Soldater i Forsvaret skal kunne bære tørklæde, kalot eller turban med deres uniformer. Det mener partiet Frie Grønne, som netop har fremsat et beslutningsforslag, der skal gøre det muligt. I Dansk Folkeparti er man uenige – her har man omvendt foreslået at udvide det eksisterende tørklædeforbud til resten af den offentlige sektor.

Muligheden for at bære tørklæder og anden religiøs symbolik i Forsvaret har før været genstand for heftig offentlig debat, og nu sættes det igen på den politiske dagsorden. Står det til partiet Frie Grønne, bliver det nemlig fremover tilladt at bære religiøs hovedbeklædning sammen med Forsvarets forskellige uniformer.

De tre Frie Grønne-medlemmer Sikandar Siddique, Uffe Elbæk og Susanne Zimmer har derfor fremsat et beslutningsforslag, som skal fjerne forbuddet mod religiøse beklædningsgenstande, herunder tørklæde, kalot og turban. Dermed blæser de tre partifæller nyt politisk liv i en åregammel diskussion, som dog indtil videre ikke har givet anledning til en revision af de eksisterende uniformsbestemmelser.

For medstiller af forslaget Susanne Zimmer handler forslaget blandt andet om at sikre ligestilling mellem kønnene, fortæller hun og henviser til vores nabolande Sverige og Norge, som tillod religiøs hovedbeklædning i henholdsvis 2006 og 2012:

»Ligestilling mellem mand og kvinde er vigtigt. Det er det også i forhold til religiøse symboler for kvinder, hvis det er tørklæde, og for mænd, hvis det er kalotter. Derfor skal vi finde ud af, hvordan vi kan gøre det forsvarligt og sikkert at bruge specielt tørklædet. Ligesom man gør i Sverige, Norge og USA,« siger Susanne Zimmer.

God værdi i at anerkende forskellige ståsteder

Nogle indvender, at uniformen jo handler om ensartethed. Går den ensartethed ikke fløjten, hvis man tillader religiøse symboler – for eksempel et muslimsk tørklæde?

»Det synes jeg ikke, for resten af påklædningen er jo den uniform, man bærer. Og så synes jeg, at der er en rigtig god værdi i, at man anerkender, at vi har forskellige ståsteder i det danske samfund,« siger Susanne Zimmer og fremhæver, at det blot vil være positivt med diversitet i hovedbeklædning blandt Forsvarets ansatte.

Heller ikke bekymringer om soldaternes afvejning af loyalitet mellem religionen og arbejdsgiveren, den danske stat, møder forståelse hos Susanne Zimmer. Argumentet dukkede op, da en kvindelige værnepligtig tidligere på året valgte at forlade Forsvaret, fordi hun ikke fik lov at bære sit tørklæde.

»Det, synes jeg, er en meget negativ tilgang at have til sine medmennesker. Jeg har tillid til, at uanset hvilken religion, man har, så varetager man den samfundsopgave, man er sat til at løse og selv har valgt at gå ind i.«

Susanne Zimmer anerkender, at der kan være sikkerhedshensyn, der sætter begrænsninger for brugen af eksempel løsthængende religiøse smykker, men derudover skal der være frihed til at udtrykke sin religion, mener hun.

DF: Tørklæder kan sidestilles med religiøs mission

Helt anderledes ser man på det i Dansk Folkeparti. To dage efter Frie Grønne fremsatte syv fremtrædende medlemmer af partiet sit eget beslutningsforslag om at udvide tørklædeforbuddet til at gælde alle offentlige institutioner. Dansk Folkeparti vil dog kun forbyde det muslimske tørklæde.

