Opgøret med ISS og den mangelfulde overholdelse af facility management-aftalen med Forsvaret fortsætter ufortrødent. Roden til problemerne går imidlertid forud for aftalens indgåelse, mener ISS, som overfor DR Nyheder peger på manglende forventningsafstemning som den bagvedliggende årsag.
Det længerevarende græsrodsoprør mod ISS’ sløsede rengøring, uinspirerende forplejning og mangelfulde vedligeholdelse i Forsvaret er nu kommet på den nationale nyhedsdagsorden. Det har fået ISS til at udtale sig i sagen, og her mener man, at ansvaret for miseren ligger i begge lejre:
»Vi skulle fra start af – inden man satte underskrift på den her kontrakt sammen – have fortalt helt klart: Hvordan ser vi, at vi kan tjene penge og levere en god service inden for det her, og hvad kræver det. På samme måde skulle Forsvaret have gjort det samme. Så kunne vi have løst mange af de problematikker, vi står i i dag,« konstaterer Simon Kaiser, der er Head of Group Business Transformation ved ISS.
Både OLFI og flere fagblade har løbende beskrevet, hvordan utilfredsheden har vokset sig større og større, uden at problemet er blevet løst. Hverken Forsvarsministeriets Ejendomstjeneste eller ISS har ønsket at stille op til interview, men DR Nyheder er altså lykkedes med at få sidstnævnte til at udtale sig om sagen, som fortsat optager tusindvis af ansatte i både Forsvaret og ISS, og som har fået Facebook-gruppen ”Til kamp mod ISS” til at vokse til i skrivende stund at tælle flere end 5600 medlemmer.
Artiklen fortsætter under Facebook-opslaget …
Gruppen vokser stadig, og der er ikke meget, der tyder på, at problemet er i nærheden af at være løst.
Soldater ville ikke spise på kasernen
Forsvarsminister Trine Bramsen har for længst fået syn for sagens omfang og erkender, at problemet kræver en snarlig løsning. Det skal foregå i samarbejde med ISS, siger hun til DR:
»Nogle af de eksempler, jeg har hørt, er heller ikke i orden. Det ligger langt fra den kontrakt, som blev indgået i sin tid, men det søger vi at løse i dialog med ISS. Det er klart, at når der er indgået en kontrakt, skal man leve op til den kontrakt. Det gælder gensidigt, og det er derfor, kontrakten binder mange år ud i fremtiden,« udtaler Trine Bramsen til DR Nyheder.
Læs også: Ejendomsstyrelsen finder utilfredsheden med ISS meget bekymrende
DR har også været på besøg på Oksbøl Kaserne, hvor garnisonskommandant oberst Torben Dixen Møller forklarer, hvordan problemerne siden kontraktens indgåelse har givet anledning til frustration for soldaterne på garnisonen:
»Igennem hele perioden har vi løbende haft udfordringer, blandt andet med maden, med rengøringen og med nogle af de vedligeholdelsesydelser, de skal levere,« fortæller han og istemmer meget af den kritik, der dagligt gives udtryk for på Facebook:
»Lige før sommerferien gik udbuddet, variationen og mængden af den mad, der blev serveret, drastisk nedad. Det betød, at soldaterne blev utilfredse. De klagede, og i sidste ende var de på vej til at sige, at ’vi vil ikke spise her længere’,« siger Torben Dixen Møller.
Der er bare ting som man ikke kan udlicitere.
Driften af områderne der supportere Forsvaret og dets ansatte er et af dem!
Med en organisation som kører i et konstant beredskab, er det yderst vigtigt at tingene i den “hjemlige andegård” spiller 100%. Det nytter ikke at soldater skal tænke tanker om hvorvidt der er mad når de kommer tilbage fra øvelse, om der er skiftet sengelinnede eller om der noget helt basalt som lys på appelpladsen.
Men når man udliciterer disse ting til et civilt firma, som selvfølgelig skal tjene penge, så Inviterer man til problemer…
Forventningsafstemninger og andre flotte ord kan ikke afløse den modsatrettede opfattelse af virkeligheden i to så forskellige verdener.
Hvis forholdene på vores kaserner og andre militære installationer skal understøtte vores soldater, så kræver det som minimum at dem der står for tingene, har lige så meget ejerskab for tingene som dem der benytter dem.
Og det har en ansat i et eksternt firma bare ikke!
Det er jo svært at finde et fælles grundlag, når opgavestilleren Forsvaret forventer at opgaverne løses billigere og entreprenøren ISS, der overtager hele arbejdsstyrken til samme løn, forventer at tjene et dækningsbidrag udover de omkostninger, der nærmest var faste og ikke var kvikke nok til at gennemføre kvalitative forbedringer med forudseenhed og analyser, men bare mødte op med regningsblokken.
Eksempel: 15 år efter en større bygning blev færdig, begyndte lysarmaturer at fejle. Løsningen fra ISS var at skifte en af gangen til samme model. Dyre og ikke energieffektive.-Så skiftede ISS alt til nye lysstoftsrørsamature, efter de var skiftet en gang, men stadigt ikke energieffektive. Endeligt skiftede de så de nye lysstofrørs armaturer til LED med væsentlige energibesparelser til følge, men de 2 første udskiftninger var jo spildt arbejde.
Undtagelsesvis så jeg at cafeteriaerne generelt lavede mere selv og fik billigere og friskere produkter og mere tilfredse kunder og sundere mad.