Årsredegørelse dokumenterer gentagne lovbrud i FE i 2019

Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) har netop udgivet sin årsrapport, som giver et sjældent indblik i efterretningstjenesternes arbejde. Collage: FE

Tilsynet med Efterretningstjenesterne fremlagde mandag sin årsredegørelse vedrørende kontrollen med Forsvarets Efterretningstjeneste. Redegørelsen viser, at flere af de forhold, der i sommer gav anledning til en større skandale og flere topfolks tjenestefritagelse, fortsatte langt ind i 2019.

Det vakte stor opsigt i både ind- og udland, da Tilsynet med Efterretningstjenesterne (TET) 24. august i år kunne afsløre, at Forsvarets Efterretningstjeneste (FE) i adskillige tilfælde og gennem flere år uberettiget har indhentet oplysninger om danske statsborgere, bevidst fejlinformeret tilsynet og sågar behandlet oplysninger om en af tilsynets ansatte.

I mandags offentliggjorde TET så sin årsredegørelse for 2019, der ikke overraskende har de opsigtsvækkende afsløringer som et centralt omdrejningspunkt. Årsredegørelsen behandler nogle af de fund, tilsynet har gjort på baggrund af tip fra de whistleblowere, der i november 2019 henvendte sig til TET og gav anledning til en tilbundsgående undersøgelse af uregelmæssighederne i FE.

Læs også: Uafhængig kommission skal undersøge ulovligheder i FE

Sagen fik konsekvenser for flere topfolk, herunder efterretningstjenestens chef Lars Findsen, som blev fritaget for tjeneste kort inden offentliggørelsen af TET’s pressemeddelelse i august 2020. Det samme blev Forsvarsministeriets afgående departementschef og tidligere chef for FE, Thomas Ahrenkiel, som ellers var udset til at blive Danmarks ambassadør i Tyskland.

14 tilfælde af uberettiget indhentning

TET’s årsredegørelse konkretiserer og kvantificerer flere af de lovstridige forhold, der allerede har været fremme i pressen, men tager altså alene udgangspunkt i, hvad der har fundet sted i 2019. Her har FE ikke ligget på den lade side, viser årsredegørelsen.

Blandt andet fremgår det, at »FE i 14 tilfælde uberettiget har foretaget indhentning mod i Danmark hjemmehørende personer i perioder på mellem én dag og 142 dage.«

Derudover har FE i løbet af året adskillige gange overskredet sine beføjelser ved i strid med loven at foretage søgninger i såkaldte rådata, som i denne sammenhæng er en betegnelse for ubehandlede data vedrørende danske statsborgere. Den slags datasøgninger kræver en retlig blåstempling og må altså ikke gennemføres på efterretningstjenesternes eget initiativ. Det har man tilsyneladende set stort på i FE.

TET skriver således, »at tjenesten i 14 procent af de udtrukne tilfælde uberettiget har foretaget søgning i rådata, idet tjenesten af egen drift har søgt i sådanne data, selv om resultatet måtte forudses i overvejende grad at blive oplysninger om i Danmark hjemmehørende personer, og uden at tjenesten havde indhentet retskendelse hertil, jf. FE-lovens § 3, stk. 3.«

Skandale førte til stigning i borgerhenvendelser

FE har også været for langt fremme i skoene i sit samarbejde med Politiets Efterretningstjeneste (PET). Her skal FE i 75 tilfælde uberettiget have søgt i rådata over en periode på 124 dage. PET kan ganske vist anmode FE om at foretage søgningerne, men også i disse tilfælde skal retsgrundlaget være på plads, understreges det i tilsynets redegørelse.

Sensommerens intense medieomtale af skandalen førte desuden til en øget interesse for TET’s indirekte indsigtsordning, som har betydet, at tilsynet i 2019 har modtaget et højt antal af henvendelser fra borgere, som har søgt svar på, om deres oplysninger er blevet behandlet uretmæssigt af FE.

»Tilsynet har endelig i 2019 behandlet anmodninger fra 86 fysiske eller juridiske personer om at undersøge, om FE uberettiget behandlede oplysninger om dem. Tilsynet har i den forbindelse konstateret, at FE har overholdt lovgivningens bestemmelser i hovedparten af sagerne, men at tjenesten i 5 af de færdigbehandlede sager uberettiget har behandlet oplysninger om ansøgerne,« står der i redegørelsen.

Hele redegørelsen kan læses på Tilsynet med Efterretningstjenesternes hjemmeside, hvor man også kan finde årsredegørelser omhandlende tilsynet med Politiets Efterretningstjeneste og Center for Cybersikkerhed.