spot_img

Forsvarsministeren går ind i ISS-sag, som »ikke er nogen let opgave«

Forsvarsminister Trine Bramsen er opmærksom på sagen om den voldsomme utilfredshed med ISS blandt Forsvarets ansatte og vil se, hvad hun kan gøre for at komme problemerne til livs. Det fortæller hun til Fagbladet 3F, men tilføjer også, at det »bestemt ikke er en let opgave«.

Sagen om den voldsomme utilfredshed med ISS blandt Forsvarets ansatte er efter længere tids afdækning i OLFI og en række andre medier landet på forsvarsministerens bord. Det bekræfter Trine Bramsen selv i en mail til Fagbladet 3F.

»Der er mange bindinger, jeg har overtaget fra min forgænger. Men det ændrer ikke ved, at jeg sammen med Forsvarsministeriet, Ejendomsstyrelsen og gerne i tæt samspil med 3F og de øvrige parter vil gøre mig umage for at finde løsninger. Det skylder vi alle parter,« udtaler Trine Bramsen til fagbladet og tilføjer i samme forbindelse, at det »bestemt ikke er nogen let opgave«.

Hvad der kommer til at ske, og hvordan tidshorisonten ser ud, står derfor fortsat hen i det uvisse. Sikkert er det dog, at utilfredsheden med ISS’ opgaveløsning ingenlunde er dalet, siden de første artikler om sagen blev publiceret.

Artiklen fortsætter under billedet …

Klik på billedet, hvis du vil læse OLFI’s indledende artikel om utilfredsheden med ISS.

Længere tids stigende frustrationer over kedelig forplejning samt mangelfuld rengøring og vedligehold på Forsvarets mange tjenestesteder kulminerede i midten af september med oprettelsen af Facebook-gruppen ”Til kamp mod ISS”, som OLFI beskrev kort efter gruppens oprettelse. Da havde den allerede 2800 medlemmer. Siden er det kun gået én vej, og i skrivende stund er gruppen vokset til 4600 medlemmer. Det svarer i antal til mere end hver femte ansatte på Forsvarsministeriets koncernområde.

Fordobling i antallet af klager

Efter OLFI’s indledende artikel har en række fagforeninger og fagblade markeret sig med kritisk dækning af sagen og interviews med medarbejdere, der grundet stigende arbejdspres har sagt deres jobs i ISS op.

Senest kom det i – ligeledes i Fagbladet 3F – frem, at der alene i 2019 blev indgivet 6289 klager over den service, som ISS gennem facility management-aftalen med Forsvaret er ansvarlig for. Det er dobbelt så mange, som Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse (FES) modtog, mens opgaverne endnu var på styrelsens hænder.

Artiklen fortsætter under linket …

Facebook-gruppen ”Til kamp mod ISS” vidner da også om, at problemet endnu er langt fra at blive løst. De 4600 medlemmer samler til stadighed flere vidnesbyrd om tør eller ligefrem muggen mad, skidt i krogene og mangelfuld arealpleje. Gruppens stiftere gør dog meget ud af at understrege, at det ikke er ISS’ ansatte på gulvet, der er genstand for kritikken. Den rettes mod de ansvarlige længere oppe i systemet i både FES og ISS.

Læs også: Ejendomsstyrelsen finder utilfredsheden med ISS meget bekymrende

Mens FES har udtalt sig om de initiativer, der allerede er sat i søen, er den megen kritik indtil videre blevet imødegået med næsten larmende tavshed fra ISS. Her ønsker man ikke at forholde sig til konkrete forhold:

»Vi kan dog sige, at vi har et godt og konstruktivt samarbejde med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse og dets tjenestesteder, og vi er fokuseret på at skabe en god service sammen med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Når der opstår specifikke udfordringer, skal vi sikre, at der bliver taget hånd om disse i tæt og koordineret samarbejde med Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse. Vi er derfor optaget af at fortsætte det gode samarbejde, så vi i fællesskab sørger for, at Forsvarets operative bliver bedst muligt understøttet på tværs af hele landet,« har koncernen tidligere svaret OLFI.

Andre læste også

Her er nødråbet til ministeren og departementschefen fra piloterne

Abonnement
Forsvarsminister Troels Lund Poulsen og departementschef Pernille Langeberg har mandag den 22. april modtaget et brev fra 30 unge piloter med rubrikken: "Et flyvevåben i afvikling - nødråb fra piloter". Læs brevet her ... 22.04.2024 Emne: Et flyvevåben i afvikling – Nødråb fra piloter Til: Forsvarsminister Troels Lund Poulsen, Forsvarsministeriets Departementschef, Pernille...

 

Alle er velkomne til at kommentere, men kommentarer bliver først offentliggjort efter redaktionens godkendelse. Kommentarer uden kommentatorens fulde navn vil blive slettet.

Kommentér artiklen ...

 

 

2 KOMMENTARER

guest
2 Kommentarer
Flest upvoted
Nyeste Ældste
Feedback
Læs alle kommentarer
En gammel kriger
Læser
En gammel kriger
17. oktober 2020 16:12

Nu ligger skylden, vist heller ikke alene på skulderne hos ISS.
FES er og bliver en gøgeunge, som i årevis har troet de har kunnet styre alt fra Hjørring, brug nu pengene på at tilbage føre, det som var for årti siden. og så få ansat nogle flere militære ansatte, som har indsigt i hvad som sker, ude i de spidse ender. Ikke et ondt ord om de meninge medarbejdere i FES, de har jo bare søgt et job. Men det duer simpelt ikke, at man skal på mail eller tlf. debattere med en civil, som sidder i Nordjylland, om det ene eller som ikke fungerer, når de end ikke aner hvordan tingenes tilstand er, på det tjenested man nu er på.

Men Hr. Bisserup og Nick Hækkerup, har så fået deres vilje, og omdannet det danske forsvar til noget som ligner en konebåd, med civile i spidsen.

Og oven i alt dette, så bliver alle ramt flere gange, grundet de mange svindel sager som FES er skyld i. Vi administrerer og dokumenter os ihjel ude i det operative miljø, i stedet for at lave det vi er ansat til.
Men tilbage til ISS, man får vel det man betaler for, det plejer man jo. Men når de ansætter en almindelig uddannet kok, som højt rangerende leder med indflydelse på det meste af Sjælland, så skal der gå noget galt, skomager bliv ved din læst.

ottochristensen
Læser
ottochristensen
16. oktober 2020 20:06

Det må være en stor lettelse for ISS, at ministeren involverer sig i sagen.