Det er der flere gode grunde til, argumenterer Marie Krarup, der er partiets integrationsordfører og ordfører på beslutningsforslaget:

»Tørklædet skal ikke bruges i den offentlige sektor i Danmark, fordi den offentlige sektor er en dansk kulturting, som er opstået på danske værdier. Der skal man ikke missionere for noget, som er fuldstændig modsat,« siger hun og fortsætter:

»Vi har selvfølgelig respekt for religionsfriheden, så det er ikke sådan, at man skal konvertere, fordi man er i Forsvaret eller er folkeskolelærer. Men du har ikke lov at missionere for noget, som stikker i en anden retning.«

Nogle vil sige, at man kunne lave diskrete og tætsiddende tørklæder som dem, man har i det norske forsvar. Der fungerer det meget godt, gør det ikke?

»Nordmændene må bestemme i Norge. Jeg synes, det vil være bedst, hvis danskerne bestemmer her, og det der med at lave diskrete islamiske tørklæder, det tror jeg ikke på. De skriger til himlen, og det er simpelthen ikke meningen, at man skal missionere mod det, den danske offentlige sektor bygger på, nemlig en dansk kulturel tradition, herunder kristne værdier.«

Religiøse smykker ikke et problem

Jeg noterer mig, at jeres forslag kun adresserer det muslimske tørklæde. Hvordan har I det med de øvrige religiøse symboler – det kunne være kalot, turban eller religiøse smykker?

»For det første mener vi ikke, at de udgør et problem, fordi de religioner er så mikroskopiske i forhold til islam, som jo efterhånden er blevet en stor religion i Danmark. Det er der, vi har problemet, og i første omgang er det derfor ikke værd at beskæftige sig med de andre,« forklarer Marie Krarup.

»Med hensyn til smykker mener jeg ikke, at det er en mission. Det er et udtryk for ens identitet og ikke noget, man lægger voldsomt meget mærke til. Der synes jeg ikke, at man skal have nogen regler.«

Med muslimske kvinders tørklæde er det anderledes, argumenterer Marie Krarup, der selv er uddannet reserveofficer.

»Når det drejer sig om det islamiske tørklæde, er det jo en udlevelse af sharia, og det er en flashing, som er at sidestille med en mission. Det er at sidestille med en t-shirt med en kæmpestor indskrift, hvor der står Fuck Danmark eller sådan noget. Det er en voldsom ting, og det er nødvendigt med nogle regler. De andre ting er meget mere sekundære.«

Lang vej fra beslutningsforslag til lovgivning

Er det ikke problematisk, at jeres forslag gør forskel på forskellige religiøse grupper?

»Nej, det synes jeg ikke, for der er en kæmpestor forskel. Der er den forskel, at der er et sted mellem 300.000 og 500.000 muslimer i Danmark. Islam er stor, og det er voldsomt. Det er derfor, man er nødt til at forholde sig til det. At der måske er to hinduer eller to mænd, der vil gå med kalot et eller andet sted, er jo ikke et stort problem. Det er voldsomt, når man ser, hvor mange tørklæder, der efterhånden er i offentlige institutioner. Det synes jeg.«

Men kan det argument ikke vendes om? At når nu der er så mange muslimer i Danmark, skal de også have mulighed for at være repræsenteret og være en del af Forsvaret?

»Det kunne du godt, hvis det var din ideologi at sige, at alle værdier er lige gode. Det er ikke min ideologi. Min ideologi er, at det, som Danmark er bygget på – den danske tradition, den danske historie, hvor kristendommen er en meget, meget vigtig del – er det, vi skal bygge videre på. Vi skal ikke erstatte den med hverken kommunisme eller islam eller noget andet. Derfor vil vi ikke se mission for andre ideologier, der går helt på tværs af det, som Danmark er bygget på,« slutter Marie Krarup.

Det hører med til historien, at både Frie Grønnes og Dansk Folkepartis beslutningsforslag i skrivende stund er forholdsvis langt fra at udmønte sig i konkret lovgivning. Først skal beslutningsforslagene førstebehandles i folketingssalen og gennem udvalgsbehandling, før de eventuelt andenbehandles og vedtages.