Danske bidrag i Arktis og nyt rumcenter på dagsordenen ved virtuelt Nato-topmøde

Natos generalsekretær Jens Stoltenberg holdt inden topmødets start torsdag et online-pressemøde. Foto: Nato

Når Natos forsvarsministre torsdag og fredag sætter hinanden stævne, foregår det uden fysisk fremmøde. Dagsordenen er dog stadig tætpakket, og Trine Bramsen og kollegerne skal drøfte alt fra et nyt rumcenter på Ramstein-basen til Natos forestående træningsmission i Irak og – på dansk foranledning – de militære bidrag i Arktis.

Covid-19-pandemien sætter fortsat sine begrænsninger, men Nato har, ganske som det øvrige samfund, fundet digitale alternativer til stort anlagte fysiske møder. Derfor bliver torsdagens og morgendagens topmøde mellem alliancens forsvarsministre henlagt til det digitale domæne.

Det betyder dog ingenlunde, at der ikke er mangt og meget på tapetet ved topmødet. De 30 ministre skal blandt andet diskutere, hvordan Nato skal forholde sig til missiltruslen fra Rusland, medlemslandenes katastrofeberedskaber på tværs af en lang række sektorer og et planlagt Nato Space Center, som efter planen skal placeres på den amerikanske base i Ramstein, Tyskland.

Det ydre rum blev officielt anerkendt som Nato-operationsområde ved topmødet i London i december 2019, og få uger senere grundlagde USA den nationale Space Force. Natos generalsekretær Jens Stoltenberg fortæller om det nye fælles rumcenter:

»Vores mål er ikke at militarisere det ydre rum, men at øge Natos opmærksomhed på de udfordringer, der kan opstå i rummet, samt vores evne til at håndtere dem.«

Danmark klar til at lede Irak-mission

Jens Stoltenberg bemærker derudover, at de europæiske og canadiske allierede har øget de kollektive forsvarsbudgetter for sjette år i træk. Trods amerikansk utilfredshed med tempoet bevæger Nato-landene sig dermed i retning af målet om at bruge to procent af bruttonationalprodukterne på de nationale forsvar, og Nato-generalsekretæren er optimistisk for fremtiden.

»Vi forventer at udviklingen fortsætter. Alliancepartnerne investerer mere i større kapaciteter og bidrager til stadighed til vores missioner og operationer,« siger han.

En af disse operationer er træningsmissionen i Irak, hvor internationale Nato-styrker uddanner lokale irakiske sikkerhedsstyrker. Her overtager Danmark i december kommandoen fra Canada, hvilket glæder forsvarsminister Trine Bramsen:

Læs også: Per Pugholm Olsen bliver første danske chef for Nato Mission Iraq

»Jeg er glad for at kunne fortælle mine kollegaer i NATO, at de danske forberedelser til at overtage missionen går godt, og at Forsvaret er klar til at løfte den meget store opgave, det bliver. Vi er klar over, at sikkerhedssituation i Irak er skrøbelig. Det er den, vi skal være med til at gøre bedre ved at forhindre, at terrorister vinder nyt terræn i Irak. Det er i hele Natos interesse.«

Danske Arktis-bidrag tæller ikke med i regnskabet

Trine Bramsen ser også frem til at drøfte Arktis, fortæller forsvarsministeren til Forsvarsministeriets hjemmeside. Danmark er blandt de lande, amerikanerne har kritiseret for at være for fodslæbende i ambitionerne om at leve op til den føromtalte to-procents målsætning. Billedet af de danske bidrag er dog ikke helt retvisende, og der skal derfor korrigeres i regnskabet, fortæller forsvarsministeren:

»Nato roser den danske indsats i Arktis og finder den væsentlig. Men som det er i dag, tæller vores kapaciteter i Arktis ikke med, når NATO bedømmer, hvad vi stiller med til Nato – og dermed ikke i forhold til den byrde, vi bærer for den fælles sikkerhed. Det hænger i mine øjne ikke rigtigt sammen. Derfor har jeg også rejst problemstillingen over for Natos generalsekretær,« udtaler Trine Bramsen.

Forsvarsministertopmødet startede torsdag formidddag og slutter fredag.