En tidligere chef for den norske efterretningstjeneste E14 mener, at en professionel efterretningstjeneste må stå bag journalisten Mads Brüggers opsigtsvækkende dokumentarudsendelse om Nordkorea. Det afviser Mads Brügger selv og siger, at han har tillært sig rollen som føringsofficer gennem læsning af bl.a. John le Carrés romaner.
Handlede journalisten Mads Brügger på egen hånd, da han instruerede den opsigtsvækkende dokumentarserie ”Muldvarpen – Undercover i Nordkorea”, som netop er rullet over skærmene i Danmark, Norge, Sverige og Storbritannien, og som kan ses på dr.dk? Eller var han i virkeligheden nøje instrueret af en vestlig efterretningstjeneste? Det spørgsmål rejser sig, efter at programmet ”Frontlinjen” på Radio4 i dag bragte et interview med den tidligere chef for den norske efterretningsenhed E14, Ola Kaldager.
»Den er usædvanligt dygtigt gennemført. Jeg kunne ikke have gjort det bedre selv. Jeg tror nok, at den begyndte lidt tilfældigt, men så bliver det til en efterretningsoperation. I det øjeblik, at mr. James kommer ind i billedet, får jeg en vældig stærk følelse af, at der er andre end filminstruktøren, der trækker i trådene og lægger præmissen for det videre arbejde. Det ligner meget en styret efterretningsoperation,« fortæller Ola Kaldager.
Han har selv sendt norske efterretningsagen ter på missioner i fremmede lande for at gennemføre det, der i efterretningssprog hedder HUMINT – human intelligenece – eller efterretninger indhentet af agenter i felten. Med sit indgående kendskab til efterretningstjenesternes virke, er Ola Kaldager »næsten 100 pct. sikker« på, at en professionel efterretningstjeneste er blevet koblet på produktionen.
Mr. James er den fødte efterretningsagent
Blandt andet bider han mærke i handlemønsteret hos den opdigtede danske oliemilliardær mr. James, som optræder med stor professionalisme i rollen som interesseret investor og aftager af Nordkoreas illegale våben.
»Mr. James er ingen amatør. Han er den fødte efterretningsagent. Han er social, dygtig til at omgås folk. Han er målrettet og kan falde helt fantastisk ind i alle miljøer. Hvis man ser, hvordan denne operation skrider frem, så er det helt klart, at det er professionelle folk, som efter min mening står bag. De ved, hvad de går efter. De passer på tiden. Man må ikke forhaste tingene, og her går det pænt og forsigtigt fremad. Det er systematisk gennemført,« siger Ola Kaldager.
Han roser samtidig den danske førtidspensionist Ulrich Larsen, som infiltrerer den først den danske afdeling og siden internationale afdeling af Nordkoreas Venskabsforening og dermed opnår nordkoreanernes fulde tillid.
Artiklen fortsætter under linket til Frontlinjen om Nordkorea …
»Ulrich er den ideelle infiltrator. Hvis du møder ham, husker du ham ikke. Han er nærmest usynlig. Hvad vi kalder en grå mus. Han udstråler ingen verdens ting. Han er en tilforladelig fyr, som man stoler på, fordi han ikke gør nogen fortræd. Og så kommer James ind og tager styringen.«
Kunne denne ”operation” været iværksat af en statslig efterretningstjeneste?
»I udgangspunktet. Jeg tror, at det begynder helt tilfældigt, ind til Ulrich kommer i position. Så var der nogle, som så det, og så kom der en efterretningstjeneste ind over. Ud fra min erfaring lugter det lidt af MI-6. På et eller andet tidspunkt har man taget sagen, og så er det forunderligt, at det bliver vældig godt,« siger Ola Kaldager.
Spørger man instruktøren bag dokumentarserien, afviser han dog blankt at arbejde sammen med en vestlig efterretningstjeneste. I stedet har han selv lært spionkunsten ved at læse en række internationalt anerkendte romaner skrevet af tidligere efterretningsagenter.
»Nej. Men jeg har set utroligt mange spionthrillers, og jeg har læst stort set hele John le Carrés forfatterskab og hele Graham Greenes forfatterskab. Jeg har også læst meget Somerset Maugham og Ian Fleming. Alene John le Carrés forfatterskab er jo nærmest en kogebog og en manual for, hvordan man driver efterretningsoperationer, siger Mads Brügger og understreger sin pointe.
»Jeg er selvlært føringsofficer.«