, og folketingspolitikerne på Christiansborg har alene adgang til den information, som Forsvarsministeriet præsenterer dem for.
Hverken forsvarschefen eller værnscheferne blander sig i debatten med militærfaglige vurderinger, og debatten om Forsvarets indretning kommer derfor typisk først, når et forsvarsforlig er indgået. Når forsvarschefen i Danmark en sjælden gang i mellem optræder i et interview, sker det mest med formuleringer, som lyder mere som en minister end den øverste militære chef for de væbnede styrker.
Mens vores nabolande hastigt efter Ruslands annektering af Krim i 2014 dramatisk øgede deres forsvarsbudgetter, udtalte den daværende forsvarschef Bjørn Bisserup, at det var ærgerligt, at det var nødvendigt også at øge forsvarsbudgettet i Danmark. Han fortsatte med at forklare, at Danmark slet ikke inden for en overskuelig årrække kunne nå op på at bruge to pct. af BNP på forsvar, hvis politikerne besluttede sig for det.
Hvordan snyder vi bedst amerikanerne?
Den konservative Rasmus Jarlov var, inden han blev erhvervsminister i juni 2018, både forsvarsordfører og formand for Folketingets Forsvarsudvalg. Han ser i dag de to forskellige debatkulturer om forsvar og sikkerhed i henholdsvis Norge og Danmark trække tråde helt tilbage til tiden efter Anden Verdenskrig.
»Det er tydeligt, at de i Norge tager debatten noget mere alvorligt, end vi gør i Danmark. De har et forsvar, som er omtrent dobbelt så stort som vores målt på både budget, kampfly og soldater mv. De mener det alvorligt, at de vil kunne forsvare sig, og jeg tror, at de i Norge har draget en anden lære, end vi har efter Anden Verdenskrig. Vi har draget den lære, at vi skal vente på vores allierede, og at vi ikke kan gøre ret meget forskel selv, hvor man i Norge er stolte af den modstand, man ydede mod tyskerne, og gerne ville have ydet endnu mere. Der er en stor mentalitetsforskel,« siger Rasmus Jarlov og nævner et andet forhold, som knytter til Norges og Danmarks forsvars respektive størrelser.
»Der er mange flere ansatte i forsvaret i Norge. Det har en selvforstærkende effekt, fordi mange flere mennesker interesserer sig for forsvaret og forstår det. I Norge er forsvaret en folkesag, der bliver debatteret åbent. Derfor er der også en efterspørgsel efter en tydelig forsvarschef, der kommunikerer, hvad der er af behov. Det gør også, at der er meget mere fokus på, hvad der skal til for at forsvare Norge. I Danmark handler det mest om, hvad der skal til, for at vi kan snyde amerikanerne til at tro, at vi bruger flere penge, end vi egentlig gør på den måde snige os uden om opgaverne. Det er en helt anden tilgang og enormt slapt. Jeg ville ønske, at vi havde den samme tilgang til det, som nordmændene har.«
Norsk forsvarschef sætter ære i den offentlige debat
Og så er vi tilbage i Norge, hvor den nytiltrådte norske forsvarschef sætter en stor ære i at deltage i den offentlige debat. Han nævner bl.a. den tyske general, militærteoretiker og reformator Carl von Clausewitz, som tilbage i begyndelsen af 1800-tallet filosoferede i teorier om krigens strategi og taktik og skrev værker, der bliver undervist i på alverdens officersskoler i dag. Han lægger vægt på vigtigheden i treenigheden mellem den politiske magt, den militære magt og folket.
Artiklen fortsætter under billedet …
»Den treenighed har været vigtig at opretholde i Norge, så vi ønsker en oplyst debat om brugen af midler til forsvaret af landet,« siger Eirik Kristoffersen.
For mig som journalist er det interessant at høre en norsk forsvarschef åbenhjertigt fortælle, hvad du mener, at der er brug for – for at kunne forsvare Norge og kunne leve op til Natos artikel 3 om forsvaret af eget territorium. Hvor vigtigt er det for dig at kunne gå i medierne uden at frygte politiske repressalier?
»Der er stor forventning også fra politisk niveau om, at forsvarschefen skal udtale sig. Jeg skal være en forsvarschef, som kan tale om mine prioriteter og udviklingen af forsvaret. Det er netop derfor, at regeringen har givet forsvarschefen opgaven at komme med sit fagmilitære råd for langtidsplanen,« siger Eirik Kristoffersen.
OLFI ville gerne have interviewet forsvarsminister Trine Bramsen (S) om, hvordan hun vil sikre en åben og offentlig debat om forsvarets indretning frem mod det næste forsvarsforlig, men det ønsker hun ikke at stille op til. Ifølge hendes rådgivere vil det blive et dårligt interview. Det oplyser hun i hvert fald til Radio4, som gerne ville have haft hende med i Frontlinjen om emnet.
Programmet har også inviteret forsvarschef Bjørn Bisserup i studiet ad flere omgange, men han har konsekvent afvist at stille op til et interview. Mandag gik han på pension og blev tirsdag afløst af general Flemming Lentfer.